De danske Cichoriefabriker fotograferet i 1923. Bygningen blev opført i 1907, tegnet af ingeniør N.B. Sommerfeldt med den meget avancerede betonkonstruktion. Siden blev bygningerne overtaget af Lundbeck og revet ned i 1987.
.
Den tidligere rytterskole var skole frem til 1905. Fra 1929 overtog biblioteket hele bygningen. Bygningen fik ved en ombygning i midten af 1800-tallet tidstypiske detaljer, blandt andet de kamtakkede gavle og den detaljerige gesims. Rytterskoletavlen ses fortsat på facaden.
.
Tagterrassen på Dahlia Hus i det nye bykvarter Grønttorvet. I baggrunden ses Amaryllis Hus, tegnet af Mangor & Nagel.
.
Vigerslev Allé, her flankeret af ældre og nyere beboelsesejendomme.
.

Blandt de ældste bevarede bygninger i Valby er Rytterskolen på hjørnet af Annexstræde og Skolegade, opført i 1722, nu en del af Valby Bibliotek. Bygningen er velbevaret, men bærer også præg af en ombygning i 1842, hvor der blandt andet blev tilføjet kamtakkede gavle, som giver bygningen et gotisk præg. Af landsbyernes udflyttergårde er der bevarede stuehuse, herunder Bjerregård på Bjerregårdsvej 4, der er dateret til 1888. Gården er i traditionel sjællandsk byggeskik og fremstår med markeret sokkel, grundmuret gavl og valmtag.

Boligbyggeri

Få steder kan man finde samlede ældre bebyggelser. På Vigerslevstræde i det gamle Vigerslev ligger en række ældre enfamilieshuse, der med vejens smalle karakter og beplantningen skaber et sammenhængende miljø. Det samme gør sig gældende i Smedestræde i det gamle Valby. Her fremstår en samlet ældre bebyggelse bestående af etagebyggeri som et fint kulturhistorisk miljø.

Da behovet for arbejderboliger begyndte at vokse fra midten af 1800-tallet, gjorde særligt to arkitekter sig gældende i Valby. Den ene er den lokale tømrermester Hans Pedersen, der stod for opførelsen af de første etagehuse i Valby. Blandt hans ca. 150 huse i bydelen kan rækkehusene ved Toftebakkevej fra 1886‑87 nævnes. Den anden arkitekt er Christian Mandrup-Poulsen, der ud over at have tegnet adskillige af byggeforeningernes huse også står bag enkeltstående bygninger. Det gælder bl.a. bygningen på hjørnet af Valby Langgade og Søndre Fasanvej fra 1897 og Gåsebæksvej 1 fra 1912.

Omkring år 1900 kom der hele syv byggeforeninger i Valby syd for Valby Langgade: Den Røde By (1898‑1904) på Hartmanns Allé består af 100 dobbelthuse tegnet af Julius Bagger. Den Hvide by (1898‑1904) tegnet af Christian Mandrup-Poulsen består af 81 hvide, symmetriske dobbelthuse opført som etagebebyggelser i Bedre Byggeskik. De har markeret sokkel, valmtag, grundmuret gavl og er dekoreret med murbånd og vindues- eller dørindfatninger. Byggeforeningen Selveje (1903‑05) nord for Valby Langgade består af 25 dobbelthuse af Mandrup-Poulsen og Erhard Petersen. Syd for jernbanen på Valby Vænge (1917‑18) blev der opført 120 tvillingehuse tegnet af J.L. Meulengracht. Husene blev bygget af genbrugsmaterialer fra den gamle hovedbanegård. Grundejerforeningen Lyset (1912‑14) opførte 106 næstenens huse i nybarok stil på vejene omkring Steins Plads, tegnet af Heinrich Hansen.

Flere etagebyggerier fra begyndelsen af 1900-tallet kan karakteriseres som nationalromantik, fx Toftegårds Allé 22 fra 1899 af E. Therkelsen, der har detaljer som karnapper og udsmykket gesims. Senere etagebygninger fremstår i nyklassicistisk stil, fx Kjeldsgårdsvej 35 fra 1918 af Rolf Schroeder. Funktionalismen kan ses i etagebebyggelser i Ålholmkvarteret samt på Valby Tingsted 6 (1935) af B. Bjørn Bjørnslev, med hvid facade, altaner og fladt tag.

Med de mange boliger dukkede også behovet for skoler op. I 1910 opførtes Vigerslev Skole på Vigerslev Allé 108, som er tegnet af Hans Wright. Bygningen bestod oprindelig af seks selvstændige bygninger i røde mursten med tegltag i historicistisk stil med nationalromantiske træk. Med tiden har skolen fået flere tilbygninger.

Vigerslev Haveforstad syd for Valby Langgade er en villabebyggelse tegnet af Charles J. Schou efter engelske havebyidealer. Bebyggelsen, som stod færdig i 1940, er et meget vellykket eksempel på en haveby, der trods forskellig arkitektur fremstår sammenhængende. Hertil kommer Carlsbergkvarteret, der er vokset op omkring Bjerregård og skiller sig ud med de mange imponerende arkitekttegnede villaer opført fra slutningen af 1800-tallet til 1950’erne. En af dem er Poul Holsøes eget hus på Bjerregårds Sidevej 7 fra 1917, som er en klassicistisk villa med en have tegnet af G.N. Brandt.

En skæv arkitektonisk parentes i Valby er de røde husvildebarakker kaldet Svenskehusene, der blev flyttet hertil efter Besættelsen. De små træhuse ligger ved Ny Ellebjerg Station ved Kærskiftevej og ved Kulbanevej og er planlagt af F.C. Lund i 1947.

Industriens bygninger

Industriens imposante bygninger dominerede i mange år bybilledet i Valby. I dag er industrien næsten flyttet helt ud af bydelen, og selv om mange af de gamle industribygninger er revet ned, kan flere af dem stadig ses i renoveret stand, og de huser nu boliger og erhverv. Tre af disse er De Danske Bomuldsspinderier, som i dag er ombygget til indkøbscenteret Spinderiet, Porcelainfabriken Norden, nu kaldet Prøvehallen, samt Stelling Lak og Farvefabrik, som i dag huser Valby Kulturhus.

Et velbevaret industriområde, som har beholdt sin særlige karakter gennem tiden, er Nordisk Film på Mosedalvej.

Blandt de bevarede og ombyggede industribygninger i området omkring Carl Jacobsens Vej er Skandinavisk Henkels Fabrik fra 1919, tegnet af Ole Falkentorp. Kapselfabrikken blev opført i perioden 1918‑35 på Carl Jacobsens Vej 20 og rummer i dag bl.a. arkitektfirmaet BIG. Og på Carl Jacobsens Vej 25 lå Københavns Sukkerraffinaderi, opført i 1914 og tegnet af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe; fabrikken blev ombygget af Kristian Isager og huser nu en række uddannelsesinstitutioner.

FLSmidth & Co. A/S blev etableret i Valby i 1898. I dag er den store industrigrund solgt fra, men FLSmidth har stadig sit hovedsæde på Vigerslev Allé 77. På resten af grunden er de fleste industribygninger revet ned for at gøre plads til nye boligbygninger, men enkelte er bevaret og genindrettes nu til boliger eller fællesrum. Den første del af grunden blev omdannet til Skuespilkvarteret, i daglig tale Valby Have, tegnet af Arkitema Architects og opført 2006‑08. Herefter blev de bevarede bygninger transformeret til boliger og erhverv af Arkitema Architects med landskab tegnet af Schønherr 2015‑20.

Videre læsning

Læs mere om Valby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur