Vigerslev Allé dagen efter eksplosionen på Valby Gasværk i 1964. Af . Begrænset anvendelse

Valbys historie

Befolkningsudviklingen i Valby 1801‑2019.

.
Den tidligere rytterskole var skole frem til 1905. Siden har bygningen huset den lokale brandstation, teknisk skole, og sågar rottemanden har haft sin bolig i huset. I perioden 1917‑29 delte bibliotek og brandstation adresse, men fra 1929 overtog biblioteket hele bygningen.
.
Travle dage omkring åbningen af Københavns Engros Grønttorv. Her ses gartnere og detailhandlere med deres varer, som nu kunne sælges fra en indendørs stadeplads og med god plads til køberne og de øvrige besøgende. Indvielsesdagen blev i Berlingske Aftenavis fra samme dag beskrevet som præget af forvirring, nervøsitet, spænding og feststemning samt livlig handel.
.

Sommervillaen Valhøj lå ved Gammel Jernbanegade. Her er den malet af Albert Gottschalk i 1895, sandsynligvis kort før den blev revet ned. Maleren boede selv i perioder på landstedet Valdal, der lå lige i nærheden og både fungerede som gartneri og kunstnerkoloni.

.
Toftegårds Plads ligger der, hvor Toftegårds Allé krydser Vigerslev Allé og bliver til Gammel Køge Landevej. Pladsen har fra begyndelsen været bestemt af sin funktion som trafikknudepunkt. Her har bl.a. været etableret en sporvognssløjfe. Senere var det busserne, der dominerede trafikbilledet, som her på dette foto fra 1940.
.
Bønderkoner fra Valby drog ind til det indre København for at sælge deres æg, smør og fjerkræ på Gammeltorv; amagerkonerne derimod, der solgte mælk og grøntsager, holdt til på Amagertorv. Handelssituationen er her skildret i en akvarel fra 1800‑10. Valbykonerne er mødt op i deres lokale dragter, mens borgerfruen, der inspicerer varerne, er i fin kåbe med pelsværk. I baggrunden bliver varer vejet med en bismervægt. Udført af Johannes Senn/C.W. Eckersberg.
.
En stor flok ænder er samlet på gårdspladsen på hønsekræmmer Lars Jacobsens gård, der lå Gadekærvej 10 i Valby. Gårdens beboere har stillet sig op til fotografering; i den åbne dør i baggrunden står en ældre kvinde med en plukket and i hånden. Hønse- og andehold var en vigtig indtægtskilde i perioden. Foto fra 1896.
.

Artikelstart

Valby menes at være opstået som landsby ca. år 900, men optræder først langt senere i de skriftlige kilder. Byen indgik med sikkerhed i den store godsdonation, som kong Valdemar den Store i 1167 overdrog biskop Absalon sammen med bl.a. Havn. Bydelens ældste bebyggelse er imidlertid Vigerslev, som lå ved Harrestrup Å, og hvis ældste bebyggelse stammer fra 400-tallet. Også Vigerslev blev overdraget Absalon.

Netop den geografiske nærhed til det, der senere blev rigets hovedstad, skulle vise sig at blive en afgørende faktor i områdets historie og udvikling. Hertil kom beliggenheden ved den lige linje mellem København og to af de nærmest beliggende købstæder, Roskilde og Køge. Især var vejen til Roskilde adgangen til hele den vestlige del af riget. Valby med dertilhørende landbrugsjord mv. var – og er – i vidt omfang naturligt afgrænset: Damhus Søs syd- og østbred, Harrestrup Å, Kalvebod Strand, Gåsebæksrenden, Kongens Enghave, Vestre Kirkegård, Vesterbro, Søndermarkens sydlige skel og endelig Frederiksberg Kommune.

Der er kun 4 km fra Valby til Københavns Gammeltorv, en strækning, der kan tilbagelægges til fods på en god time; dette gjorde Valbys bønder til naturlige leverandører af alle hånde levnedsmidler til hovedstadens indbyggere. Derfor kom der i 1800-tallet hver dag et større antal Valbymænd og -koner agende og vandrende op over Valby Bakke, forbi Bakkehuset i nuværende Frederiksberg Kommune og ind til torvet, hvor de afsatte deres produkter. Mange af husene i Valby har været »hønsekræmmergårde« med opdræt af fjerkræ, eller de havde en produktion, der var baseret på dyrkning af grøntsager. Foruden de produkter, som Valbybønderne selv producerede, havde de siden 1721 privilegium på at opkøbe fjerkræ overalt på Sjælland for at sælge dem på de københavnske torve. Dette privilegium blev også benyttet til at opkøbe mange andre varer rundtom på Sjælland.

I kirkelig henseende hørte Valby gennem hele middelalderen til Sankt Clemens Kirke i København. Efter Reformationen blev Sankt Clemens Kirke nedrevet, og Valby samt flere andre landsbyer blev da lagt til Vor Frue Kirke. Siden Absalons tid havde Valby tilhørt kirken, men i 1416 tog kong Erik af Pommern København og formentlig også de omgivende byer – herunder Valby – fra Roskildebispen.

Nærheden til København var imidlertid ikke kun en fordel. Især i krigstider mærkedes ulemperne. Når fjenden rykkede mod hovedstaden, gik det hårdt ud over de omkringliggende landsbysamfund. Enten blev de brændt ned af forsvarshensyn, eller også blev bygninger, kreaturer og afgrøder overtaget af den belejrende fjende. Især under Grevens Fejde 1534‑36 gik det hårdt ud over området omkring København, og svenskernes belejring af hovedstaden 1658‑60 var en katastrofe for Valby. Efter 1660 lå alle Valbys 13 gårde i ruiner, og markerne var øde.

At Valby var blevet krongods, betød bl.a., at kongen kunne ændre vejnettet, som det passede ham. Roskilde Landevej gik siden 1562 over landsbyen Solbjerg i den nuværende Frederiksberg Kommune til København. Men i forbindelse med Christian 4.s nedlæggelse af Solbjerg og oprettelse af Københavns Slots ladegård blev landevejen 1620‑23 lagt gennem Valby og videre forbi Bakkehuset til den indre by. Det betød, at mange rejsende skulle igennem Valby, og kroen i Valby blev et vigtigt rastested, inden de sidste par kilometer skulle tilbagelægges. Men i 1776 blev vejnettet igen lagt om. Roskildevej blev nu ført over Frederiksberg Bakke, forbi slottet og landsbyen Valby, der dog stadig var et punkt på vejen fra Køge til København.

Fra 1764 begyndte staten at sælge ud af rytterdistrikterne (en del af krongodset), men i Københavns rytterdistrikt blev jorden i 1766 overdraget de hidtidige fæstebønder gratis. Kort efter fulgte de store landboreformer, som medførte, at jorden mange steder blev udskiftet; i Valby skete dette 1781‑83, i Vigerslev 1793‑94. Det var fredstid, handelen med landbrugsprodukter blomstrede op, og Valbys bønder oplevede stor velstand.

Valby var en af de landsbyer nær København, hvor velhavende byboere etablerede sig med landsteder eller sommervillaer, bl.a. Valhøj, Valdal og Landlyst, sikkert også fristet af Søndermarkens landskabelige kvaliteter.

De danske Cichoriefabriker fotograferet i 1923. Bygningen blev opført i 1907, tegnet af ingeniør N.B. Sommerfeldt med den meget avancerede betonkonstruktion. Siden blev bygningerne overtaget af Lundbeck og revet ned i 1987.

.

Tiden ca. 1850 til 2007

I 1847 blev jernbanestrækningen mellem København og Roskilde åbnet – Danmarks første. Den første station efter København var Valby, og den blev straks et meget benyttet mål for københavnere, der drog på skovtur til Søndermarken og Frederiksberg Have. Bebyggelsen voksede langsomt op omkring stationen. Allerede i 1865 blev jernbanelinjen lagt om, og Valby Station nedlagt. Den genåbnede dog i 1911. I 1934 fik Valby S-togsforbindelse til København H.

Valby hjemsøgtes gennem sidste halvdel af 1800-tallet af flere store brande, den største i 1865, da fire gårde og ca. 35 huse nedbrændte, og 150 familier blev hjemløse. Den næste store brand – i 1883 – anrettede også store ødelæggelser. Den var påsat af den Jens Nielsen, der i 1892 blev henrettet i Horsens Tugthus som den sidste i fredstid i Danmark. Disse brande medførte et større genopbygningsarbejde og bevirkede, at den gamle bondeby skiftede karakter og fik udseende af en mere moderne købstadsbebyggelse. Også Vigerslev blev hårdt ramt af brande.

I 1890 havde Valby endnu landligt præg med 248 gårde og huse. Industrien var i vækst, og der var ca. 1.500 arbejdere knyttet til Bryggeriet Carlsberg, Nordisk Kulsyrefabrik, Kjøbenhavns Lervarefabrik og Aktietændstikfabrikken Godthaab.

Landsbyerne Valby og Vigerslev blev sammen med en række andre gamle landsbysamfund indlemmet i Københavns Kommune i 1901. Denne administrative omvæltning kom til at betyde overordentlig meget for bydelen Valby, der på daværende tidspunkt for størstedelen udgjordes af landbrugsområder. De tidligere landsbyer blev nu en del af hovedstaden og udviklede sig fra nu af efter storstadsretningslinjer. Befolkningen i Valby havde i ca. 1880 udgjort ca. 3.000 personer. Ved indlemmelsen var dette tal mere end fordoblet – til 7.042, og befolkningen voksede stadig eksplosivt. Allerede i 1898 havde F.L. Smidth etableret Valby Maskinfabrik og Jernstøberi på Gammel Køge Landevej, og året efter fulgte Trekroner Bryggeri, men efter indlemmelsen i Københavns Kommune tog udviklingen fart, og frem mod 1920 etableredes store industriområder, især langs Gammel Køge Landevej og langs godsbanen, der var blevet ført gennem Valby i 1909. Virksomhederne omfattede bl.a. De Danske Bomuldsspinderier A/S 1906‑07, Københavns Sukkerraffinaderi 1913‑14 og Porcelainfabriken Norden i 1916. Nordisk Film blev etableret ved Mosedalvej i 1906; samme år kom Carl Allers Etablissement til bydelen. Det store Valby Gasværk blev taget i brug i 1907. Derudover opstod en mængde mindre virksomheder. Den nærliggende godsbane og Roskildevej sikrede, at materialer kunne bringes til virksomhederne, og de færdige produkter kunne fragtes væk. Den nyeste udvikling var etableringen i 1953 af Håndværkerbyen, som bestod af sammenbyggede enheder indrettet til udlejning til mindre industri- og håndværkervirksomheder, samt Københavns Grønttorv, der i 1958 blev flyttet fra det indre København til Valby.

Foruden industrivirksomhederne opstod der en række beboelseskvarterer: arbejderrækkehuse tæt på de gamle landsbygader, men også eksklusive villakvarterer omkring Bjerregårdsvej og Søndermarksvej samt området omkring Timotheus Kirke, en afgrænset enklave mellem tre jernbanelinjer. Indimellem opstod flere byggeforeningsbebyggelser: Den Hvide By og Den Røde By, begge opført 1898‑1904, Kløverbladet m.fl. I nyere tid er en del etagehusbebyggelser skudt op, særligt omkring Gammel Køge Landevej, Toftegårds Plads og syd for Søndermarken.

I begyndelsen af 1900-tallet opstod Toftegårds Plads, og den blev hurtigt et stort og betydningsfuldt trafikknudepunkt, særligt for buslinjer syd- og vestpå.

I kirkelig henseende havde Valby i et par århundreder nu hørt til Hvidovre Sogn, og dette forhold bestod helt frem til, at brygger Carl Jacobsen opførte den prægtige Jesuskirken, bygget 1884‑91, syd for Valby Langgade og øst for det gamle landsbyområde. Senere kom der andre kirker til: Timotheus Kirke, Aalholm Kirke, Margrethekirken, Vigerslev Kirke og Johannes Døbers Kirke.

Den ældste skole i Valby er Rytterskolen ved Valby Tingsted, som Frederik 4. lod opføre i 1722. Antallet af børn steg så meget, at man trods flere udvidelser af skolen i 1876 måtte opføre Den grå Skole og i 1898 Den røde Skole, begge på Rughavevej. Rytterskolen blev i 1905 nedlagt og bl.a. indrettet til brandstation og fra 1917 til folkebibliotek. Senere er der tilkommet flere nye skoler: Ålholm Skole, Hanssted Skole, Lykkebo Skole m.fl.

Bydelen er velforsynet med grønne områder. Det drejer sig hovedsagelig om arealer, der er lavtliggende og derfor aldrig er blevet bebygget, men udnyttet til græsning og høslæt.

Valby Gasværk og eksplosion

Da Valby var blevet indlemmet i Københavns Kommune i 1901, blev det besluttet at opføre et nyt gasværk her. Det blev taget i brug 1907 og leverede gas til husholdningerne. Det var et af landets største, og det blev anlagt i et ubebygget område tæt ved jernbanen af hensyn til transporten af kul.

Som følge af en menneskelig fejl sprang to store gasbeholdere i luften d. 26. september 1964. Tårnhøje ildsøjler skød op og efterfulgtes af en voldsom trykbølge. Fem mennesker blev dræbt ved eksplosionen eller ramt af nedfaldne bygningsdele, og døre og vinduer blev blæst ind inden for et område af 5 km fra eksplosionsstedet. Valby Gasværk blev ikke genopbygget. Området blev i stedet udlagt til boliger og grønne arealer. Grunden var stærkt forurenet, og et større oprensningsarbejde blev senere iværksat.

Dette foto fra Vigerslev Allé, der er taget dagen efter eksplosionen, viser tydeligt, hvor omfattende de materielle skader var i de tilgrænsende områder. Mange mennesker frygtede, at der var blevet kastet en atombombe over København.

.

Videre læsning

Læs mere om Valby

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie