Valkendorfsgade 3, København

Forhusets fire vestlige fag blev opført i årene 1730-1734 af Jens Olsen mens de to østligste fag blev tilføjet i 1756 for bødker Mathias Olsen. I 1798 blev bygningerne istandsat således, at de fik ens udseende i facaden.

Forhuset i Valkendorfsgade 3 ligger som en del af et sammenhængende og smalt gadeforløb dog med den østlige gavl fri. På den modsatte side af gaden, lige overfor, ligger Møinickens Palæ med sidefløj mod Valkendorfsgade. Valkendorfsgade 3 er grundmuret og opført af to omgange. De fire vestligste fag blev opført i 1734, mens de to østligste fag kom til i 1756. Bygningen er i seks fag og i tre etager over en høj kælder (parterre) og med udnyttet tagetage. Gadefacaden er opført med en smal teglsten, muligvis hollandske klinkbrændte mursten, kaldet mopper, som er karakteristiske for 1700-tallet. Desuden er fugerne brændte, hvilket betyder, at de har et lille rundet fremspring og i øvrigt er særdeles holdbare. Stenen går helt ned til fortovets chaussesten og huset fremstår således uden sokkel. Meget karakteristisk for gadefacaden i dag er den blå oliemaling, der i nyere tid er påført bygningen. Mod taget afsluttes gadefacaden af en muret flerleddet hovedgesims. Nedgangen med støbte trin til butikken i den høje kælder flankeres af to store butiksvinduer uden sprosser. De er af ældre dato om end ikke oprindelige. Døren til butikken er ligeledes nyere. Den frie gavl er overpudset og malet i en okkergul nuance – og er muligvis efterisoleret. Stue og første sals vinduer mod gaden er firerammede med to ruder i den underste ramme. Andensalens vinduer er torammede med tre ruder i hver ramme. Mod gården er bygningen ligeledes overpudset og malet i en okkergul nuance. Sokkelen er sortmalet. De to østligste fag har bindingsværk mod gårdrummet over en letudkraget, sortmalet sokkel. Det brunmalede bindingsværk er med fodrem, men uden skråstivere. Tavlene har samme okkergule farve som den pudsede facade. I hjørnet mellem den ældste del af bygningen og den senere udvidelse står en formentlig nyere skorsten. Bygningen har teglhængt heltag med to kviste i hver tagflade. De er traditionelt udformede tagkviste med tre rammer og tre ruder i hver ramme. På gadesiden anes en kvist med en lav trekantfronton med zinkinddækkede flunke. Der sidder en skorsten midt i tagfladen mod gården i overensstemmelse med, hvor den oprindelige skorsten var placeret. Gårdsidens vinduer er firerammede med lige store over- og underrammer med to ruder i hver ramme. De er sandsynligvis oprindelige, måske med fornyede rammer. Vinduerne i den øverste etage er torammede med tre ruder i hver ramme. De to østligste tilføjede fag har ingen vinduer mod gården. Der er fire trin op til bygningens hoveddør. Døren er placeret i det vestligste fag og entreres ad fire rosa sandstenstrin, formentlig Nexø. De to øverste trin ligger inde bag facadelinjen. Hoveddøren er tofløjet og udsmykket med fem rektangulære bosserede fyldninger på hver dørplade. Døren er usædvanlig høj og vinduet umiddelbart over døren forstærker den vertikale oplevelse. Vinduet er et firerudet støbejernsvindue i senklassicistisk stil med dekorativ midtersprosse, I interiøret er der bag hoveddøren en gennemgående forstue, hvor trappen til etagerne befinder sig. Adgang til gårdrummet foregår ad en kældertrappe, der ligger bag hovedtrappen. Hovedtrappen, som formodes at være fra forhusets opførelse i 1734, er en ligeløbstrappe med kvadratiske mæglere og udskårne dokkebalustre, som bærer en bred håndliste. De indstemte trin er beklædt med linoleum og trappeløbene er pudsede. Trappen stopper ved andensalen, og herfra fører en yngre ligeløbstrappe med drejede balustre op til kvisten. Trappen er formentlig fra omkring 1900. Andre karakteristika i forstuen er et nyere tophængt stålvindue med kunstnerisk mosaik, placeret bag indgangsdørens overvindue. Forhusets grundplan er karakteriseret ved, at man fra trappen på de enkelte etager træder ind i en forstue, der giver adgang til stuerne mod gaden og til køkken og toilet mod gården. Lejlighederne er generelt prægede af nyere parketgulve, der formentlig ligger oven på ældre trægulve, samt pudsede vægge og lofter og med fuld panelering på ydervæggene mod gaden. Der er desuden ældre og muligvis oprindelig gesimser i stueetagen, mens der på andensalen er synlige bjælker med karnisprofil. I kælderbutikken er der nyere støbte gulve samt glatte vægge og lofter overalt. I stueplan har lejligheden en forstue, der fører ind til en trefags stue og tofags værelse mod gaden. Der er køkken mod gården og toilet/ bad bag trapperummet. Alle lofter har gesims undtaget i køkken og bad. Det er sandsynligvis den oprindelige plan efter 1756 udvidelsen. Mod gaden er væggene fuldpaneleret. Lysningspanelerne har fyldninger og brystningspaneler har samme profil og er formentlig ældre. Dørene er tofyldningdsdøre med indfatninger, der er barokke underskårne profiler. På førstesalen er der lysningspaneler i stuerne mod gaden og fuldpanelering. De er formentlig fra tilbygningen i 1756. Lofterne er glatte og gulvene er lagt med nyere parket. Dørene er overvejende nyere og glatte. På andensalen har vindueskarmene fladstafprofilering og kan være de oprindelige. Lodposten er glat med en kvartstaf på hjørnet. Ydervæggen er i alle rum fuldpaneleret med fyldninger og er formentlig fra 1700-årene. På sydsiden, mod gården, er der efterisoleret med en smal bræddebeklædning og bortset fra en enkelt fyldningsdør er lejligheden præget af glatte døre. Kvisten er anderledes indrettet end de øvrige etager. Fra en lille entré er der adgang til en sammenhængende stue og køkken. Herfra er der adgang til et lille værelse mod gaden samt i tilføjelsen fra 1756 et tagrum med et mindre og ældre jerntagvindue mod gaden.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til det sammenhængende og smalle gadeforløb, som Valkendorfsgade 3 indgår i. Her er flere af bygningerne opført i samme periode som Valkendorfsgade 3, hvor materialer, bygningsdetaljer og en enkel og velproportioneret facade understøtter samhørigheden med de andre bygninger i gaden. I Møinickens Palæ, der ligger lige overfor, er der brugt samme smalle sten som i Valkendorfsgade 3 og den brændte fuge går ligeledes igen. Valkendorfsgade 3 er således en vigtig del af helheden i kvarteret og et væsentligt element i et sammenhængende gadeforløb.

Den kulturhistoriske værdi for Valkendorfsgade 3 er i det ydre karakteriseret ved sin facadeopbygning, at være et tidstypisk eksempel på en københavnsk bygning fra perioden med grundmur i gadefacaden og bindingsværk på gårdsiden. Det er karakteristisk for, hvordan der blev bygget i København efter den store brand i 1728. I en periode umiddelbart efter branden var der direkte forbud mod at bygge i bindingsværk. Men da genopbygningen ikke gik hurtigt nok, blev forbuddet trukket tilbage i 1731. Formure kunne herefter lovligt opføres i bindingsværk igen. Enkelte huse blev som Valkendorfsgade 3 dog alligevel opført med grundmur mod gaden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre ligeledes til bygningens enkle og afdæmpede facade med få dekorative elementer. Indvendig knytter de kulturhistoriske værdier sig til ligeløbstrappen i forstuen i senbarok stil samt de ældre vinduer, hvor flere af dem formentlig er oprindelige. Desuden den i store træk bevarede grundplan med trefags stuer samt tofags værelse mod gaden og køkken og bad mod gården. Derudover knytter værdierne sig til de fuldpanelerede ydervægge, brystningspaneler og gesimser i interiør, der viser rummenes oprindelige proportionering samt enkelte ældre døre.

Den arkitektoniske værdi for Valkendorfsgade 3 er i det ydre karakteriseret ved en enkel og velproportioneret facade. Vinduerne med flade stik udgør det primære dekorative element sammen med den murede gesims, der danner overgang til taget. Den usædvanligt høje og smalle tofløjede hoveddør med fyldninger kan tillige nævnes og herover vinduet i støbejern og med dekorativ midtersprosse, sandsynligvis fra midten af 1800-tallet.På gårdsiden knytter værdierne sig til bindingsværket i de to østligste fag og de oprindelige vinduer i den pudsede del af facaden. De er som på gadefacaden det beskedne dekorative element sammen med bindingsværket i de to vinduesløse vestlige fag mod gården. I det indre består den arkitektoniske værdi i en velbevaret grundstruktur i stueplan og på første- og andensalen, hvor fuldpanelering, brystnings- og lysningspaneler bidrager til oplevelsen af husets oprindelige struktur og indretning. I stueetagen er der desuden velbevarede loftgesimser. I forstuen er den oprindelige trappe af høj arkitektonisk værdi. Den er håndværksmæssigt veludført og repræsenterer perioden for forhusets opførelse stilmæssigt med kvadratiske mæglere og udskårne dokkebalustre, der bærer en bred håndliste. Den har formentlig oprindeligt haft en kulørt farvesætning.

Læs videre om

• Assistenshuset, København
• Frederiksgade 6, København
• Peder Hvitfeldts Stræde 10, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen