Valkendorfsgade 36 ligger på Valkendorfsgade 36 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Valkendorfsgade blev opkaldt efter Christoffer Valkendorf (1525-1601), der var rigshofmester under Christian IV (1577-1648). Gaden blev anlagt som en følge af bybranden i 1728 og hed dengang Kokkegade, men skiftede senere navn til Store Helliggejststræde. I 1881 skiftede gaden navn til Valkendorfsgade. Valkendorfsgade 36 er opført i 1737 i perioden efter Københavns brand i 1728. Forhuset, der er otte fag bredt, er et eksempel på det store ildebrandhus. En af tidens førende arkitekter Johan Cornelius Krieger udgav en eksempelsamling med grundmurede huse i to og tre etager. Karakteristisk for Kriegers bygninger var, at de var opført i tre etager med en gavlkvist mod gaden, facader pyntet med brede gesimsbånd, guirlander, kvaderinddelte liséner samt vinduesindramninger. Valkendorfsgade 36 er et godt eksempel herpå. Valkendorfsgade 39 er opført for bogfører Rohde og er opført efter inspiration fra Krieger. Bygningen blev oprindeligt opført i tre etager med et mansardtag, der i 1883 blev ombygget til to ekstra fag på hver side af kvisten, således at bygningen fremstår som et fireetagers hus. Fra 1865 var bygningen ejet af snedkerfirmaet N.P. Rostrup. Den gennemgående hovedtrappe stammer antageligt fra denne forhøjelse. De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i forbindelse med englændernes bombning af København i 1807. Branden i 1728 var størst; omkring 1600 af byens 4100 huse brændte, og hertil kom 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold, og herfra vandrede ilden over fire dage gennem hele byen ned til Gothersgade. Efter branden blev der nedsat en bygningskommission, som skulle forsøge at regulere gaderne, men det var svært at få gjort gaderne bredere og mere lige, for ejerne var uvillige til at afgive dele af deres grund. Det blev ikke bedre, da der i den bedste mening i 1729 blev udstedt en forordning om, at de nye huse skulle opføres helt af grundmur. Det blev de brandlidte ejere rasende over, og derfor gav man lov til, at baghuse måtte opføres i bindingsværk. Så opførte ejerne baghusene, flyttede ind og lod grunden henligge ubebygget mod gaden. Først da man gav lov til at benytte bindingsværk både til gade og gård, kom der gang i genopbygningen. Bygningstypen ændrede sig efter branden. Man havde tidligere hovedsagelig boet i enfamiliehuse; de velstående boede på gårde og småfolk i boder, som de hovedsagelig ejede selv. Efter branden blev størsteparten af de nye huse opført som etagehuse med en eller flere lejligheder med selvstændige køkkener i hver etage.

Beskrivelse

Valkendorfsgade 36 ligger midt i København med facaden orienteret mod Helligåndshuset og Helligåndskirken. Den fredede ejendom omfatter forhus med svale og sidehus. Forhus og sidehus er sammenbygget med naboejendommene. Forhuset i Valkendorfsgade 36 har en grundmuret facade i otte fag i fire etager over en høj kælder. En central gavlkvist opdeler facaden, og på hver side af kvisten er senere tilføjede fag, således at ejendommen fremstår i fire etager. Forhuset og sidehuset bærer røde, teglhængte heltage, mens en del af gårdsidens mansard er i skifer. I tagfladen ses ældre og nyere tagvinduer samt en kraftig køkkenskorsten i sidehusets tagflade og en mindre skorsten i forhusets rygning. Facaden er glatpudset og smykket med fire kvaderinddelte liséner, hvoraf de to hviler på stiliserede franske liljer. Gavlkvisten indrammes af en kraftigt profileret gesims, og en bred hovedgesims formidler overgangen mellem facaden og gavlkvisten på fjerde etage. Mod taget afsluttes de glatpudsede mure af en profileret gesims. Farveholdningen er grønne murflader og hvide gesimser samt øvrige dekorative led. Mod syd i forhusets yderste fag sidder indgangspartiet, der er hævet over gadeniveau med fire trin. Indgangsdøren udgøres af en nyere, høj, tofløjet fyldingsdør med todelt overvindue. Over indgangsdøren sidder en slutsten. Der er to nedgange til kælderetagen i facaden. Kælderdørene er nyere. Den ene er dobbeltfløjet med termovinduer, og den anden er en etfags pladedør med glaspartier. Mod gården er forhuset opført i bindingsværk med en bindingsværkssvalegang. Forhuset er sammenbygget med et sidehus tillige i bindingsværk. Bindingsværket i forhusets gårdside samt i sidehuset er bruntopstreget med gule tavl. I sidehuset mod gården er en nyere kælderdør samt en ældre fyldingsdør med overvindue. Alle døre er brunmalede, mens kælderdørene er hvidmalede. Vinduerne i forhuset og sidehuset er overvejende ældre og nyere, traditionelt udførte seks- og firerammede vinduer med todelte underrammer, mens kældervinduerne er nyere enkeltrammede vinduer. Facadens fire midterste vinduer i stueetagen og på første sal er smykket med en enkel, hvidpudset fordakning, mens alle vinduerne har hvidpudsede sålbænke. Facadens vinduer er hvidmalede i kælderen, grønmalede i hovedetagerne, mens de mod gården er brunmalede. Indgangspartiet giver adgang til den høje stueetage med en gennemgående forstuegang, hvorfra der er adgang til gården og forhusets hovedtrappe. Hver repos betjener én lejlighed. Stueetagens indgang fra den gennemgående forstuegang er blændet og har i stedet indgang via naboejendommen. Hovedtrappen udgøres af en ældre trætrappe antageligt fra 1800-tallet med drejede balustre, rundet mægler og en håndliste i malet træ. Repos og trin er beklædt med linoleum. En nyere pladedør i trapperummet adskiller første sal fra de øvrige etager. Stueetagen er indrettet som restaurant, hvor dele af den oprindelige planløsning er bevaret med to store gadevendte stuer med bindingsværksskillevægge. Af nyere indretning kan nævnes de nyere indrettede toiletter i sidehuset samt den gennembrudte åbning til naboejendommen. Stueetagen er karakteriseret ved både ældre og nyere materialer, herunder bindingsværkskillevægge og pudsede lofter. Gulvene er nyere brædde- og flisegulve. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder vinduesvægge med hel- og lysningspaneler med indfældede skodder. Første sal er indrettet som børneinstitution med elementer af en ældre planløsning med en smal korridor i den gårdvendte svale og et depot indrettet i det tidligere køkken, hvor der ses et køkkenildsted med ildstedskappe. Fra svalen er der adgang til en nyere indrettet mellemgang med skillevægge i glas og plader, hvorfra der er adgang til to gadevendte stuer, en mindre stue samt et gårdvendt toilet. Førstesalen er karakteriseret ved nyere og ældre overflader, der er nyere linoleumsgulve, pudsede og tapetserede vægge, pudsede lofter med stukkant og loftsrosetter samt et gadevendt rum med en ældre loftsbemaling. Der er bevaret en række bygningsdele og -detaljer, herunder svalegang med fuldpanelerede vægge, fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb antageligt fra 1800-tallet, stukkatur, fod, brystnings-, og helpanelering, samt ældre vinduer med håndsmedede stormkroge og anverfere og en rundbuet kaminniche. Af nyere bygningsdele og -detaljer kan nævnes de nyere pladedøre, nedhængte lofter samt en nyere ruminddeling. Første sal har en velbevaret planløsning med en smal korridor i svalen, der for enden giver adgang til sidehuset, med et traditionelt placeret køkken med det oprindelige køkkenildsted med ildstedskappe. I forlængelse af køkkenet er et spisekammer. Fra korridoren er der adgang til forhusets tre gadevendte stuer, hvoraf den ene stue er forbundet til et gavlvendt kammer, der er indrettet som badeværelse. Stuen og badeværelset opdeles af en letvæg og er forbundet til en mellemgang med håndvask og et separat toilet. Der er både ældre og nyere materialer, nyere brædde- og pladegulve, pudsede vægge og lofter. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder en rundbuet kaminniche, køkkenildsted med ildkappe, svalegang med fuldpanelerede vægge, dobbelt- og enkeltfløjede fyldingsdøre med indstukne hængsler og greb antageligt fra 1800-tallet, stukkatur, fod, brystnings-, og helpanelering, samt ældre vinduer med stormkroge og anverfere, og en rundbuet kaminniche.Tredje sal er indrettet med en smal korridor, der giver adgang til tre stuer en suite opdelt af fløjdøre, og for enden af korridoren er et traditionelt placeret køkken med køkkenildsted og ildstedskappe. Fra den ene gavlvendte stue er der adgang til et kammer, der ligesom førstesal er indrettet som badeværelse. I forlængelse heraf er en mellemgang med separat toilet. Tredje sal har nyere overflader, herunder brædde-, parket- og linoleumsgulve. Der er pudsede og tapetserede vægge og sænkede pladelofter samt nyere og ældre bygningsdele og -detaljer, herunder ældre dobbeltfløjede fyldingsdøre og nyere fyldings- og pladedøre. Fra tredje sals køkken er der via en ældre etløbstrappe adgang til loftsrummet, der er delvist udnyttet til pulterrum. Der er ligeledes adgang til tagetagen via den gennemgående hovedtrappe i sidefaget, hvorfra en nyere pladedør og en ældre etløbstrappe giver adgang til loftet. Loftsetagen har ældre bræddegulve, bræddebeklædte vægge med bosserede fyldinger samt revledøre antageligt fra midten af 1800-tallet samt synligt tagværk og synlige skorstenskerner og en muret kamin. Kælderen under forhuset er indrettet med et forrum med gennembrudte vægge til et stort åbent gadevendt rum, hvorfra der er forbindelse til et industrikøkken, der er placeret i sidehuset samt i den bagerste del af forhuset med en synlig skorstenskerne. Mod gaden er et nyere indrettet toilet. Kælderen har nyere flisegulve, pudsede vægge og lofter med et synligt loftsbjælkelag. Kælderen har nyere bygningsdele og -detaljer, herunder nyere døre samt inventar.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Valkendorfsgade 36 knytter sig til bygningens beliggenhed i rækken af bygninger ud til Helligåndshuset og Helligåndskirken, hvor bygningen er med til at opretholde et historisk gadenet og en pladsdannelse. Især forhusets facade har stor miljømæssig værdi, da det med sin karakteristiske bygningskrop med den markante gavlkvist og den kraftigt profilerede gesims udgør et værdifuldt element i husrækken. Gårdsidens udkragede svale, som skaber et smalt gårdrum har ligeledes stor miljømæssig værdi, da det vidner om et fortættet gårdmiljø i 1730'erne.

Kulturhistorisk værdi

I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til forhuset med svale og sidehus som en repræsentant for et de såkaldte ildebrandshuse, som blev opført efter Københavns store brand i 1728. Bygningen er et eksempel på et stort ildebrandhus, som almindeligvis blev opført på smalle matrikler over tre- og fire fag. Karakteristisk for ildebrandshusene var, at de høje og smalle firefagshuse med en central placeret gavlkvist blev smykket med en trekantsgavl og kraftigt profilerede gesimser. Farveholdningen var typisk grå- eller hvidkalkede gesimser som kontrast til de ofte dybrøde murflader. Den smalle facadebredde skyldtes, at de fleste ildebrandshuse blev opført på smalle grunde, hvor der inden Københavns brand i 1728 lå boder med én- eller toetagers huse. Grundplanen opretholdtes, men grundejerne benyttede lejligheden til at bygge i højden. Således adskiller Valkendorfsgade 36 sig fra det typiske smalle ildebrandshus, da forhuset spænder over otte fag, og er et eksempel på et stort ildebrandshus. Gavlkvisthuset blev anbefalet af bygningskommissionen, og det var også den bygningstype, der gik igen i landsbygmesteren Johan Cornelius Kriegers mønsterbog, der udkom i 1729. Krieger anbefalede kvaderliséner, knækkede vinduesrammer og ophængte guirlander. Det ses anvendt visse steder, men slog ikke fuldkommen igennem, da det antageligt har været for kostbart for den almindelige bygherre med alle dekorationstyperne på samme facade. Forskellen mellem den grundmurede facade og gårdsiden og sidehuset opført i bindingsværk har ligeledes kulturhistorisk værdi, da det vidner om brandforordningen efter branden i 1728, hvor man dispenserede fra reglen om opførelsen af ejendomme i komplet grundmur. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af en ældre planløsning, der kendetegnes ved en forstuegang, gadevendte stuer i forhuset, svalegang, køkkenet traditionelt placeret i sidehuset med køkkenildsted med ildstedskappe og et gårdvendt kammer. Denne planløsning afspejler en levevis blandt bedre bemidlede i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri omkring 1738. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de bevarede dele af et ældre interiør, hvor den høje håndværksmæssige standard, på trapper, døre, vinduer og panelering, stukkatur samt loftsbemaling afspejler stilidealet omkring 1737 samt senere klassicistiske stilidealer.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Valkendorfsgade 36 er relateret til forhusets enkle, høje bygningskrop med en udpræget symmetrisk opbygning omkring den markante gavlkvist med trekantsfrontispice. Gavlkvisten giver bygningen en markant karakter, der understreges af forhusets taktfaste vinduessætning. De for 1730'erne karakteristiske detaljer som den kraftige gesimsindfattede gavlkvist samt lisénerne og gesimsbåndene understreger facadens symmetri og accenturer overgange i facaden og øger facadens relief. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velproportionerede stuer med panelering samt til trapperummet og svale, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer understreger rummene. Hertil kommer loftsbemalingen i første salen lejlighed. Svalens store vinduespartier med brystningspaneler skaber et lyst og elegant indgangsrum til de to lejligheder på henholdsvis første og anden sal. Stueetagens og første og anden sals rumsuiter giver rummene en generøs og elegant karakter.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links