Valkendorfsgade 5, København

De københavnske gader præges frem for alt af bebyggelsen efter de tre store brande i 1728, 1795 og i 1807. Selvom det middelalderlige gadenet har bevaret sin krogede karakter, findes der næsten ingen bygninger fra denne periode. Også 1600-tallets huse er sjældne i den indre by; til gengæld ligger der en række temmelig velbevarede renæssancebygninger på Christianshavn, fordi der aldrig har været større brande dér. Branden i 1728 var størst: Ca. 1600 af byens 4100 huse brændte samt 5 kirker. Ilden brød ud ved Vestervold og trængte tværs igennem byen til Gothersgade. I 1795 opstod ilden på Gammelholm. Efter denne brand blev Højbro Plads skabt ved at sløjfe en karré som en slags brandbælte. Branden i 1807, der skyldtes englændernes bombardement, ødelagde særligt kvartererne omkring Frue Kirke og Nørrevold. Frimands kvarter havde traditionelt været dér, hvor adelen søgte hen – de frie mænd, deraf navnet. Det satte på en måde stadig sit præg på kvarteret, der afgjort hørte til i den bedre halvdel af byens ni kvarterer. Bebyggelsen i kvarteret brændte som så mange andre i byen i den store brand i 1728. Flertallet af de brændte huse var på fire fag, og alle var af bindingsværk. De brandlidte ejere var udelukkende håndværkere. Valkendorfsgade blev opkaldt efter Christoffer Valkendorf (1525-1601), der var rigshofmester under Christian IV (1577-1648). Gaden blev anlagt som en følge af bybranden i 1728 og hed dengang Kokkegade, men skiftede senere navn til Store Helliggejststræde. I 1881 skiftede gaden navn til Valkendorfsgade. Christoffer Valkendorf havde blandt mange andre velgerninger bekostet opsætningen af et kobberspir på Helliggejst. Forhuset blev opført i 1731-32 for maler Melchior Hurter og brandtakseres i 1733. Facaden er grundmuret, resten er i bindingsværk. Der er ti jernkakkelovne i huset fra begyndelsen. Vinduerne har haft fire lige store rammer; det fortæller spor i lodposten. Huset var i 1798 indrettet med en gennemgående forstuegang og en ligeløbstrappe med to løb i midterfaget. Til begge sider af trappen ligger der en lejlighed med stue mod gade, køkken og kammer mod gården, samt yderligere to værelser i højre sidehus. Allerede i 1751 må vinduerne være ombygget til dannebrogsvinduer med seks ruder i de nederste rammer og fire ruder i de øverste rammer; det viser spor i alle bevarede rammer. Fra dette tidspunkt har rummene generelt været udstyret med bryst- og pillepaneler, lærredsbetrukne vægge, gipsede lofter og fyldingsdøre med jernpladelåse, samt naturligvis ovne. I 1835 bliver forhusets facade oppudset med cement op til første etage og vinduer og døre indrammet med profilerede indfatninger, ligesom der blev trukket en kordongesims under andensalens vinduer. I 1887 blev de to køkkenskorstene i forhuset sløjfet og erstattet af to mindre skorstene med kogeindretninger. Det gav lidt mere plads i de ellers trange køkkener. I 1914 nævner kilderne, at facaden var oliemalet. I 1966-68 udførte Hvidt og Mølgaard en gennemgribende modernisering og istandsættelse for ejeren. Lejemålene blev forsynet med toiletter, badeværelse, placeret mestendels i sidehusene på nye betonudstøbninger. Kun anden sal og tagetagen blev forsat indrettet til boliger med nye køkkener. De nederste etager blev indrettet til erhvervslejemål, hvor stuen til venstre blev slået sammen med første til venstre med en intern ligeløbstrappe. Kælderen blev indrettet til et stort rum i hele husets bredde, og fik en spindeltrappe op til stueetage i den højre side. Facadens pudsindfatninger omkring vinduer og døre blev fjernet og de tidligere høje butiksruder fik opmuret brystninger og isat nye dannebrogsvinduer. Skorstenen til venstre blev fjernet. Endelig blev gårdfacadernes bindingsværk banket fri for puds og sidehusenes tage ombygget til mansardtage med tre kviste, den ene som fransk altan. I 1973 blev til højre tilføjet en intern trappeforbindelse mellem stuen og første sal i form af en kvartsvingstrappe, og kælderdøren fra gaden blev udskiftet til den nuværende. I 1989 blev fredningen udvidet til også at omfatte sidehusene, og i 1996 blev den interne jernspindeltrappe mellem stuen til højre og kælderen fjernet og bjælkeloftet retableret.

Bygningen anvendes til erhverv og beboelse. Huset består af et forhus på seks fag og to sidehuse, til venstre på to fag og til højre på tre fag med senere tilbygning af to fag. Der er kælder og tre etager samt udnyttet tagetage i huset. Facaden mod gaden og de to fag i højre sidehus er grundmuret, resten er i bindingsværk. Der er gavlkvist over de to midterste fag, også mod gården. Forhusets tag er et heltag med røde vingetegl; Forhusets facade er muret af smalle flensborgsten og står svummet med kalkmørtel og silikatmalet; de kraftigt profilerede gesimser fra opførelsen står hvide. Vinduerne er alle firerammede uden opdeling af de underste rammer. Stueetagens vinduer stammer fra en istandsættelse i 1966-1968. De øvrige vinduer er oprindelige og har fået lodposten flyttet op, ligesom stort set alle hjørnebånd er genanvendte. Den tofløjede, meget høje hoveddør, der sidder fem stigninger oppe i forhold til gadeniveau, er formentlig fra en ombygning i 1835. Trappen er udført i sten, men var tidligere med jern- og trætrin. Til højre for døren er nedgangen til kælderlejemålet ad en granitstentrappe. Selve døren til kælderen er en ældre butiksdør med stort rudeparti øverst. Bagsiden af forhuset står i bindingsværk med sort tømmer og gulkalkede tavl. På gårdsiden er en kvist af bindingsværk. Vinduerne er dannebrogsvinduer, men her har en del af rammerne kun en rude i den nederste ramme. Døren ud til gården er en ældre, tofløjet dør med ruder isat fyldingerne. Både vinduer og døren ned til gården er malet blågrønne. Sidehuset til venstre i gården er af tre fag bindingsværk, malet som forhuset og forlænget med to grundmurede fag i 1751. Sidehuset er tre etager højt over en høj, sortmalet kælder. Taget er et mansardtag, hvori er zinkinddækkede helrudevinduer og en fransk altan fra ombygningen i 1968. Sidehuset til højre i gården er kun to fag dybt, af bindingsværk, malet som forhuset og af samme højde og med samme mansardtag som det venstre sidehus. Mansardtagene har røde vingetegl på begge tagflader. Bindingsværket på forhus og sidehus er af den type, som var almindelig i København efter branden i 1728, det vil sige ikke så kraftigt bindingsværk, bestående af fod- og top remme, stolper og løsholte. Kun de yderste fag har skråstivere. I det indre giver den gennemgående gang, der forbinder gade med gård, adgang til alle etager ad en enkel ligeløbstrappe med indstemte trin og kvadratiske balustre. Trappens udformning stammer formentlig fra en fornyelse omkring 1816. Fra trapperummet er der adgang til begge sider. I højre sidehus (set inde fra forhuset) op ad gavlvæggen ind mod naboen er stueetagen og første sal forbundet med en smal ligeløbstrappe. Trappen stammer fra ombygningen i 1968 og har rundstokke-balustre og rundet, blåmalet håndliste. I forhusets stueetage er loftsbjælkerne blotlagt i forbindelse med den store istandsættelse 1968. Bjælkerne har karnisprofil, og loftsbrædderne er listeinddækkede. Gavlvæggene har i begge sider blotlagt bindingsværk. De øvrige vægge er dækket af gips, gulvene er parketgulve og de nye vinduer er uden profilering på lod- og tværpost. I det højre sidehus stue- og førsteetage er bevaret panelerede vinduesvægge fra 1751'er ombygningen. I det venstre sidehus er der næsten udelukkende nyere overflader, dog er der på første sal bevarede lysnings- og pillepaneler fra 1700-tallets midte. Døren fra trapperummet er en nyere, glat dør, men vinduerne er fra 1700-tallets midte med rundpost og profileret tværpost. Anden etage er indrettet til to lejligheder på hver sin side af trappen. I lejligheden til venstre er en opsadlet trappe uden stødtrin til tagetagen, hvor der er indrettet en hems. Her er i sidehuset nyere vinduer med retkantet profil. Lejligheden i kvisten har fritliggende bjælker med karnisprofil, men med pudsede lofter imellem. Vinduerne heroppe er ældre, men ikke fra 1700-tallet.

Den miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Valkendorfsgade, hvor forhuset indgår som en del af husrækken og hermed er med til at definere den middelalderlige gadestruktur. I kraft af sin proportionering, facadekomposition og materialeholdning er forhuset en integreret del af det historiske bebyggelsesmiljø. Hertil kommer den miljømæssige værdi af den traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og sidehuse omkring en lysgård, der er karakteristisk for den tætte, indre by.

Den kulturhistoriske værdi ved Valkendorfsgade 5 knytter sig til forhuset som en repræsentant for et ildebrandshus opført efter Københavns store brand i 1728, hvilket kan aflæses i forhusets facadedisposition med tofagskvisten over de midterste fag og de kraftige gesimser, der afslutter murene og omslutter kvisten, samt gårdsiderne i bindingsværk. Ildebrandshusene blev ofte opført på de gamle bodegrunde. En bod var en smal bygning med en butik i kælderen og med en bolig ovenover, hvilket er en planmodel som ildebrandshusene overtog. Ildebrandshusene kan således opfattes som en boderække, hvor de enkelte boder er sat oven på hinanden, hvilket stadig kan fornemmes i bygningens indre, hvor den simple plandisponering med en gennemgående forstuegang med lejligheder til begge sider på alle etager vidner om perioden. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til forhuset som et eksempel på den nedtonede klassicisme, som sætter sit præg på Københavns huse i 1800-tallets første halvdel med overpudsninger af facaden. Allerede i 1700-tallets midte er vinduerne ombygget til dannebrogsvinduer, dog med små ruder, men siden erstattet af de nuværende større ruder. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i den klare skelnen mellem den repræsentative facade og de nedtonede gårdsider i bindingsværk. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til ejendommens traditionelle disponering med butik i stueetagen samt herover oprindeligt to symmetriske lejligheder per etage. En lejlighed på hver etage med selvstændige køkkener var nyt for etagehusene, som blev opført efter branden i 1728, idet man hovedsageligt tidligere havde boet i enfamiliehuse, gårde på landet og boder i byen. Hertil kommer de bevarede dele af den ældre planløsning, heriblandt stueetagens et fag brede, gennemgående forstuegang med udgang til gården og adgang til etagerne ovenover samt hver etages disponering med en lejlighed til højre med en tre fag bred sal mod gaden og et køkken mod gården og kammer eller værelse i overgangen til sidehuset, hvor der yderligere var en sal og et kammer samt egen skorsten. Til venstre var lejligheden meget mindre, men havde samme planløsning med en tofags sal mod gaden samt køkken mod gården og i det lille sidehus, et sengekammer. De ældre bygningsdele og -detaljer har ligeledes kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder. Dette gælder gavlvæggene, der står med overmalet bindingsværk, bjælkelofter med karnisprofil i kælder, stue og første sal samt i kvistlejligheden, helpaneleringen på enkelte vinduesvægge, brystningspanelerne på flere af sidehusenes ydervægge samt vinduernes rundposte og profilerede tværposte med håndsmedede stormkroge og anverfere. Herudover er adskillige svungne, barokke indfatninger omkring dørene bevaret, men dørfløjene er overalt udskiftet til nyere, glatte døre.

Bygningens arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den enkle facadekomposition med gesimsomkranset frontkvist og den kraftige hovedgesims, der afslutter facaden og sammen med de glatte murflader og den taktfaste placering af vinduerne, giver facaden et afbalanceret og værdigt udtryk. Mod gaden fremtræder forhuset samlet set som et stort ildebrandshus med en enkel facade og et rødt teglhængt heltag med en frontkvist på to fag. Bygningen har således en rolig og præsentabel fremtræden. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de mange bindingsværksfacader samt den tætte vinduessætning og den enkle farvesætning, der skaber et helstøbt gårdmiljø. De mange oprindelige vinduer med rundpost, samt i sidehuset de fuldpanellerede vægge med de glatte 1700-tals spejle er en del af den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Brænderigaarden, København
• Manøvrehuset på Sjællandsbroen, Islands Brygges
• Nyhavn 8, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen