nordlige voldgrav set fra øst
.
søen set fra sydvest
.
søen set fra nordvest
.

Faktaboks

Kommune
Sønderborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
421134
Sted- og lokalitetsnummer
230210-427
Anlæg
Vandfyldt grav, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Voldgrav ved Rønhave. Den bevarede delvis vandfyldte del af voldgraven ved Rønhave, øst og syd for gården. Gravens bredde er ca. 10 m, målt ved de øverste kanter og dybden ca. 2 m. Mod sydvest udvider graven sig til en dam. Fredningsgrænsen, der forløber ca. 2 m fra gravens (dammens) øverste kanter er angivet på vedlagte skitse. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning eller tilfyldning eller på nogen anden måde forstyrres. Bortset fra friholdelse fra grøde og lign. må oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden kun ske efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren.

Undersøgelseshistorie

1979
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorVoldgraven er ikke vandfyldt og er flere steder ved at gro til eller som mod NØ at svines til med affald af forskellig art. Fra den NV-lige ende synes der ligefrem at være påbegyndt en regulær opfyldning. Bevoksning: Træer. Omgivelser: Have, dyrket (ager). Foto: S/H og F 08.06 S-gravens V-lige del fra V, 08.07-08 N-graven fra VNV, 08.09 S-gravens Ø-lige del fra V.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVandfyldt grav
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum SønderjyllandFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
2015
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Vandfyldt grav

Voldgrav, gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kendes voldgrave fra forhistoriske anlæg, fx trelleborge. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links