Faktaboks

Kommune
Assens Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
391427
Sted- og lokalitetsnummer
080209-204
Anlæg
Vandfyldt grav, Middelalder (dateret 1500 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Herregårdsanlæg/Slot, Middelalder (dateret 1067 e.Kr. - 1535 e.Kr.); Bro, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Løgismose voldsted. Voldstedet består af en rektangulær plan herregårdsplads omgivet af vandfyldte ca. 14 m brede voldgrave. Den sydøs- tre voldgrav åbner sig i ca. 60 m bredde ud mod den sydøst- for beliggende opstemmede sø. Voldgravens kanter, der er delvis stensatte, hæver sig ca. 1,5-2 m over vandspejlet. På herregårdspladsen ligger det i henhold til bygningsfred- ningsloven i kl. A fredede Løgismose slot. Over den nordves- tre grav fører en ca. 6 m bred muret bro, og ca. 9 m nord- øst for denne er i gravens yderside gravet en ca. 4 m bred vandng. Voldgravens kanter er ligesom selve herregårdspladsen bevokset med træer og indgår i parkanlægget omkring slottet. Fredningsgrænsen forløber langs gravens udvendige øvre kant, for den sydøstre gravs vedkommende efter en linie, der af- skærer en gravsbredde af den tilsluttende sø. Det fredede areal måler ca. 122 x 122 m. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved afgravning eller opfyld- ning eller på nogen anden måde forstyrres. De eksisterende bygninger og broen over de nordvestre voldgrav berøres ikke af denne fredning. Ny bebyggelse må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Oprensning af voldgraven samt forsætlig ændring af vandstanden må kun finde sted efter forudgående henvendelse til rigsantikvaren. Iøvrigt må voldstedet anven- des som park i samme omfang som hidtil.

Undersøgelseshistorie

1971
Tinglysning - KUAS, Fortidsminder
1987
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLøgismose Voldsted forefundet som beskrevet i fredningstekst. 1/3 af det fredede areal dækkes af bygninger + gårdsplads. Mål: -2x122x122 m. Bevoksning: 1987: Græs og Løvtræer
2004
Diverse sagsbehandling - Odense Bys Museer
2006
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
2013
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Odense Bys MuseerFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Bro

Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.

Voldsted

Borge og voldsteder er en anlægstype, som opstod i jernalderen, men blev særlig udbredt i middelalderen (ca. 500 f.v.t.-1536 e.v.t.). Et voldsted er betegnelsen for de jordværker, banker, voldgrave og volde, der blev bygget som en del af en borg. Læs videre her.

Herregårdsanlæg/Slot

Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.

Vandfyldt grav

Voldgrav, gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kendes voldgrave fra forhistoriske anlæg, fx trelleborge. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. Læs videre her.

Middelalder

Middelalderen er betegnelsen for den periode, der følger umiddelbart efter vikingetiden. I løbet af ældre middelalder blev mange af de danske købstæder grundlagt, ligesom der skete en voldsom bebyggelsesudvidelse på landet med etablering af mange nye landsbyer. Hertil kommer etablering af borge og senere herregårde på store og små voldsteder overalt i landet. En del af disse er i dag bevarede som fortidsminder. Det samme gælder eksempelvis en række ruiner af delvis nedrevne bygningsværker både i byerne og på landet samt gravsteder, ødekirkegårde og helligkilder. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links