SKAFØGÅRD VOLDGRAVE De vandfyldte voldgrave ved Skaføgård omgiver helt slotsholmen og delvis ladegårdsholmen. Gravenes kanter, der er 1-1,5 m høje, er flere steder stensatte. En muret bro fører over den vestre ladegårdsgrav, en muret dæmning og en træbro over graven mellem slotsholmen og ladegårdsholmen, og en gangbro over slotsgraven ved dens yderste østlige hjørne. Fredningen omfatter endvidere den ca. 90 m lange 7-9 m brede dæmning, der adskiller den østlige slotsgrav fra søen. Dæmningen og gravenes kanter er delvis be- voksede med træer. Fredningsgrænsen forløber langs gravenes øvre kanter, i sydøst langs dæmningens ydre fod langs søen. Ovennævnte mindesmærke må ikke fjernes, udjævnes, ændres eller beskadiges på nogen måde ved gravning, pløjning, beplantning, bebyggelse, henlæggelse af jord, sten og affald eller på nogen anden måde forstyrres. Oprensningen af voldgravene samt forsætlig ændring af vandstanden må kun ske i samråd med rigsantikvaren. Tilføjelse til deklarationen: Tilføjelse til dokument lyst den 30/4 1971 på matr.nr.1 af Skafø- gård hoved, Hvisager sogn. Ejerne er ikke pligtige til at opretholde den nuværende vandstand i voldgravene. De i dokumentet nævnte broer over voldgravene er ikke omfattet af fredningen. (lyst 19/10 1971).
Broer er blevet bygget siden forhistorisk tid, dog i begyndelsen i en primitiv form, hvor træstammer eller langstrakte klippestykker blev væltet hen over en kløft eller et mindre vandløb. I takt med mere organiseret transport af mennesker og gods opstod behovet for permanente broer. Dette blev først erkendt af sumererne og egypterne, som for over 5000 år siden byggede et betydeligt antal buebroer af murværk, og af kineserne, der opførte broer for over 4000 år siden. For de permanente broer var det foretrukne byggemateriale mursten eller natursten; sidstnævnte er det mest holdbare af alle, som det bevidnes af de mange broer og bygværker, der har overlevet gennem flere tusinde år. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
Herregård, oprindelig en større gård, der tilhørte en herre, dvs. en adelsmand. Senere er betegnelsen herregård også kommet til at dække de større gårde, særlig sædegårde eller hovedgårde, hvorunder der hørte bøndergods. Læs videre her.
Voldgrav, gravet kanal anvendt som befæstningsanlæg i forbindelse med borge. I Danmark kendes voldgrave fra forhistoriske anlæg, fx trelleborge. De fleste af borgene i middelalderen var befæstet med en eller flere volde og grave. Voldgrave forekommer som regel sammen med en vold, men kan også optræde alene eller sammen med en ringmur. De kan være tørre eller fyldt med vand. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
