Vandkunsten 11 ligger på Vandkunsten 11 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Navnet Vandkunsten stammer fra middelalderen, og på stedet lå allerede i 1300-tallet en vandmølle, der fra dammen – som i dag udgøres af selve pladsen – førte vandet via trædræn til Slotsholmen. I 1539 blev der på stedet anlagt et pumpeværk (en vandkunst), der blev Københavns første vandværk, men ved en af Københavns Slots utallige ændringer blev vandet her så forurenet, at vandværket måtte nedlægges. I årevis var stedet en losseplads, men efter en opsang fra Christian V (1646-1699) blev pladsen brolagt og det fungerede fra 1684 som fisketorv og siden som loppetorv. I dag udgør Vandkunsten en af byens oaser med et cafe- og restaurationsliv. Gaden undgik begge bybrande i henholdsvis 1728 og 1795. Vandkunsten 11 er opført før 1735. Dette år beskrives forhuset som værende i fire fag bindingsværk og to etager højt med en kvist i hele facadens bredde. I 1777 ændredes forhusets skema til den nuværende grundmurede facade i tre fag, men med bibeholdelse af gårdsidens fire fag bindingsværk. Ved samme lejlighed kom mansardtaget til. I 1880'erne indrettedes en butik i stueetagen.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende ved Vandkunsten i København, hvor forhuset udgør et integreret led i bebyggelsen langs pladsens sydlige side. Udover forhuset omfatter ejendommen mod gården et sidehus med et lille gårdhus. Forhuset er i tre grundmurede fag og tre etager højt med en udnyttet tagetage. Forhuset bærer et mansardtag hængt med røde tegl. I tagfladen mod gaden ses to nyere kviste med franske altaner. Facaden er pudset og malet rødbrun, og øverst er en profileret, hvidmalet hovedgesims. I stueetagen er indgang via en ældre hoveddør af brædder beklædt yderst med lakerede fyldinger. Over døren er et todelt, hvidmalet overvindue. Stueetagens facade er reetableret og omfatter to vinduesfag. Facadens vinduer er af forskellig oprindelse, men alle er korspostvinduer med todelte underrammer. Stueetagens og anden sals vinduer er med koblede vinduesrammer, sidstnævnte med ældre poste og tillige udstyret med forsatsrammer, mens der på første sal er ældre vinduer med forsatsrammer. I kvistene er der nyere, torammede, opsprossede og hvidmalede termovinduer. Mod gårdsiden står forhuset i nyere grundmur nederst og øverst i fire fag ældre tjæret bindingsværk med gulkalkede tavl. Øverst er en blågrå, profileret hovedgesims i træ. I tagfladen mod gården er der en høj skorstenspibe i nyere flensborgsten. Herudover er et nyere tagvindue, og tagfladen er knækket i en tofags kvist med en hvidmalet trægesims. Forhusets gårdside har en ældre, blåmalet fyldingsdør og ældre og traditionelt udførte firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer. I kvisten er der traditionelt udførte, småtopsprossede og hvidmalede trefagsvinduer. Sammenbygget med forhuset er et tofags, grundmuret sidehus i to fag. Sidehuset er pudset og gulkalket med en enkel muret hovedgesims ved tagfoden. Taget er et ensidigt, opskalket tag hængt med røde tegl samt bagerst en nyere tagterrasse med bræddedæk og et nyere stålværn. Ud mod terrassen er gavlen beklædt med nyere brædder og udstyret med en nyere, todelt dør med termoruder. Over terrassen er et enkelt, nyere bjælkelag. Gavl og bjælker er gråmalede. Sidehuset har, sammenbygget med forhusets kvist, en tredelt kvist, der bryder tagfladen. Sidehuset har en kældernedgang, og herover er der ældre og traditionelt udførte, firerammede og hvidmalede korspostvinduer med todelte underrammer, heraf et enkelt vindue hvor rammerne tillige er forsynet med blyindfattede ruder. I kvisten er der traditionelt udførte, småtopsprossede og hvidmalede trefagsvinduer. Sidehuset er herudover udstyret med et én-etages, grundmuret gårdhus med et ensidigt tag hængt med røde tegl. Udbygningen er pudset og gulkalket. Der er en ældre, tofløjet og hvidmalet dør med fyldinger nederst og et opsprosset glasparti øverst. Ejendommens lille gård har en nyere belægning af bordur- og chaussésten. I det indre har ejendommen elementer af en ældre planløsning og i grundtræk er der en traditionel rumdisposition, dog er stueetagen mod gaden resultatet af en rekonstruktion, ligesom tagetagen er fuldt udnyttet og inddraget til beboelse. Kælderen er indrettet til varme- og pulterrum og er gravet dybere men ellers uændret. I forhuset er en gennemgående forstuegang, der bagest fortsætter i hovedtrappen og giver adgang til gården. I stueetagen er en i store træk traditionel planløsning reetableret efter en tidligere butiksindretning, herunder med en lille forstue samt opbevaringsrum under trappen, en stor gadevendt stue, og i sidehuset er køkken, et badeafsnit. Hertil kommer en gang og et toilet i gårdhuset. Derudover er der bagerst i sidehuset en køkkentrappe. Der er små niveauspring mellem flere af stueetagens rum. Første sal omfatter en trefags gadevendt stue delvist sammenhængende med en gårdvendt stue, mens der er køkken i sidehuset samt adgang til køkkentrappen. Anden sal omfatter en forstue med adgang til tagetagen, og mod gaden er et soveværelse og et kammer opdelt af en nyere skillevæg. I sidehuset er der toilet og badeværelse. Den udnyttede tagetage omfatter en åben planløsning med loft til kip. Der er i sidehuset et køkken samt bagest adgang til tagterrassen. I forhuset er en ældre skorstenskerne, som er restaureret og i den øvre del genmuret i flensborgsten. På første sal er en bevaret ovnniche. Dertil kommer rester af en skorstenskerne bagest i sidehuset, der i stueetagens køkken rummer en ældre kogeniche. Både hoved- og køkkentrappen er ældre. Hovedtrappen er treløbet med tæppebeklædte trin og et perlegråt gelænder, der er udstyret med afrundede hjørnepartier, gennembrydninger af bueberigede parallelogrammer samt en lakeret håndliste. Derudover er fra anden sal til tagetagen en nyere trappe i to løb. Køkkentrappen i sidehuset er en ældre spindeltrappe med indstemte trin. Der er både ældre, traditionelle og nyere overflader. Der er i overvejende grad nyere bræddegulve, gulve belagt med tæpper og kokos samt enkelte flisegulve. De ældre vægge står med synligt, råt og velbevaret bindingsværk med hvidmalede munke- og teglsten i tavlene. Dertil kommer enkelte bemalede teglstensvægge samt nyere, bemalet murværk mod gaden i stueetagen, nyere skillevægge samt nyere pudsede og malede lofter. På første sal er der ældre panelering af ydervæggen mod gaden. I tagetagen er der en synlig tømmerkonstruktion samt en nyere jerndrager skjult af træ, der understøtter tagkonstruktionen mellem for- og sidehus i etagens åbne plan. Der er i ejendommen ældre fyldingsdøre, heraf enkelte antageligt fra begyndelsen af 1700-tallet. Dertil kommer et nyere vindfang med en glasdør i forstuegangen. Mod gaden på første sal samt mod gården er i de ældre vinduesrammer en del ældre, håndsmedede stormkroge og anverfere bevaret.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved ejendommen knytter sig til beliggenheden på den stemningsfulde og historisk prægnante lille plads, Vandkunsten. I kraft af sin facade og traditionelle materialeholdning er ejendommen med til at opretholde den ældre bebyggelseslinje samt fastholde det historiske udtryk trods skiftende tiders bebyggelse og forskellige ændringer i området. Herudover knytter der sig værdi til ejendommens lille, helstøbte og meget stemningsfulde gårdmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi er overordnet knyttet til ejendommen som et eksempel på et anlæg, hvis bygningshistorie har udfoldet sig uafhængigt af de store bybrande i 1700-tallet, der i høj grad formede det indre København. Derfor falder huset ind under den relativt sjældne gruppe af huse, der ikke er resultat af genrejsninger og de store byggekampagner. Forhuset er antageligt opført adskillige år før beskrivelsen i 1735, der omtaler et lavt, firefags bindingsværkshus i to etager, en traditionel bebyggelsesstruktur i datidens København. Det var dette lille anlæg, der i 1777 blev udvidet, sandsynligvis med den grundmurede gårdbebyggelse, og hvor forhuset blev grundmuret i tre fag til gaden, forhøjet og udstyret med mansardtag mod gaden. Den meget tætte struktur er fastholdt, og trods forhøjelsen fremstår ejendommen den dag i dag som et af de få bevarede lave og mere beskedne anlæg fra 1700-tallet i det indre København. I det ydre knytter der sig kulturhistorisk værdi til den grundmurede og pudsede facade med ældre indgangsparti samt en ældre og nyere, men i store træk traditionel vinduessætning på hovedetagerne med firerammede korspostvinduer med todelte underrammer. Første sals bevarede klassicistiske vinduer udgør modellen for de øvrige vinduer. Dertil kommer den profilerede, hvidmalede hovedgesims, der er facadens eneste dekorative element og danner overgang til det stejle, teglhængte mansardtag. Med stueetagens reetablering som beboelsesetage fremfor butik blev facaden i 1970'erne tilbageført til et sammenhængende og harmonisk udtryk, hvilket har styrket det lille forhus helhedsvirkning på markant vis. Der knytter sig derudover kulturhistorisk værdi til ejendommens gårdside, herunder navnlig til forhusets bagside med velbevaret bindingsværk, hvor forhøjelsen ses af det fordoblede bjælkelag mellem første og anden sal. Typisk for den funktionsbetingede bagside af forhuset er bindingsværket uden dekorativt fyldtømmer men med en enkel, profileret hovedgesims i træ mod tagfoden. Endvidere kommer sidehusets og gårdhusets pudsede facader og teglhængte halvtage samt gårdsidens ældre og traditionelle døre og vinduer, der understøtter indtrykket af et helstøbt og i store træk velbevaret gårdmiljø. Dertil knytter der sig kulturhistorisk værdi til gårdsidens brækkede tagflader på for- og sidehuset med flerfagskviste og de her traditionelle småtopsprossede vinduer. Endvidere kommer i tagfladen den høje skorsten, der afspejler husets ældre varmekilde. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til alle elementer af en ældre etage- og planløsning, herunder i særlig grad den gennemgående forstuegang med adgang til hovedtrappen samt den grundlæggende, traditionelle disposition med gadevendte stuer og værelser, mens køkkener og øvrige funktionsrum er placeret i sidehuset samt i det lille gårdhus. Hovedtrappens udformning med tre løb og et gelænder med gennembrydninger af bueberigede parallelogrammer repræsenterer en beskeden, men dog repræsentativ hovedtrappe samt ønsket om at imitere udtrykket i samtidens herskabelige byggeri. Endvidere kommer den enkle køkkentrappe med spindel samt resterne af skorstenskernen og ildstedet i sidehuset, der vidner om datidens funktionsopdeling af boligen samt at madlavningen foregik over åben ild. Dertil kommer skorstenskernen i forhuset med særlig vægt på ovn-nichen i husets fineste rum, den gadevendte stue på første sal, hvor der tillige er en velbevaret og tidstypisk panelering mod gaden. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det velbevarede synlige bindingsværk i det indre, hvor det ældre forhus tagform aftegner sig i gavlenes tømmerkonstruktioner og vidner på illustrativ vis om ejendommens bygningshistorie. Ved opførelsen bar det således et sadeltag med stejl hældning. Derudover knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle ældre fyldingsdøre, herunder særligt de ældre barokdøre, ældre låsetøj, greb og indstukne hængsler samt til de ældre vinduesrammers håndsmedede stormkroge og anverfere.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til forhusets facade, der i kraft af sin pudsede murflade, de taktfast anbragte og overordnet set ens udformede vinduer samt det smalle indgangspart fremstår harmonisk og helstøbt. Hertil kommer den profilerede, hvidmalede hovedgesims, der på elegant vis formidler overgangen til det høje, teglhængte mansardtag. Ved sit konsekvente udtryk, den traditionelle materialeholdning og ikke mindst ved sin størrelse og begrænsede etagehøjde udgør forhuset et yderst værdifuldt arkitektonisk indslag, hvor proportionerne i facaden og den lavt beliggende stueetage navnlig bidrager til anlæggets intime karakter og dets indbydende fremtræden i gadebilledet.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links