Vandkunsten 8 og Kompagnistræde 39, København

Navnet Vandkunsten stammer fra middelalderen, hvor her allerede i 1300-tallet lå en vandmølle, der fra dammen (som i dag udgør selve pladsen) førte vandet via trædræn til Slotsholmen. I 1539 blev der på stedet anlagt et pumpeværk (= vandkunst), der blev Københavns første vandværk, men ved en af Københavns Slots utallige ændringer blev vandet her så forurenet, at vandværket måtte nedlægges. I årevis var stedet en losseplads, men efter en opsang fra Christian V (1646-1699) blev her brolagt, og det fungerede fra 1684 som fisketorv og siden som loppetorv. På torvets nordside har der allerede siden middelalderen været bebyggelse. Gaden undgik begge bybrande i henholdsvis 1728 og 1795. I dag udgør Vandkunsten en af byens oaser med et hyggeligt café- og restaurationsliv. Kompagnistræde har sit navn efter købmandsgildet Det danske Kompagnis gård, som blev bygget i 1440'erne omtrent ved nuværende nr. 14-16. Man kender ikke gårdens udseende, og den brændte til dels i 1728 og forsvandt helt i 1795. Der er ved udgravninger i kældre i nabolaget fundet middelalderlige murrester, som kan tolkes som rester af Kompagnihuset. Det meste af Kompagnistræde brændte både i 1728 og i 1795, og bebyggelsen er derfor overvejende præget af klassicistiske huse. Branden i 1795 stoppede dog ved Knabrostræde, og her er bl.a. på hjørnet af Kompagnistræde bevaret en stor barokgård fra 1728. Læderstræde og Kompagnistræde mellem Hyskenstræde og Rådhusstræde blev gågader i 1989, og derefter begyndte navnet Strædet at blive almindeligt brugt. Ejendommen på Vandkunsten 8 har igennem tiden været i såvel borgerligt som kirkeligt og adeligt eje. Fra 1640 har den været bryggergård, som mange andre ejendomme i kvarteret. Den nuværende bygning er opført omkring 1750 som bryggergård, antageligt af Peter Lange, der havde arvet gården efter sin far, brygger Christen Michelsen Lange. Mellem 1803-08 blev den bygget om til herskabsbolig af ejeren brygger Jens Lind, og facadeudsmykningen med joniske pilastre stammer fra denne ombygning. Han lod samtidig opføre pakhuset i Kompagnistræde 39 og sidehusene. Pakhusets fem vestre fag med gavlkvisten i midten er opført af Jens Lind. I 1859 blev de to østlige fag bygget til for brygger P.C. Christensen. Alle bygningens vinduer var oprindeligt forsynet med træskodder. I årene 1824-32 boede arkitekten G. Hetsch i bygningen. I 1922 erhvervede Kjøbenhavns Mørtelværk ejendommen, der blev ombygget bl.a. med en ny trappe og flytning af enkelte skillevægge.

Den samlede ejendom består af et forhus med sidehus mod Vandkunsten og et pakhus med sidehus mod Kompagnistræde. De to sidehuse er bygget sammen. Alle bygningerne omkranser sammen med nabobygningerne et fælles brolagt gårdrum. I kælderen mod Vandkunsten er indrettet restaurant, mens resten af ejendommen anvendes til erhverv. Vandkunsten 8 består af et grundmuret forhus i otte fag og et hermed sammenbygget sidehus i tre fag. Begge bygninger er i to etager over en kælder. Forhuset har heltag med en skorstenspibe i tagryggen; mod gaden er taget hængt med sortglaserede teglsten og har en tre fag bred frontkvist med afvalmet teglhængt tag med en lille rundbuet kvist i valmen. Der er herudover to fladbuede tofagskviste og enkelte tagvinduer. Mod gården er taget hængt med røde vingetegl, har tre fladbuede tofagskviste og to skorstenspiber i tagfladen. Sidehuset har halvtag hængt med røde vingetegl, en fladbuet kvist, enkelte tagvinduer og en skorsten. Facaden står over en gråmalet murfod pudset og malet tonet hvid med dekorationer i samme farve og med mørkegrønmalede vinduer og portfløje. Facaden har en uregelmæssig komposition med et trefags pilasterprydet midtparti, der er let fremspringende og flankeres af tre fag mod øst og to fag med portåbning mod vest. Midtrisalitten prydes af fire kannelerede pilastre med joniske kapitæler, der går fra soklen til den profilerede hovedgesims. Den afsluttes af en gavlkvist med tre blændingsfelter med et vindue i hvert samt en profileret gesims. Portåbningen er rundbuet og har en markeret slutsten samt afvisersten af granit. Porten har to fløje med fyldinger og en gangdør i midten. Over porten er en dekoreret overligger, og bag et nyere gitterværk ses et todelt overvindue med dekorerede sprosser. I det østligste fag er en nedgang med granittrin til kælderen med et konsolbåret skur af sandsten. Vinduerne er korspostvinduer med smårudede rammer i stueetagen og på første sal, mens kvistvinduer er torammede og smårudede. Kældervinduerne har store ruder med jernsprosser. Mod gården fremstår forhus og sidehus som en helhed med gennemgående pudsede og gulmalede gårdsider og hvidmalet profileret hovedgesims. Vinduessætningen er taktfast med smårudede korspostvinduer; til kælderen og i kvistene er de torammede og smårudede. Portåbningen er rundbuet og lukkes af en port med to fyldingsfløje og tofløjet gangdør i midten med fyldinger med glas og diagonale sprosser i de tre øverste partier. Her over er en overligger og overvindue med dekorativ opsprosning i stråleform og farvede ruder. Der er en nyere kælderdør og i sidehuset en tofløjet fyldingsdør, der giver adgang til bagtrappen. Døre, portfløje og vinduer er malet mørkegrønne. Forhuset er disponeret med hovedadgang via portrummet, der er flisebelagt, har undervægge med marmoreret puds og pudsede og gulmalede overvægge, der mod et hvidmalet kassetteloft afsluttes af en stukgesims med æggestav. I to rundbuede vægnicher sidder medaljoner, sandsynligvis af Thorvaldsen. I nichen mod øst er indgangsdøren med en tofløjet fyldingsdør med glas og diagonale sprosser i de tre øverste partier. Den giver adgang til hovedtrappe-rummet, der er placeret mod gården og forbinder alle etagerne, der har en traditionel planløsning med stuer mod gaden og mindre og sekundære rum mod gården og i sidehuset, herunder bagtrappen. Hovedtrappen er en toløbstrappe med riflede indervanger og hovedstykker, listebalustre, udkehlet håndliste, vangesnirkel og trin og reposer med nyere træbelægning. Trapperummet har flisegulv lagt i tern og pudsede vægge over brystningspaneler med fyldinger. På hovedreposerne er der adgang til etagerne fra en tofløjet fyldingsdør med riflede spejle med afrundede hjørner. Stuerne har i forskelligt omfang udsmykninger i form af brystnings-, lysnings- og pillepaneler med fyldinger, nogle med riflede spejle, indfatninger omkring ovnpladser og enkelte gamle ovne, fyldingsdøre, nogle med indstukne hængsler, og profilerede gerichter. Flere af stuerne mod gaden har yderligere udsmykning i form af konsolbårne fordakninger, opspændte lærreder, hvoraf enkelte har bemaling, og pudsede lofter med profilerede stukgesimser og rosetter. Gulve er hovedsageligt parketgulve, mens der i nogle rum er linoleumsbelægning. Der er både ældre og nyere traditionelle vinduer, en del med ældre glas. Tagetagen er udnyttet og indrettet til kontorer med lavere loftshøjde og enklere udsmykning; gulve er her belagt med linoleum. I sidehuset findes på første sal et gammelt indbygget pengeskab. Bagtrappen, der ligger i sidehuset, er en toløbstrappe med pudsede underløb, listebalustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel og trin belagt med linoleum. Kompagnistræde 39 er en grundmuret pakhusbygning i syv fag og fire etager over kælder samt et firefags sidehus i samme højde. Tagetagen er udnyttet under et heltag hængt med røde vingetegl, sidehuset har teglhængt halvtag. Forhuset har mod gaden en hejsekvist med hejsebom samt fire kviste med fladbuet tag og enkelte tagvinduer og to tilsvarende kviste mod gården. I tagryggen ved den ene gavl sidder en dekoreret vindfløj. Sidehuset har ligeledes en hejsekvist med hejsebom og to kviste af samme type som forhuset. Forhusets gadefacade er malet gul på en glatpudset underetage og en filtset overfacade, der er adskilt med en kordongesims, der er profileret og hvidmalet lige som hovedgesimsen. Hejsekvisten har ligeledes en profileret gesims med ører. Mod vest er en kurvehanksbuet portåbning med en trefløjet grønmalet fyldingsport med overligger, herover er et lille vindue. Vinduessætningen er regelmæssig og består af forskellige vinduestyper og -størrelser. I stueetagen er der korspostvinduer med todelte underrammer, på første sal torammede og trerudede vinduer og på anden og tredje sal seksrudede vinduer i små fladbuede lugeåbninger med indmurede stabler efter skodder. Under hejsekvisten er åbningerne større med vinduer eller franske altaner; under døren på anden sal er en hejserulle, på første sal gennemskærer døråbningen kordongesimsen. Vinduer i kvistene er torammede og torudede. Alle vinduer og portfløje er malet mørkegrønne. I murfladen er en række murankre, der er malet gule som facaden. Mod gården fremstår forhus og sidehus som en helhed med gennemgående gråfiltsede gårdsider og hvidmalet profileret hovedgesims. Forhuset fremstår med to synlige fag. Mod øst er en kældernedgang, og herover er et korspostvindue samt tre torammede, trerudede vinduer. Mod vest er portåbningen, der er kurvehanksbuet, står uden portfløje og har jernafvisere; herover er et lavt vindue samt tre seksrudede vinduer i små lugeåbninger med indmurede stabler i den ene side. Denne vinduestype findes også i sidehuset, der herudover har især torammede, seksrudede vinduer samt større vinduer og franske altaner i partiet under hejsekvisten. Her sidder over hver åbning hejseruller. I sidehuset er en bred tofløjet revleport på båndhængsler og med overligger af svært tømmer. Vinduer, døre og portfløje er malet mørkegrønne. Hovedadgang til pakhuset sker via portrummet, der har bræddegulv, pudsede vægge og lofter. Via en nyere tofløjet dør er der adgang til pakhusets hovedtrapperum, der ligger mod gården. Fra indgangsdøren fører et enkelt nyere trappeløb op til trapperummet, hvor hovedtrappen begynder og fører op igennem etagerne. Trappen er en toløbstrappe med drejede balustre, udkehlet håndliste og vangesnirkel. Trin og reposer er belagt med linoleum. Udover hovedtrappen er der forbindelse mellem etagerne med en elevator, der er placeret i sidehuset, og nyere interne ståltrapper med trætrin placeret forskelligt på de forskellige etager. På alle etager, især i forhuset, er de gamle tømmerkonstruktioner synlige med stolper og bjælker og de fleste steder også skråbånd. Mellem første og anden sal er der åben forbindelse i den inderste del af forhuset, så denne del står som et dobbelthøjt rum med frilagte konstruktioner i etageadskillelsen og nyere værn. Der er enkelte steder på tredje sal synlige supplerende, moderne konstruktioner. De oprindeligt store åbne rum fra pakhustiden kan aflæses, men rummene er på alle etager mere eller mindre opdelt af lette skillevægge, nogle af glas, og er præget af nyere overflader f.eks. loftsflader imellem bjælkerne, nye gulvbelægninger og døre. Der er hovedsageligt nyere vinduer med koblede rammer, men også enkelte ældre, traditionelle vinduer.

Den miljømæssige værdi knytter sig til den samlede ejendom med for- og sidehuse, der omkranser et gårdrum i en traditionel bebyggelsesstruktur. Den miljømæssige værdi for Vandkunsten 8 knytter sig til beliggenheden i husrækken, der danner den nordlige afgrænsning af den lille velproportionerede plads. Den miljømæssige værdi for Kompagnistræde 39 knytter sig til pakhuset som en del af facaderækken i den smalle gade og dermed er med til at opretholde den tætte gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til den samlede ejendom med for- og sidehuse som et eksempel på en ejendom med et præsentabelt forhus mod Vandkunsten og de funktionsbetingede pakhuse i Kompagnistræde og i gården. Hertil kommer ejendommens oprindelse som bryggergård. Den kulturhistoriske værdi knytter sig generelt til Vandkunsten 8 som et eksempel på en bygning, der er opført mellem de to store bybrande i 1728 og 1795, men er væsentligt ombygget efter branden i 1795. Forhuset blev helt ombygget i 1803-08, hvor der samtidig blev opført det tilhørende pakhus mod Kompagnistræde. I det ydre knytter de kulturhistoriske værdier sig til facadens særegne klassicistiske udsmykning med kannelerede pilastre med joniske kapitæler samt gavlkvist. Der er endvidere kulturhistorisk værdi i forskellen mellem den præsentable gadefacade og de prunkløse gårdsider og pakhusfacaden. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi for Vandkunsten 8 sig til såvel den traditionelle planløsning som interiør. Forhusets oprindelige planløsning er i store træk bevaret og kendetegnes ved portgennemkørslen med adgang til hovedtrappen beliggende i trapperummet mod gården, de fine stuer mod gaden med stukkatur og panelering og mindre og funktionsprægede rum mod gården og i sidehuset. De oprindelige og ældre bygningsdele og -detaljer har kulturhistorisk værdi, idet de vidner om forskellige perioders udsmykningsidealer og høje håndværksmæssige kunnen. Af særlig værdi er trapperummet med hovedtrappen, stuernes panelering, opspændte lærreder, fyldingsdøre, gerichter, indfatninger om ovnpladser, ovne og pudsede lofter med stukkatur samt pengeskab. Den kulturhistoriske værdi for Kompagnistræde 39 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på et traditionelt pakhus, hvor både facaden og gårdsiderne kendetegnes af massive mure med få åbninger og med hejsekviste, hejsebomme og hejseruller samt stabler, der vidner om, at der har være skodder for åbningerne. I gadefacaden antydes bygningens forhistorie, hvor det oprindelige femfags pakhus med hejsekvisten placeret i midten er blevet udvidet med to fag mod øst, af et knæk i kordongesimsen, en lidt bredere murpille og forskelle i hovedgesims og muroverflade. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til de bevarede svære tømmerkonstruktioner med stolper, bjælker og skråbånd og til den aflæselige, men dog slørede, opfattelse af pakhusets store åbne rum.

Den arkitektoniske værdi for Vandkunsten 8 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk med sine kannelerede pilastre med joniske kapitæler, ensartede korspostvinduer samt gavlkvist med valmtag og flagstang og tag med sortglaserede teglsten fremstår elegant på pladsen. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk med taktfast vinduessætning. I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til portrummet med udsmykning i form af kassetteloft og medaljoner og til de velproportionerede stuer mod gaden med stukkatur, panelering, lærreder og øvrige detaljer. Den arkitektoniske værdi for Kompagnistræde 39 knytter sig i det ydre til pakhusenes facader og gårdsider, der har et enkelt og prunkløst udtryk med hejsekviste og massive mure med taktfast placerede få og små åbninger. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til tømmerkonstruktionen på alle etager, der giver en taktfast rytme i rummene.

Læs videre om

• Christiansgården, del af Dronningegården, København
• Nordre Pavillon ved Kunstindustrimuseet (Bredgade), København
• Ved Stranden 16, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen