Gammelt gennemløb i østenden, set fra SV
.
Dæmningens østenden (midt for), set fra V
.
Sydvestlig profil i dæmningens vestenden, set fra VSV
.

Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
5033114
Sted- og lokalitetsnummer
060105-237
Anlæg
Vandmølle, Nyere tid (dateret 1661 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vandmølleanlæg ved Kampeløkke Å ca. 250 m VSV for Maegård. Velbevaret dæmning på i alt mere end 80 meters længde, som afspærrer hele den brede ådal. Højden op til 1,8 m, bredden ved basis ca. 5 m. Dæmningens østlige del er befæstet med store sten i begge sider, den vestlige del kun i opstrøms side. Stensat bagløb helt ude ved den vestlige afslutning. Omtrent midt på er den stensatte møllerende, på hvis østside ses tomten af møllebygningen. Det østlige dæmningsafsnit er noget beskadiget som følge af brøndgravning. Dæmningen er gennembrudt ved udretning af åen.

Undersøgelseshistorie

2005
Diverse sagsbehandling - KUAS, FortidsminderVandmølleanlæg ved Kampeløkke Å.
2009
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Vandmølle

Vandmølle er en mølle, der drives ved hjælp af vandkraft. Vandmøller kendes fra Middelhavsområdet fra ca. 100 f.v.t. og beskrives ca. 30 f.v.t. af den romerske arkitekt og ingeniør Vitruvius. Teknikken nåede senest omkring år 1000 til Danmark, og de ældste skriftlige kilder nævner vandmøller i 1130'erne. Læs videre her.

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links