Bakkehusene blev opført i årene 1921‑23.
.
Storcenteret Kronen Vanløse.
.

Vanløses urbane bebyggelse begyndte i 1890’erne og tog fart efter Vanløses indlemmelse i Københavns Kommune i 1901. De første villaer og etageejendomme i bydelen blev bygget i forbindelse med jernbanen, og en hjørneejendom fra 1904 ved stationen minder med sit karnaptårn om tiden som stationsby.

Offentlige bygninger

Nogle af tidens betydeligste arkitekter tegnede en del af Vanløses skoler og daginstitutioner. Eksempelvis Vanløse Skole på Ålekistevej 121, som blev opført i 1915 ved stadsarkitekt Hans Wright. Kaj Gottlob tegnede Katrinedals Skole på Vanløse Allé 44, mens Viggo Jacobsen stod bag både den funkisinspirerede aulaskole Kirkebjerg Skole på Vanløsehøj 4, der blev opført 1940‑43 og udvidet flere gange, senest 2016 ved Core Arkitekter, og Rødkilde Skole fra 1948 på Godthåbsvej 274. Endelig skal Erik Møllers Vanløse Daghjem for småbørn fra 1938 nævnes. Institutionen på Vinkelager 36 hedder i dag Vinkelager Børnehus og er en integreret institution.

Villakvarterer

Boligkvarteret Grøndalsvænge er Danmarks største samlede Bedre Byggeskik-bebyggelse.

.

Et af de ældste huse i Vanløse er det bevarede stuehus til Bogholdergården, som ligger på Bogholder Allé 10. Den klassicistiske bygning fra 1820 blev ombygget i 1882.

Villaerne fra perioden 1890-ca. 1915 er kendetegnet ved variationer over historicisme, nyklassicisme, italiensk villastil og nationalromantik med bindingsværk, ofte bygget af konsortier som fx Vanløse Villaby, hvor kommunen tidligt udformede en vejplan med lige veje med grusfortove og allébeplantning.

Fra ca. 1915‑30 kom Bedre Byggeskik til at præge bydelen. Ikke mindst med Haveboligforeningen Grøndalsvænge.

I bydelen findes desuden en del villaer og bungalower i funkisstil. En af dem er huset Ådalsvej 5 fra 1939, som Edvard Heiberg byggede til eget brug. Et andet eksempel er maleren Egon Mathiesens hus på Rebildvej 24 fra 1934, tegnet af Knud Thorball og Magnus Stephensen.

Boligbyggeri

Vanløse rummer mange eksempler på velplanlagte boligområder med rækkehuse og etageejendomme, der peger frem mod velfærdssamfundet.

Haveboligforeningen Mit Hjem blev opført i 1920. Poul Holsøe har tegnet de pudsede og gråmalede huse i to etager med smalle forhaver, som ligger ved buede vejforløb.

Københavns Kommunes køb af Hulgården og Fordresgård i 1898 fik stor indflydelse på udlægningen af de nye boligområder. På den tidligere landejendom Hulgårdens jorder opførte KAB, AAB, Byggefagenes Samvirke og Landmandsbankens Byggeselskab Genforeningspladsen i perioden 1918‑35; trods de mange involverede arkitekter lykkedes det at skabe et fælles præg. Kommunen udarbejdede, ligeledes inspireret af byplankonkurrencen i 1908, bebyggelsesplanen, og de otte karréer med små forhaver blev placeret symmetrisk om et fællesareal med en akse og udsigtslinje til lystgården Bellahøj. For at sikre udsigten fra Bellahøj til byens silhuet er bebyggelsens højde til tagryg holdt under 31 m, som er terrænhøjden på Bellahøjvej.

Bakkehusene ved Hvidkildevej blev bygget 1921‑23.

Thorkild Henningsen har sat sit præg på flere bebyggelser i Vanløse. Foruden Bakkehusene gælder det Store Bakkehuse på Godthåbsvej samt ZigZag-husene ved Sallingvej fra 1923, hvis fire rækkehusstokke er placeret forskudt med de enkelte boliger vendt hver sin vej og med beskyttede terrasser. Povl Baumann, Thorkild Henningsen og Poul Søgaard har tegnet rækkehusene ved Hvidkildevej og Hulgårdsvej, bygget i årene 1924‑28.

På baggrund af Boligstøtteloven fra 1939 opførte Foreningen Socialt Boligbyggeri Brønsparken, også kaldet Hegnshusene, 1940‑41. Bebyggelsen, som er tegnet af Kay Fisker, C.F. Møller og Erik Jensen, udgøres af to afsnit med hver syv stokke i to etager. Boligerne har indgang skiftevis fra vest og øst med haverne lagt modsat, hvilket opløser oplevelsen af forside og bagside.

På Thorupgård Allé tegnede K.K. Søndergaard og Gunnar Milthers i 1940 en bebyggelse med skiftevis røde og gule sten. Desuden kan nævnes Rundholmen, 1941‑42, tegnet af Dominia for KAB. Kai Agertoft, Jørgen Juul Møller og Henning Graversen tegnede kædehusbebyggelsen Tornestykket i 1943 og i 1944 Bogholder Allé 51. Begge er opført med genbrugsmateriale fra Borgergadesaneringen i Indre By.

På Frederiksgårds Allé ligger en funkisbebyggelse fra 1934 med fremhævede, vandrette linjer, tegnet af Thorvald Dreyer. Mest karakteristisk for funkisstilen er den såkaldte Færgen ved Sallingvej/Godthåbsvej, tegnet af Frits Schlegel i 1936.

Grøndals Haveby opført 1930-40’erne fremstår med tidstypiske stokbebyggelser. Havebyen blev planlagt af Københavns Kommune og grundejerne i tre afsnit mellem Linde Allé og Grøndals Parkvej og tegnet af Albinus Risom, Thorvald Dreyer og Paul Hauge m.fl. Den fem etager høje Vanløse Port fra 1935 udgør en form for byport til Jernbane Allé ved grænsen til Frederiksberg og er tegnet af Albinus Risom.

Kronen Vanløse blev indviet i 2017 og tog udgangspunkt i et allerede opført men uafsluttet byggeri ved Vanløse Station. H+ARKITEKTER A/S har færdiggjort centeret, og på toppen er der etableret boliger i præfabrikeret modulbyggeri.

Videre læsning

Læs mere om Vanløse

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur