Flodperlemuslingen har en lidt speciel livscyklus. Sidst på sommeren frigiver hver hun 4‑16 mio. fritsvømmende larver (glochidier), som sætter sig fast på gællerne af lakse- og ørredyngel. Her bliver de siddende indtil maj-juni, hvorefter de falder ned på åens bund for at fuldende udviklingen til skalbærende musling. Muslingerne er først kønsmodne i en alder af ca. 30 år. Til gengæld bliver de i gennemsnit ca. 100 år gamle. Flodperlemuslingerne på billedet er fra et svensk vandløb.
.
Ved Tarphage krydser landevejen Varde Å, som kantet af vidtstrakte strandenge bugter sig ned mod udløbet i Ho Bugt. Anlæggelsen af den 100 m lange Tarphagebro begyndte i 1939, og da broen stod færdig i 1941, var den landets største bjælkebro af jernbeton; en rekord, som siden er slået. Da Tarphagebroen er en lavbro, blev den ikke blot enden på færgefarten ved Tarphage, men stoppede også sejladsen med større både på den nederste del af Varde Å.
.

Varde Å tager sin begyndelse vest for Ansager, hvor Grindsted Å og Ansager Å løber sammen. Herfra løber den ca. 40 km mod vest og sydvest til udløbet i Ho Bugt på grænsen til Esbjerg Kommune. På den øverste strækning løber åen i en smeltevandsdal, som efter Varde breder sig ud, så åløbet får karakter af en flod med flere aflange øer. Som det eneste større Vadehavsvandløb har Varde Å et naturligt udløb, som hverken er reguleret af diger eller sluseporte. Det betyder bl.a., at tidevand og vindstuvning i Ho Bugt kan påvirke åens saltholdighed, vandstand og strømhastigheden helt op til Karlsgårde Sø.

For at skabe et større fald blev åen efter 1. Verdenskrig uddybet og delvis udrettet fra Karlsgårde til udløbet. Fra 1945 ledte Ansager Stemmeværk desuden ca. 90 % af vandføringen til Karlsgårde Sø og Karlsgårdeværket via Ansager Kanal, og en strækning på ca. 7 km mellem Hessel og Nørholm blev efterfølgende udrettet. Ansager Kanal blev lukket og stemmeværket nedlagt i forbindelse med det store EU-LIFE snæbelprojekt i 2010. Også stemmeværket ved dambruget Sig Fiskeri blev fjernet, og strækningen fra Hessel til Nørholm blev genslynget.

I dag har Varde Å en stor fiskebestand, der bl.a. omfatter havlampret, ørred, stalling, snæbel, gedde, skrubbe og ål. I 1980’erne blev den oprindelige Varde Å-laksestamme anset for stort set uddød, og man udsatte derfor yngel af både svenske, norske, irske og skotske laks i åen. Ved DNA-undersøgelser i 1990’erne kunne man dog påvise, at den oprindelige laksestamme stadig fandtes i åen, og siden 2004 har man udelukkende udsat yngel af Varde Å-laks. Udsætningerne har øget Varde Ås laksebestand betydeligt, og i 2016 trak 3.389 laks op i åen for at gyde.

Varde Å løber gennem fredningerne af Nørholm Hede og Skov fra hhv. 1913 og 1993. Ellers er åen ikke fredet, men indgår til gengæld i habitatområderne Nørholm Hede, Nørholm Skov og Varde Å øst for Varde samt Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde, ligesom strækningen nedstrøms Varde er en del af fuglebeskyttelsesområdet Engarealer ved Ho Bugt og Ramsarområdet Vadehavet.

Perlemuslinger og Vardeperler

Flodperlemuslingen er en op til 15 cm lang, mørk ferskvandsmusling, som lever i rene åer og floder. Den er kendt fra Den Iberiske Halvø til det nordlige Skandinavien og Rusland samt fra det østlige Nordamerika, hvor den er indført. I Danmark er den kun kendt fra Varde Å.

Som navnet antyder, er flodperlemuslingen i stand til at danne perler, hvilket i en kort periode skabte nærmest klondykelignende tilstande og siden førte til totalfredningen af den bemærkelsesværdige musling. Flodperlemuslingen blev fundet i Varde Å af zoologen C.M. Steenberg i august 1916. Lokalt havde den dog været kendt i årevis. I offentliggørelsen året efter skriver Steenberg bl.a., at »Fiskerne kendte den godt, idet de undertiden ude i Løbet fik den i deres Garn.« Desuden havde apoteker Teilmann- Friis tidligere fået tilsendt nogle eksemplarer, hvilket han dog havde valgt at hemmeligholde.

Skulle også andre have ønsket at hemmeligholde tilstedeværelsen af flodperlemuslinger i Varde Å, var det forbi, da man i 1920’erne begyndte at uddybe åen. I store mængder blev muslinger kastet op på bredden, og arbejdsløse valfartede til Varde Å for at samle perler. De »ferske« perler adskilte sig noget fra de tropiske »salte« perler. Således skrev postmester P. Christensen i Sportsfiskeren i 1930: »De fleste er dog efter min Opfattelse lidt mere graalige end Perler i Almindelighed. Farven er i Reglen graablaa Perlemor, men kan være rødlig og gullig, undertiden ogsaa mørk, omtrent sort.«

Uanset farven var perlerne attraktive. Den største indbragte 1.000 kr., mens de mindre perler blev solgt for 30‑100 kr. Samlet set vurderes det, at der blev høstet perler for en værdi af i alt ca. 15.000 kr., hvilket svarer til knap 340.000 nutidskroner (ud fra værdien i 1920).

For at stoppe efterstræbelsen blev flodperlemuslingen fredet i 1931, hvilket betyder, at den hverken må indsamles eller slås ihjel. Mange frygtede dog, at fredningen kom for sent. Fra 1974 og et kvart århundrede frem blev muslingen ikke set i Varde Å, og meget tydede på, at den var forsvundet; formentlig hjulpet på vej af kviksølvforureningen fra Grindstedværket i 1960’erne. I efteråret 2000 fik en lystfisker dog tilfældigt en flodperlemusling på krogen, og ved hjælp fra eDNA udvundet af vand- og bundprøver kunne forskere fra Aarhus Universitet i 2017 bekræfte, at flodperlemuslingen stadig findes i Varde Å. Om muslingerne også formerer sig, er dog uvist.

Videre læsning

Læs mere om De ferske vande i Varde Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande