Ved Stranden 12, København

Husene ved kanalgaden Ved Stranden har det privilegium at være fri for genboer i almindelig gadebredde. Gaden ligger ud til kanalen, og nærmeste genbo er Christiansborg Slot. Derfor har gaden kun lige numre, og de begynder ved Holmens Bro. Mellem Nikolaj Kirke og den senere Slotsholmen lå Dybet, som dog ikke var særlig dybt, og som derfor fra begyndelsen af 1500-tallet blev fyldt op etapevis, indtil "Dybet" til sidst var indsnævret til den nuværende kanals bredde. Navnet Dybensgade henviser netop til denne havnestrækning. Det var her, de første boder og skure for fiskere og handlende blev opført i den tidlige middelalder. En del af arealet tilhørte kongen, der stod for udfyldningen, og der blev bygget små "kongelige boder" på området, allerede i 1500-tallet talte man om "skipperboder". I slutningen af 1500-tallet blev en del af grundene udstykket og solgt til københavnske borgere, og på den måde opstod kanalgaden Ved Stranden. Efter Københavns første brand i 1728 udviklede strækningen Ved Stranden, Gammel Strand og Nybrogade sig til et pænt strøg til byens bedre borgerskab, ikke mindst fordi det lå lige over for Slotsholmen. Som flere andre steder i byen kom de nye huse her til at overgå deres forgængere i størrelse og udseende. De stigende byggeomkostninger resulterede i stigende lejeudgifter, således at mindrebemidlede familier ikke længere havde råd til at bo, hvor de boede før, og blev presset ud til byens udkanter. Resultatet blev et eksklusivt kvarter, ikke mindst for den nye klasse af velhavende borgere, der gerne ville vise deres penge frem. Kvarteret hører stadig til byens dyreste. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Regelsættet for det nye byggeri blev udarbejdet af stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert umiddelbart efter branden og blev fulgt i flere årtier herefter. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at løfte denne kæmpeopgave, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært at tegne enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Sidst i 1700-tallet og først i 1800-tallet var de klassicistiske huse karakteriseret ved velproportionerede facader med pudset underfacade med en kvaderfugning og stik over vinduer og port, som af og til blev modsvaret af en rundblænding for symmetriens skyld. Karakteristiske træk var de flade murblændinger mellem 2. og 3. etage. De flade murblændinger blev fortrinsvis sat i midterpartiet og de fladbuede vinduer i stueetagen, mens en rigere udformning af vinduesrammerne ved profilering eller vinkelbrydning enten fremhævede midterpartiet eller en enkelt etage. Husenes facader blev dekoreret med medaljoner ophængt i bladguirlander og antikke vaser og borter. Forhuset til Ved Stranden 12 blev opført i 1796-97 for kirurg Christopher Solles enke Dine Bente. En oprindelig kvaderfugning i underetagen blev fjernet omkring 1875. I 1888 blev den oprindelige ornamentik i kordongesimsen og sparrehovederne i hovedgesimsen hugget ned, og en fordybning mellem anden og tredje etages vinduer forsvandt, da facaden blev pudset og oliemalet.

Ved Stranden 12 ligger med forhusets facade orienteret mod Christiansborg Slot. Ejendommen omfatter forhus med sidehus, der er sammenbygget med naboejendommene, og tilsammen omkranser de et lille gårdrum. Forhuset er grundmuret og opført i tre etager i fire fag over en høj kælder. Taget mod gaden er beklædt med sorte tegl, mens den gårdvendte tagflade samt sidehusets tagflade har røde, teglhængte tage. I tagfladen ses nyere kviste. Facaden er muret og glatpudset over en lav sokkel af sandsten. Over stueetagen er en kordongesims, der formidler overgangen mellem den nederste etage og de øvrige etager. Mellem første og anden sal er et fladt, tilbageliggende parti smykket med et rankemotiv af tre festoner. Tagfodsgesimsen er smykket med en tandsnitfrise. Facadens farveholdning er hvidkalkede dekorative elementer på en baggrund af en lys orange, mens gårdsiden og sidehusets mure er glatpudsede og hvidmalede og afsluttes mod taget af en enkel, kraftig og hvidpudset gesims. Indgangspartiet ligger i det yderste fag og nås via en granittrappe med tre trin. Indgangsdøren er en ældre revledør med ældre beslag og hængsler samt pålagte fyldinger og er smykket med et diagonalt opsprosset overvindue. I det modsatte yderste fag er en nyere, skråtstillet nedgangsluge til kælderen, hvortil en kældertrappe og en nyere pladedør fører til kælderen. Mod gårdsiden giver en nyere pladedør med øvre glaspartier adgang til gårdrummet. I sidehuset er en nyere pladedør til kælderen. Facadens døre er grønmalede, mens de mod gården er hvidmalede. Vinduerne er i forhusets facade overvejende nyere, traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer, mens der mod gården er ældre firerammede vinduer med seks- og ottedelte rammer. Kældervinduerne i facaden er nyere, etrammede vinduer, der er skjult bag et nyere jerngitter. Alle vinduer er hvidmalede, mens kældervinduerne er gråmalede. Forhuset og sidehuset udgør én bolig. Det indre er præget af elementer af en ældre planløsning med gadevendte stuer og sekundære funktioner placeret mod gården og i sidehuset. Dog er der i nyere tid, på hver etage, indrettet badeværelse mod gavlen samt en elevator, der forbinder alle ejendommens etager. I nyere tid er tagetagen inddraget til beboelse. I stueetagen er en gennemgående forstuegang med marmorerede vægbemalinger samt et rigt bemalet stukloft. Fra forstuen er en ådret, dobbeltfløjet dør med overvindue samt en dør smykket med en segmentfronton. Døren fører til stuen, men er blændet på indersiden. Den gennemgående forstuegang giver adgang til gården og hovedtrappen, som ligger bagest i huset ind mod gården og forbinder stueetagen, første og anden sal samt tagetagen. Trappen er en ældre trætrappe med indstemte trin og et enkelt værn af tremmer. Trinene er beklædt med tæppe. Stueetagen er indrettet med et gårdvendt forrum samt et højloftet, repræsentativt rum over tre fag med et ældre kassettestukloft. Der er ældre og nyere paneler, og vinduesvæggen er smykket med lysnings- og helpanelering, mens de øvrige vægge har brystningspaneler. Fra stuen er der adgang til sidehuset, et gavlvendt badeværelse, en elevator samt en mindre gårdvendt stue. Bygningens første sal er indrettet med et gårdvendt forrum, to repræsentative gadevendte stuer over to fag smykket med lysnings- og brystningspaneler samt vægge med kannelerede pilastre med rudermotiver. De to stuer har høje, dobbelte fløjdøre. Mod gavlen er et badeværelse, en elevator og et nyere indrettet gårdvendt køkken i sidefaget. Anden sal er indrettet med et forrum, to gadevendte værelser, et badeværelse, en elevator samt et gårdvendt værelse. Tagetagen er indrettet med et tekøkken, to gadevendte værelser, et mindre badeværelse samt et gårdvendt værelse. Ejendommen er kendetegnet ved nyere og traditionelle overflader, hvilket inkluderer: bræddegulve, vinduesvægge med lysnings- og brystningspaneler og øvrige vægge med brystningspaneler, pudsede og malede samt lærredsopspændte vægge over brystningspaneler, marmorerede vægge, pilastre, pudsede lofter med profileret stukkant udformet med klassiske profilformer samt lofter med synligt bjælkelag. Der er ældre bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med gerichter, indstukne hængsler og messinggreb samt ældre vinduer med bevarede poste og håndsmedede anverfere og stormkroge. Tagetagen er over alt præget af nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer. Fra tagetagen er der via en loftslem adgang til et uudnyttet spidsloft, der udgør et stort rum, der anvendes til opbevaring. Taget har synligt tagværk, men med et nyere undertag. Kælderen er indrettet med mindre rum og har nyere overflader, herunder nyere flisegulve, pudsede vægge og lofter med synligt loftsbjælkelag. Af nyere overflader samt bygningsdele og -detaljer kan desuden nævnes nyere flise- og bræddegulve, nyere plade- og fyldingsdøre og elevator.

Den miljømæssige værdi ved ejendommen Ved Stranden 12 knytter sig til det grundmurede forhus, der udgør et værdifuldt element i husrækken ud til kanalen. Forhuset udgør en vigtig del af rækken af større og mindre ejendomme i en fortrinsvis klassicistisk bygningsmasse, der væsentligst er et resultat af genrejsningen efter branden i 1795. Ved Stranden 12 er i kraft af sit udprægede klassicistiske facadeudtryk i samspil med naboejendommene med sin velproportionerede, symmetriske facade med den rytmiske og taktfaste vinduessætning og de klassicistiske detaljer, og er dermed en vigtig repræsentant for kvarterets grundlæggende karakter, især med betoningen af visse monumentalitetskrav til forhusenes formsprog og udtryk. Således er ejendommen med til at opretholde det historiske københavnermiljø på den prominente adresse.

Den kulturhistoriske værdi ved forhuset og sidehuset Ved Stranden 12 knytter sig overordnet til ejendommen som et eksempel på den klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795. Det kommer til udtryk i forhusets repræsentative facade med de enkle klassicistiske detaljer med en stringent facadeproportionering med store, taktfaste vinduespartier, og hvor der anvendes få dekorative virkemidler inspireret af antikken, herunder hovedgesimsen, blændingsfeltet smykket med festonranke samt tagfodens kraftige tandsnitsfrise, der modsvares af den enkle gårdside uden dekorationer. Ligeså er der kulturhistorisk værdi i forskellen mellem facadens og gårdsidens vinduer. Det var almindeligt, at facadens vinduer blev forsynet med store, klassicistiske firerammede vinduer med todelte underrammer, som blev mulige at producere i slutningen af 1700-tallet, mens man fortsat anvendte de småtopsprossede og billigere vinduer mod gården. Kontrasten med facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre er der kulturhistorisk værdi relateret til dele af en ældre planløsning med repræsentative gadevendte, rigt dekorerede stuer og sekundære rum mod gården og i sidehuset. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder paneleringen, fyldingsdørene med kugle og indstukne hængsler, der alle vidner om bygningens alder og om stilidealerne på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved forhuset mod Ved Stranden 12 er relateret til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres af den enkle, velproportionerede bygningskrop med den glatpudsede facade og den taktfaste vinduessætning med de store vinduespartier. Hertil kommer de virkningsfulde bygningsdetaljer, herunder hovedgesimsen, blændingsfeltet med festonranker og tandsnitsgesimsen, der dels øger reliefvirkningen i facaden og bidrager med små detaljer. Indgangspartiets rigt dekorerede dør med pålagte fyldinger med kannelerede udskæringer, rudemotiver, og løbende-hund-bort markerer elegant overgangen mellem det offentlige og det private rum. I det indre er den arkitektoniske værdi relateret til de bevarede elementer af en ældre plandisposition med den gennemgående forstuegang smykket med marmorerede vægge og til de velproportionerede repræsentative, rigt dekorerede gadevendte rum med paneler, stukkatur og pilastre, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med den borgerlige klassicismes elegance. Hertil kommer de store, klassicistiske vinduespartier, der giver et rigt lysindfald.

Læs videre om

• Rosengården 7, København
• Rådhusstræde 11, København
• Store Kongensgade 56 og Dronningens Tværgade 11, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen