Faktaboks

Kommune
Silkeborg Kommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
230815
Sted- og lokalitetsnummer
130612-226
Anlæg
Vej, Historisk Tid (dateret 1067 e.Kr. - 2009 e.Kr.)

Original fredningstekst

Lyngjord med vejspor ved Bækgårddiget Et lynggroet, trekantet stykke hedejord beliggende i ejendom- mens nordøstlige hjørne, mod øst begrænset af ejendommens østskel, mod syd af vejen, der fra Viborg-Vejle vej fører til Bækgården, mod vest af vejen, som fører over broen over Haller å. Gamle vejspor går gennem lyngen i nord-syd. Fra dette fredlyste område undtages trekantens nordlige spids, som hen- ligger som eng, af en længde af 31 m og en bredde af 25 m.

Undersøgelseshistorie

1980
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorLynghede med vejspor ved Bækgårddiget. Trekanten er bevokset med fyrretræer, hvoraf flere er væltet og ligger og rådner på stedet. Der burde ryddes op på stedet, da det hele er i en sørgelig forfatning. Kan vi være det bekendt ? Der kommer til Bækgårdsdiget, Hærvejssporene og stenkisten i Hallerupådalen mange turister både sommer og vinter. ** Seværdighedsforklaring ** Stedet besøges hvert år af mange turister, da det er en del af Hærvejen. Kong Knaps Dige (Bækgårddiget).
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterHulvej
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Moesgård MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet, dog nu uden fyrretræer. Bevokset med lyng og få egetræer.

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Historisk tid

Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links