Faktaboks
- Kommune
- Helsingør Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 263049
- Sted- og lokalitetsnummer
- 010412-128
- Anlæg
- Vej, Efterreformatorisk tid (dateret 1536 e.Kr. - 1660 e.Kr.)
Vej, Munkegårde Hegn
Original fredningstekst
Meddelt til NST, men ikke tinglyst: Kong Christian d. 4.'s Kongevej. Efter sigende en stump af Kong Christian d. 4.'s Kongevej. Enkelte steder ses svage spor af grøfter på begge sider. Vejforløbet fortsætter S ud ad skoven - men her, under en ibrugværende befæstet skovvej.
Undersøgelseshistorie
- 1991
- Privat besigtigelse - FolkemuseetRegistrering af et ca. 150 meter langt bevaret stykke af Christian IV's Kongevej. Vejbanen består af sand, grus og småsten, men er udenegentlig brolægning. Over en ca. 45 meter lang strækning løber vejen på en indtil 1 meter høj dæmning, mens den på de resterende 100 meter er forsynet med en grøft på hver side.
- 1991
- Anmeldelse fra privat - Folkemuseet
- 1993
- Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
- 1995
- Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorDel af Christian IV's Kongevej.
- 2012
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
- 2016
- Registreringsprojekt/vejspor - Kulturstyrelsen"TTJ 1970 s. 20: Rester fra kongevejen i Munkegårde Hegn v. Nyrup."
Vej
I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.
Efterreformatorisk tid
Efterreformatorisk tid starter ved Reformationen i 1536, hvor den evangelisk-lutherske kirke blev indført i Danmark, og den slutter med indførelsen af den enevældige styreform i 1660, hvor det danske rige blev et arvekongedømme. Perioden, der også ofte kaldes Renæssancen, dækker således over en forholdsvis kort tidsperiode. Blandt de beskyttede fortidsminder findes en række borge og voldsteder, men også eksempelvis vejkister, skanser, kapeller og sagnsten. Læs videre her.
