sf S
.
sf Ø
.
sf N
.

Faktaboks

Kommune
Ikast-Brande Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
240992
Sted- og lokalitetsnummer
130302-63
Anlæg
Vej, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 1101 f.Kr.)

Original fredningstekst

Træbygget vejanlæg fra bronzealder En ca. 3 m bred vejbane af udkløvede træstammer, hvilende på langsgående træstammer, anbragt med een i hver side af vejbanen. Det langsgående tømmer er med mellemrum fastholdt af lodretstående, tilspidsede pæle. Vejbanen ligger 0,6-3,0 m under nuværende overflade, der tidligere er afgravet til forskellige niveauer. Det fredede areal er 96 m langt og 10 m bredt med vejbanen placeret i arealets midte. Arealets beliggenhed fremgår af vedlagte rids. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af vejanlæg- get må ikke fjernes, ændres eller beskadiges på nogen måde.

Undersøgelseshistorie

1947
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOplysninger om bro under moserejse.
1958
Efterretning om forsvunden genstand - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidAvisudklip vedr. tørvegravning.
1981
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidPlankebygget vej fra ældre bronzealder. Udgravning, georadar, dendrokronologi og C 14 datering.
1982
Uspecificeret aktivitet - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1982
Tinglysning - Fredningsstyrelsens FortidsmindeforvaltningEn ca. 3 m bred vejbane af udkløvede træstammer, hvilende på langsgående tømmer er med mellemrum fastholdt af lodretstående, tilspidsede pæle. Vejbanen ligger 0,6-3,0 m under nuværende overflade, der tidligere er afgravet til forskellige niveauer. Det fredede areal er 96 m langt og 10 m bredt med vejbanen placeret i arealets midte. Arealets beliggenhed fremgår af vedlagte rids. De under nuværende jordoverflade bevarede levn af vejanlægget må ikke fjernes, ændres eller beskadiges på nogen måde.
1982
Museal besigtigelse - Fredningsstyrelsens Fortidsmindeforvaltning
1983
Analyser af materiale - Nationalmuseet, C 14-Laboratoriet
1983
Analyser af materiale - Nationalmuseet, Naturvidenskabelige Undersøgelser
1991
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorTræbygget vejanlæg fra bronzealder. Udgravet af Nationalmuseet. Som fritekst. Udgravningsfeltet er jorddækket og bevokset med græs, lidt lyng og løvkrat i løvskov ud mod å. Langs og op til det fredede areals sydlige side er i hele arealets længde etableret en tørvegrav antagelig ved, at den arkæologiske udgravningskant fortsat er flyttet mod syd i takt med tørvegravningen. Tørvebrinken er frisk, ca. 1,5 m. høj. Nord for langs brinken er lagt en "kørevej" af gl. jernbanesveller, der flyttes mod syd efter gravningen. Tørven er afgravet i et mindst 5 m. bredt areal i N-S langs hele det fredede areal. Ejeroplysninger på berejserskema. Bevoksning: 1991: Græs, Lyng og Løvkrat
2005
Institutionssag uden journaldata - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Holstebro MuseumVej fra bronzealderen. Svær at erkende i landskabet. 10x100 meter er det fredede areal, men det er ikke markeret i landskabet.
2017
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - De Kulturhistoriske Museer i Holstebro Kommune

Vej

I Danmark har vejnetværket gennem tiderne været knyttet til bebyggelse og trafik, fordi det flade landskab har muliggjort færdsel næsten overalt. Ældst er netværket af sogneveje mellem kirkelandsbyerne, der ligger med en indbyrdes afstand på 4-7 km - omkring en mil eller en times skridtgang. Det kan føres tilbage til vikingetiden, kendes fra landskabslovene og blev administreret af landsbyboerne selv. Vejene, der var formet af de stive arbejdsvognes spor, var ikke anlagt, men skabt af trafikken, indtil de blev lagt i markskellene ved udskiftningen omkring 1800. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links