Vejdæmning med vildtbanesten. Resterne af en gammel stenfyldt vejdæmning, hvis sydlige ende kun hæver sig svagt, medens den nordlige ned mod Værebro Å rejser sig til ca. 1,10 m over det omgivende terræn. Dæmningen er græsklædt men iøvrigt ubevokset. Indbefattet i fredningen er den ved vejdæmningens sydlige ende stående vildtbanesten, der bærer følgende indskrift under en indhugget krone: C 7 - W D K A - 1775. Der må således på dette mindesmæke ikke rejses bygninger af nogen art. Mindesmærket må ikke fjernes, ej heller beskadiges ved gravning, pløjning, bortkørsel af sten og jord, tilkørsel af sten, jord eller affald eller på nogen anden måde forstyrres. Grænserne for arealet, der er underkastet disse fredningsbestemmelser, findes angivet på vedlagte opmåling og omfatter det areal på matr.nr 1a og 6c, der begrænses af den med rødt optrukne linie, hvis forløb i terrænet er afmærket med betonskelpæle. Matr.nr. 6c: Vejdæmning med vildtbanesten. I skellet til Jyllinge matr.nr. 1a.
Dæmninger er aflange jordvolde primært fra middelalderen og nyere tid (1050 e.v.t.-i dag) og er en samlet betegnelse for en anlægskategori, der dækker over mange forskellige funktioner. Eksempler er vej- og jernbanedæmninger over lavereliggende eller våde områder, dæmninger i forbindelse med landvindingsanlæg og til beskyttelse mod oversvømmelser samt dæmninger i tilknytning til middelalderens borge. Desuden er mange dæmninger anlagt for at opstemme vandløb i forbindelse med mølledrift. Læs videre her.
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Historisk tid er den overordnede betegnelse for tiden efter oldtiden, der afsluttes med vikingetiden. I modsætning til oldtiden foreligger der fra historisk tid også skriftlige kilder, der sammen med de arkæologiske kilder og alt billedmateriale bidrager til studiet af menneskets historie i Danmark i tiden efter oldtiden. Læs videre her.
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
