Vejen Mose er en samlebetegnelse for Vejen, Gammelby og Estrup Moser, som nordvest for Vejen danner et 475 ha stort sammenhængende mosekompleks. Mosekomplekset udgør resterne af en højmose, som er blevet fragmenteret og reduceret betydeligt af tørvegravning og dræning. Tørvegravningen var særlig intensiv under 1. og 2. Verdenskrig, og fra 1917 og frem til 1964 opererede Vejen Andelstørvefabrik i mosen. I 1960’erne blev mosen også drænet, og i dag gennemskæres området derfor af talrige små grøfter og dræn, som udmunder i Mosekanalen, der løber fra øst til vest gennem området.
Selv om store dele af mosekomplekset er groet til i birk, pil og blåtop, kan man stadig finde åbne områder, hvor moseflader veksler med småsøer og gamle tørvegrave. På højmosefladen består plantelivet af karakteristiske mosearter. I de fugtige lavninger, der kaldes høljer, vokser arter som rød tørvemos, hvid næbfrø, tue- og smalbladet kæruld, klokkelyng, rosmarinlyng samt liden og rundbladet soldug, mens de tørrere tuer huser et dværgbuskesamfund af bl.a. hedelyng og revling. Derudover er mosen voksested for både kongebregne og femradet ulvefod.
Insektlivet tæller flere sjældne og usædvanlige arter, heriblandt kobberbrun køllesværmer og højmosemosaikguldsmed samt den ret nyligt indvandrede blodcikade. Der er desuden en stor bestand af rådyr, ligesom man ofte støder på krondyr, ræv, hare og den invasive mårhund. Grævling og odder findes også i mosen, om end de kun sjældent lader sig se.
Vejen Mose er udpeget som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Det skyldes bl.a., at mosen tidligere var ynglested for den sjældne tinksmed, men den er siden forsvundet pga. tilgroning. Med ca. 130 registrerede fuglearter har Vejen Mose dog stadig et rigt fugleliv, som bl.a. omfatter blå kærhøg, hedehøg, trane, rødrygget tornskade, bynkefugl, nattergal, kærsanger og græshoppesanger.
