Den østjyske fjordby Vejle, som er kommunecenter og hovedsæde for Region Syddanmark, har en befolkning på 57.051 og et areal på 32,9 km2. Byen ligger for enden af en dal omgivet af et jævnt bølget moræneplateau, der når højder på op til 108 m.o.h. Den gennemstrømmes af Vejle Å og Grejs Å og har bredt sig fra ådalen op ad de naturskønne dalsider og omslutter Nørreskov og Sønderskov og støder op til Munkebjerg Skovene. Befolkningen har derfor nem adgang til grønne områder ad de stisystemer, der udgår fra byen. Åerne og Vejles lave beliggenhed ved fjorden gør byen udsat for oversvømmelser.
Vejle er et trafikknudepunkt for Den Østjyske Længdebane fra Padborg til Aalborg og tværbanen mod Struer. Til Billund Lufthavn er der ca. 30 km ad motortrafikvejen Bredstenvej- Vandelvej-Lufthavnsvej. Havnen er både en trafikhavn og en lystbådehavn. Vejlefjordbroen er en del af Europavej E45 (her Østjyske Motorvej) og aflaster byen for gennemgående trafik. Danmarks Transport Center A/S (DTC) ved Østjyske Motorvej tilbyder en række faciliteter til landtransporten.
Rådhustorvet med det gamle rådhus er byens centrum. Det ligger ved Vejles vigtigste handelsstrøg, gågaden, der strækker sig fra Søndertorv med indkøbscenteret Bryggen gennem Søndergade, Torvegade, Nørregade og ind i Vestergade. Vejsystemet var tidligere en del af landevejen gennem Østjylland, og byen var berygtet for sine bilkøer. For at lette trafikken til midtbyen er der etableret en Cityring og Ring 1.
I første del af 1900-tallet var håndværk og industri de dominerende erhverv i byen. Virksomhederne lå dels koncentreret ved havnen, dels spredt i byens boligkvarterer. 50 år efter havde bebyggelsen især spredt sig mod syd og vest. Etageboliger ved Vardevej, nord for havnen og syd for jernbanen fulgte, mens villaer og enfamilieshuse dominerede bybilledet uden for centrum. På engene vest for byen lå en del industrivirksomheder, mens der langs byens udfaldsveje, bl.a. Ribe Landevej og Koldingvej, var opstået villakvarterer.
Ved Kommunalreformen i 1970 fik den nye storkommune en byplan, der bestemte, at den fremtidige boligudvikling skulle ske i byområderne Søndermark, Vinding og Bredballe, men også i centrum. Vejles befolkningstal stagnerede imidlertid i 1970’erne, hvorfor byrådet besluttede at opruste Vejle midtby og fortætte byen med nye boliger, bl.a. i de områder, der var blevet ledige, fordi en del industrier havde forlagt produktionen til erhvervsområder uden for centrum. Midtbyen blev renoveret: Uden nostalgi fjernede bystyret både slumagtig bebyggelse som Fiskergade og historisk bevaringsværdige huse langs byens hovedgader. De forladte industriarealer og de huller, som fulgte af rydningerne, blev udfyldt med moderne boligbyggerier eller serviceerhverv. Bymidten fremstår i dag derfor meget moderne. Hotel Australia blev Vejles første højhus på 12 etager, og siden kom flere til. Senest bygges der højt på havnekajen. Sygehuset blev udbygget og fik trinbræt, hvor den tidligere nordbanegård lå.
I Søndermark syd for Vejle midtby byggede AAB i årene 1971‑84 en helt ny bydel, Løget By, ved Grønlandsvej, med såvel etageblokke på fire etager som atriumhuse og rækkehuse og plads til børneinstitutioner. Der er indkøbsmuligheder ved Grønnedalen og privatskole, moské og kirke ved Løget Center.
Allerede før Kommunalreformen i 1970 var flere boligselskaber i gang med nybyggeri i Vinding sydøst for Søndermark, og siden tog både kommunen og private entreprenører fat. Et center blev færdigt ved Vindinggård i 1980, og der blev både bygget boligblokke og udstykket til parcelhuse i området.
Ved Bredballe Strand øst for Vejle midtby lå et blandet villakvarter, der havde tjent som ferieområde for den mere velstillede del af befolkningen i første del af 1900-tallet. I 1960’erne blev Bredballe nord for Vejle Fjord inddraget i den moderne byudvikling, og både almennyttige og private boligselskaber samt private entreprenører investerede i området. I 1970’erne blev der bygget etagebyggeri på Hældagervej og parcelhuskvarter øst herfor, bl.a. Bredballe Villapark. Et bycenter blev anlagt ved Skelvangen.
På Nørremarken nordøst for midtbyen blev bebyggelsen ret varieret med et butikscenter og AAB’s boligblokke i Finlandsparken fra 1960’erne, Lille Grundet med bl.a. et bofællesskab med rækkehuse malet i klare farver, hvor de første huse var indflytningsklar i 1988, og i den sydlige del en blanding af ejer- og andelsboliger fra 00’erne i klyngebebyggelse. Øst for bebyggelsen ligger et stort industriområde.
Siden slutningen af 00’erne er en ny bydel kaldet Fjordbyen langs havnefronten ved fjorden under opbygning. De arkitekttegnede etageboliger blev indledt med Bølgen, der blev opført 2009‑18. En del andre boliger var planlagt eller stod næsten færdige omkring 2020, og Kirk Kapital A/S, som ejer Havneøen, har bygget den vartegnslignende kontorbygning Fjordenhus og er desuden i gang med et erhvervs- og boligbyggeri på kajen. Lystbådehavnen har plads til ca. 650 både, og der er gode faciliteter for søsport på Klubøen.
Vejles industriområder ligger ved havnen, i Vinding og i Nørremarken. Et nyt erhvervsområde er på vej i Green Tech Center i Dandy Business Park ved E45. Formålet er at støtte nye og ældre virksomheder i deres innovation og at øge deres netværk.
Skyttehusbugten er helt stille, og bebyggelsen Bølgen spejler sig i det klare vand. Bølgen er tegnet af Henning Larsen Architects. Hver bølge er ni etager høj og med 20 lejligheder i hver.
