Vejleåparken

Intentionen var at gøre Ishøjplanen til en satellitby for familier og unge med arbejde i København ved at give let adgang til S-tog og rummelige boliger. Men da den lovede station blev forsinket og først indviet i 1976, var Ishøjplanen i de første år ikke attraktiv for københavnerfamilier uden bil. Samtidig var oliekrisen begyndt, og boligmanglen var aftagende, hvorfor behovet for store, billige boliger ikke var så stort som få år tidligere. Da mange lejligheder derfor stod tomme, blev indskuddet sænket fra 11.000 til 1.000 kr. for at tiltrække flere beboere til området. Tomme lejligheder blev tildelt primært tyrkiske og pakistanske indvandrere og gæstearbejdere, og enlige mænd på overførselsindkomst lejede ungdomsboligerne. Således udeblev mange af de ressourcestærke familier og studerende, som Ishøjplanen var bygget til. I folkemunde blev Ishøjplanen til »Planen« og »Ghettoplanen« og fik ud over sociale problemer også et dårligt omdømme.

Ved den første større renovering 1985‑92 blev en del af byggeskaderne i betonen repareret, og vinduer og døre blev udskiftet. Altanerne blev glasinddækket, og endelig blev udendørsarealernes gader og frirum fornyet. Samtidig blev de første boligsociale indsatser iværksat for at mindske kriminaliteten og ændre beboersammensætningen.

Senere gav Omprioriteringsloven midler til fysiske forbedringer og sociale indsatser fra Landsbyggefonden og Byggeskadefonden. Ishøjplanens renovering 2001‑10 blev landets hidtil største til ca. 1,5 mia. kr. under ledelse af DOMUS arkitekter, landskabsarkitekt Charlotte Skibsted og kunstner Bjørn Nørgaard. Det skete dels gennem kunstneriske udsmykninger, dels ved at ændre den oprindelige arkitektur. Betonfacader blev erstattet af teglsten, der varierede fra område til område, uderummene fik nye udtryk, opgangene fik glaspartier, og døre, vinduer og badeværelser blev skiftet ud. I tagetagerne blev 113 nye boliger indrettet, og ca. 500 etværelses lejligheder blev lagt sammen til toværelses boliger.

Der har været flere boligsociale indsatser siden 1980’erne. Siden 1994 har forskellige indsatser fokuseret på beboerdemokrati, uddannelse og jobmuligheder. Det dårlige ry fra 1970’erne hang ved Ishøjplanen, som i forbindelse med renoveringen 2001‑10 skiftede navn til Vejleåparken, afdeling 55 (under AAB) og Stenbjerggård, afdeling 02701 (Domea/Ishøj Boligselskab) med tilhørende nye gadenavne. Kombineret med en målrettet branding af området og sociale indsatser på tværs af etnicitet og kultur forsøgte man at ændre beboersammensætningen og støtte de beboere, som allerede var der. Et af midlerne var, at alle boligforeninger i Ishøj Kommune tilmeldte sig en fælles kommunal boliganvisning, som sørgede for en mere ligelig fordeling ift. indkomst og etnicitet overalt i kommunen. Resultaterne kunne bl.a. måles i en ændret beboersammensætning, færre udsættelser og en øget bruttoindkomst pr. beboer.

Den 1. november 2017 indledtes et fireårigt projekt, Den Boligsociale Helhedsplan, med fokus på beboerdemokrati, at skabe aktiviteter for børn og unge samt at støtte op om den sociale, kulturelle og etniske mangfoldighed i Vejleåparken.

Vejleåparken administreres af AAB og Domea/Ishøj Boligselskab. Ca. 60 rækkehuse ved tegnestuen Mangor & Nagel opføres 2015‑20.

Læs mere om Ishøjs arkitektur

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur