stenen set fra øst
.
stenen set fra syd
.
Foto, oversigt
.

Faktaboks

Kommune
Aabenraa Kommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
400914
Sted- og lokalitetsnummer
220203-215
Anlæg
Vejmærke, Nyere tid (dateret 1786 e.Kr. - 1786 e.Kr.)

Original fredningstekst

Vejsten. En vejsten af granit, højde over jorden 1,50 m, bredde og dybde ca. 30 - 35 cm, bærende følgende indskrift på vestsiden øverst Christians VII's kronede monogram, derunder 1786 / WEG / NACH , på nordsiden HADERS / LEB og på syd- siden LØYT.

Undersøgelseshistorie

1954
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 755/54. Sb. 22.02.03-215. Amtsvejinspektør Holm, Aabenraa, henledte under en samtale 12/11 1954 vor opmærksomhed på en vejsten fra 1786, der for kort tid siden er genopstillet på sin plads ved den gamle "Kongevej" fra Aabenraa til Haderslev, midt i en vejgaffel ca. 400 m nordøst for Vennerslyst kro, hvor vejen fra Løjt Kirkeby sluttede sig til konegvejen, der løb øst for den nuværende hovedvej 10. Stenen, der er af granit, er groft tilhugget. Den frie højde er 1,50 m og bredden på indskriftssiderne henholdsvis 35, 25 og 30 cm. Den fjerde side er indskriftsløs. Stenen er oventil råt afhugget. På stenens vestside er der indhugget følgende: øverst Christian VII's kronede monogram, derunder 1786/Weg/nach/, på nordsiden Haders/Leb/ og på sydsiden Løyt. Indskriften er på grund af stenens grove udhugning ikke let læselig, men er iøvrigt trukket op med hvid farve. Dette er gjort meget uskønt, men også så lidet holdbart, at regnen formentlig snart vil vaske den ud. Det skal bemærkes, at stenen ved genopstillingen er blevet vendt forkert. Utvivlsomt burde den drejet 90 [[grader]] mod solen, således at stednavnene kommer til at stå ud for de rigtige veje. Genopstillingen er ifølge amtsvejinspektøren sket på foranledning af en fhv. tysk præst, pastor Popp, og bekostet af Løjt sogneråd, der tidligere lod trekanten i vejgaflen anvende som losseplads. Det vil være naturligt at sikre stenen ved at frede den under naturfredningslovens § 2. 18/11 1954. Olaf Olsen.
1954
Museal besigtigelse - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 755/54. Sb. 22.02.03-215. En vejsten af granit, højde over jorden 150 cm, bredde og dybde 30-35 cm, bærende følgende indskrift på vestsiden øverst Christian VII's kronede monogram, derunder 1786/Weg/nach, på nordsiden Haders/Leb og på sydsiden Løyt. Dette mindesmærke må således ikke flyttes, fjernes eller beskadiges. Beplantning, bortkørsel af jord eller tilførsel af jord, sten eller affald må ikke finde sted omkring mindesmærket. Det skal være tilladt at dreje stenen, således at indskrifternes stednavne kommer til at stå ud for de rigtige veje. Stenens placering er afmærket med X på vedføjede målebordsblad. NATIONALMUSEET, den 22. december 1954. Johannes Brøndsted. [[noteret i Tingbog 7/2-55]] [[Maalebordsbl. 4009/1[?] ]]
1954
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og Renæssance
1957
Diverse sagsbehandling - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Middelalder og RenæssanceN02 755/54, N02 757/57. Sb. 22.02.03-215. Ang. Vejvisersten ved Vennersminde, Løjt sogn, Rise herred, Aabenraa amt. Sb. 22.02.03-215. Vedlagt sagen: Korresp. af d. 6/1, 29/1 1958 ml. Fredningsnævnet for Aabenraa Amtsraadskreds, Dommerkontoret, Graasten, og N02. Korresp. af d. 8/1, 2/2 1955 ml. Amtslandinspektør Henrik Andersen, Aabenraa, og N02. Tinglysning af d. 6/11 1957.
2008
Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVejmærke
2008
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland
2016
Registreringsprojekt/vejspor - Kulturstyrelsen"BS 42-5: Vejvisersten på Gl. landevej: Chr. 7. navntræk 1786 + "Hadersleben-Loyt"."
2018
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Museum Sønderjylland

Nyere tid

Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links