Klaveraften med Gustav Piekut i Faxe Kunst- og Musikforening på Vemmetofte Kloster i 2021. Foreningens repertoire er hovedsagelig klassisk og nyere kompositionsmusik, og koncerterne afholdes flere steder i kommunen, bl.a. på Vindbyholtgård ved Faxe, Kultunariet i Haslev og i Vemmetofte Klosters historiske rammer.
.
Stiftsdame Frederikka Christiana Lunding i sin private dagligstue på Vemmetofte Jomfrukloster omkring år 1900. Klosteret blev oprettet i 1735, og i dag drives Vemmetofte Kloster af en erhvervsdrivende fond med landbrug, skovbrug, jagtudlejning, campingplads, restauration samt udlejning af fx lejligheder til både ægtepar, mænd og kvinder.
.

Middelalderens klostre havde foruden deres religiøse funktioner også den sociale funktion at give ophold til ugifte adelsdøtre. Denne mulighed forsvandt med Reformationen, hvor klostre blev inddraget af kronen. Under den tidlige enevælde opstod tanken om at oprette såkaldte jomfruklostre, hvor adelige kvinder kunne understøttes, så de ikke var nødsaget til at gifte sig uden for deres stand. I første halvdel af 1700-tallet blev der oprettet en række adelige jomfruklostre, der i de fleste tilfælde fik til huse på herregårde. På Sjælland blev Roskilde Jomfrukloster oprettet i 1699, mens jomfruklosteret på Vallø syd for Køge blev stiftet i 1737. Den nuværende Faxe Kommune husede to jomfruklostre: Vemmetofte og Gisselfeld. Mens Vemmetofte fra begyndelsen tilbød ophold for ugifte adelskvinder, blev denne del aldrig realiseret på Gisselfeld, der i stedet understøttede adelskvinderne økonomisk.

Øst for Faxe ligger Vemmetofte. Fra middelalderen var det en herregård, men i 1694 blev den købt af dronning Charlotte Amalie, der havde til hensigt at oprette et adeligt jomfrukloster, hvor adelens ugifte døtre kunne få ophold. Oprettelsen blev imidlertid ikke realiseret i dronningens levetid, og efter Charlotte Amalies død i 1714 blev Vemmetofte overtaget af sønnen prins Carl. Han lod i årene 1715-24 bygningens ældre renæssanceanlæg ombygge. Bygningen fik enkle facader og regelmæssigt anbragte vinduer, mens anlægget blev pudset hvidt og tækket med sorte valmede tegltage. Alt sammen i overensstemmelse med barokkens stil. Den ældre portindgang mod øst blev afløst af en indgang i sydfløjen, hvis skævt anbragte port imidlertid ikke stemmer overens med barokkens krav om symmetri, men i stedet vidner om, at man ved ombygningen genbrugte murværk fra det ældre anlæg.

Prins Carl døde i 1729, hvorefter hans søster Sophie Hedevig overtog Vemmetofte og i 1735 endelig oprettede Vemmetofte Kloster. Her skulle ugifte adelskvinder kunne få ophold og leve efter pietismens idealer om fromhed og inderlighed. De adelige frøkener levede i et kristent fællesskab, der inspirerer boligformen på klosteret i dag, under foresæde af en priorinde valgt blandt dem. Klosteret var under kongens protektion og blev administreret af adelige kuratorer, der stod for klosterets økonomi og den godsdrift, der hørte til.

I årene 1862-63 blev Vemmetofte ombygget i historicistisk stil, hvor bygningen fik spidse gavle og spir med inspiration i renæssancen, og murene blev udsmykket med cement for at efterligne sandstensdekorationer. 1907‑09 blev hovedbygningen atter ombygget i den hensigt at føre bygningen tilbage til den tidligere barokbygning. Bygningen blev dog ikke hvidpudset som i 1700‑tallet og fremstår i dag i røde mursten.

Siden 1975 har klosteret tilladt ophold for både kvinder, mænd og ægtepar uanset baggrund og stand med egne lejligheder, men fælles aktiviteter og måltider. Foruden selve klosteret drives også et omfattende skov‑ og landbrug samt camping og udlejning af huse.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Faxe Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre