Skitse af Vendsyssel Teater af Schmidt Hammer Lassen Architects fra 2015, som viser teateret nær Amtsmandsboligen og Metropol.
.

Siden oprettelsen af den nye Hjørring Kommune i 2007 har der været et ønske om at holde Hjørrings ry som teaterby i hævd. I 2012 besluttede byrådet derfor at erstatte det lille Vendsyssel Teater med et nyt ambitiøst kulturbyggeri.

Det nye Vendsyssel Teater kommer til at ligge på rutebilstationen midt i Hjørring og bliver en forening af bygninger i et samlet kompleks med en facade i glas og rustrød cortenstål, som skal skabe samhørighed med de omkringliggende bygningers røde teglstensfacader. Det 4.200 m2 store teater får plads til i alt 760 tilskuere fordelt på de to teatersale, en cirkulær teatersal og en traditionel musiksal. Med sine mange fleksible rum skal det nye Vendsyssel Teater desuden favne et bredt spektrum af kultur for især regionens unge og de kreative vækstlag.

Teateret er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen Architects og finansieret af Hjørring Kommune, Realdania, Det Obelske Familiefond og den lokale ENV-»Fonden«. Byggeriet blev påbegyndt i 2015 og forventes afsluttet i januar 2017.

Videre læsning

Læs mere om

Læs også om

Se alle artikler om Teater og film