Veng Kirke, opført som et benediktinermunkekonvent med tilknytning til kongeslægten.
.

I et pavebrev fra ca. 1165‑66 berettes benediktinerklosteret i Veng at være stiftet af kong Valdemar den Stores forfædre. I 1165 fik cistercienserne i Vitskøl tilladelse til at oprette et nyt kloster i Sminge, men de brød sig ikke om stedet. Derfor fik de snart efter, formentlig i 1166, lov til at overtage styringen med Veng Kloster, hvor der angivelig kun var tre munke tilbage, som ifølge Øm Klosters krønike havde bragt stedet i forfald pga. deres forsømmelighed. Den benediktinske abbed Jens kom på moralsk genopdragelse i Vitskøl, men blev snart efter udskiftet med cistercienseren Brian. Den cisterciensiske overtagelse af Veng Kloster mødte lokal modstand fra adelsfruen Margrete, der lod sine folk plyndre klosteret. Allerede i 1168 valgte de hvide munke at forlade stedet, hvorefter de via Kalvø fandt deres endelige hjem i Øm. Klosterkirken (Veng Kirke) fortsatte herefter som en sognekirke, ejet af Øm Kloster.

Det vides ikke, hvor munkenes kloster lå. Den stejle bakke levner ikke megen plads omkring kirken, og der har ikke været indgange til koret, som kunne pege i retning af placeringen af klosterfløjene.

Videre læsning

Læs mere om Klostre i Skanderborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Klostre