Vestas’ hovedkvarter på Hedeager 42 i Aarhus. Ved indvielsen i 2011 opfyldte det som en af de første bygninger i Norden den amerikanske standard for miljørigtigt byggeri, LEED-certificering (Leadership in Energy and Environmental Design). Vestas har siden solgt bygningen, men har som lejer bibeholdt sit hovedsæde på adressen.
.

Vestas er en verdensomspændende vindmøllekoncern med stærke jyske rødder.

I 2004 fusionerede de to danske vindmølleselskaber NEG Micon A/S og Vestas Wind Systems A/S og fortsatte under navnet Vestas. Vestas havde rødder i området omkring Lem og Ringkøbing, NEG Micon omkring Randers. Det nye Vestas fik hovedkvarter i Randers, men i 2011 rykkede Vestas til nye bygninger i Skejby i den nordlige del af Aarhus.

I hovedkvarteret har Vestas bl.a. koncentreret forskning og udvikling, men afstanden er ikke lang til den produktion af vinger, naceller, generatorer, elektriske styringer og reservedele, der foregår på fabrikker i Lem, Skjern, Ringkøbing, Hammel og Randers.

Vindmøllerne er gennem årene blevet stadig større, og dermed er omkostninger til transport af mølledelene blevet højere. For at have et globalt salg har det været nødvendigt at sprede produktionen af de store mølledele. Når en vindmølle skal sælges, er det også afgørende at have forstand på de lokale forhold både mht. vind, finanser, elsystem og lovgivning. På denne baggrund er en større og større andel af Vestas’ over 24.000 (2018) medarbejdere ansat i udlandet.

Danmark har siden slutningen af 1970’erne været førende inden for udvikling af vindmølleteknologi. Denne succes er bl.a. baseret på, at universiteter som DTU, AAU og AU har opbygget kompetencer og uddannelser, der har styrket branchens udvikling. Derfor har også udenlandske vindmølleselskaber placeret udviklingsafdelinger i Danmark, og denne udvikling har medført, at Danmark og ikke mindst Midtjylland har fået en vindmølleklynge i verdensklasse.

Positionen er blevet styrket af, at der i det jyske også er etableret store forsøgsfaciliteter for vindmøller.

Vestas’ placering af hovedkvarteret i Aarhus har således været begrundet i både den globale udvikling, adgangen til højtuddannet arbejdskraft og nærheden til egen produktion.

Samtidig har den moderne vindmølleindustri sine arnesteder i Jylland. Med 1970’ernes oliekrise og atomkraftdebat opstod der en bevægelse bestående af en blanding af engagerede personer, organisationer, højskoler og virksomheder, som fandt sammen om at bygge vindmøller. Denne bevægelse var stærk i Jylland og blev styrket af åbent samarbejde mellem producenter og købere af vindmøller.

Fra slutningen af 1970’erne blev fremstillingen professionaliseret. Staten gav støtte til udviklingen gennem Prøvestationen for mindre vindmøller, og mindre jyske industrivirksomheder gik ind i fremstillingen. Omkring 1980 begyndte virksomheden Nordtank i Balle på Djursland at bygge vindmøller. I samme periode etablerede den vestjyske maskinfabrik Vestas i Lem en selvstændig vindmølleafdeling. Indtil da havde Vestas levet af at fremstille bl.a. kraner til lastbiler og maskiner til landbruget.

Fra at der i 1980 var flere lige store producenter af vindmøller, skete der et udskilningsløb, og efter års indædte kampe om patentrettigheder og markedsandele blev Nordtank Energy Group (NEG) og Micon fusioneret i 1997 til NEG Micon, som på det tidspunkt var verdens største vindmølleproducent. Med fusionen i 2004 fik det fortsættende selskab denne position.

Videre læsning

Læs mere om industrien i Aarhus Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked