Vestergade 1, København

Byen, som i kilderne omkring 1043 slet og ret blev kaldt Havn, og siden København, var anlagt i strædet mod Amager. Herfra var det nemt at komme ud til Øresund, en af verdenshandelens maritime hovedveje. Den oprindelige kystlinje og havnefront lå mellem Rådhusstræde og Højbro. Havnen lå her i læ af de småholme, der i tidens løb blev sammenlagt til Slotsholmen. Den oprindelige by var omgivet af grave og havde én kirke, Skt. Clemens. Vestergade var dengang den vigtigste vej fra oplandet til færgestedet ved Højbro Plads. Bydannelsen og færgestedet var baggrunden for, at Absalon placerede sin borg her. Som København voksede, og der blev opført flere kirker, blev byen opdelt i fire fjerdinger, eller fjerdedele, svarende til de fire sogne Skt. Clemens, Skt. Peder, Vor Frue og Skt. Nicolai. I 1496 var byens indbyggertal steget så meget, at byen måtte inddeles i 6 kvarterer, kaldet rodemål (eller Rodemaal). Betegnelsen fjerding passede ikke længere. De 6 rodemål var: Østre Rodemaal, Arild Vogns Rodemaal, Vestre Rodemaal, Nørre Rodemaal, Kødmanger Rodemaal og Klædeboders Rodemaal. I 1633 ændrede man rodemålene til en egentlig kvartersinddeling, hvor kvartererne fik følgende navne: Øster Kvarter, Strand Kvarter, Snarens Kvarter, Vester Kvarter, Nørre Kvarter, Købmager Kvarter, Klædebo Kvarter og Frimands Kvarter. Vester Kvarter blev hårdt ramt under branden både i 1728 og 1795. Navnlig branden i 1795 har sat sit præg på kvarteret og de tilstødende kvarterer. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan – den forelå 48 timer efter og blev stort set fulgt. Intensionerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og at der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle nu bygges i grundmur. Karakteristisk for hele kvarteret er facadernes ensartede udtryk i en enkel, klar klassicisme og for hjørnehusene den typiske skrå afskæring, som gav bedre plads til brandvognene. Vestergade er en af de ældste gader i København. Dens bugtede forløb afspejler stadig den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammeltorv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse. Vestergade 1 blev opført kort tid efter branden i 1796 for urtekræmmer Henrik Holm. Fra opførelsen har der været butik og senere beværtning i kælderen. Huset står i store træk som ved opførelsen.

Ejendommen består af et hjørnehus i grundmur. Sammen med ejendommen i Vestergade 3 omkranser huset et lille flisebelagt gårdrum. Forhuset til Vestergade 1 har fire fag til Gammeltorv og fem fag til Vestergade og tre etager over en høj kælder. Huset har heltag belagt med sorte vingetegl mod gaden og røde vingetegl mod gården. Mod gaden er der seks oprindelige kviste; fem med fladbuet tag og murede flunker og én halvrund kvist. Mod gården er tre ældre pultkviste i bindingsværk, fire nye tagvinduer og et jernvindue samt en hejsekvist i det ikke-fredede baghus. Facaden står i blankt murværk i røde sten over en naturstensokkel, mens kælderetagen står til dels pudset i en rød farve, mens resten af kælderetagen har en tynd overfladebehandling. Underetagen afsluttes af en kordongesims. De fem midterste fag markeres af sålbænke under vinduerne i stueetagen, sålbænkgesims under vinduerne på første sal og en frise med løbende hund-motiv under vinduerne på anden sal. På samme niveau er pudsede bånd under de yderste fag. Mod taget afsluttes facaden af en profileret hovedgesims. Vinduerne i etagerne er hvidmalede, ældre korspostvinduer med todelte underrammer. I kvistene sidder fladbuede torammede vinduer og ét rundt todelt vindue. I kælderetagen er sortmalede nyere butiksvinduer med gitter foran samt en nyere tofløjet butiksdør mod Gammeltorv med konsolbåren dækplade. Der er også en anden kældernedgang, i Vestergade, som er blændet indefra. Forhusets gårdside står gråpudset og afsluttes foroven af en profileret gesims i samme farve. Vinduerne er oprindelige korspostvinduer, enten smårudede eller med todelte underrammer, alle hvidmalede, ligesom de nyere døre og vinduer i stueetagen. Jernstabler afslører, at der har været en tofløjet port, hvor der nu er et nyere vinduesparti i stueetagen. Hoveddøren i Vestergade er en mørkegrønmalet fyldingsdør med ruder i de øverste fyldinger og har en profileret indfatning med konsolbåren dækplade. Herfra er der adgang til den flisebelagte forstuegang med nyere paneler og gelænder, ældre fyldingsdør med indstukne hængsler til stueetagen og hovedtrappen. Trappen er en treløbstrappe med mellemreposer med udsmykkede indervanger, vangesnirkel, udkehlet håndliste i mahogni og jernbalustre. Bagtrappen i sidehuset er en ældre halvsvingstrappe. Forhuset er på alle etager disponeret med en traditionel planløsning med stuer en-suite mod gaden, stue i smigfaget og værelser, funktionsbestemte rum og hovedtrappe mod gården. Der er indrettet med loft til kip på tredje sal. Især stuerne mod gaden på stueetagen, første og anden sal har udsmykning og snedkerdetaljer i form af både traditionelt udførte fyldingsdøre og oprindelige fyldingsdøre, også tofløjede, med gerichter og indstukne hængsler, kannelerede pilastre omkring ovnpladser, riflede brystnings-, lysnings- og pillepaneler og stukgesimser og rosetter på de pudsede lofter. Vinduerne har flade poste med trekvartstafprofiler, og en del ældre vinduer mod gården har stadig de oprindelige smedejernsbeslag. Gulve er hovedsageligt parketgulve, der er lagt over de gamle gulve. Kælderetagen er indrettet med nyere overflader og materialer.

Den miljømæssige værdi for Vestergade 1 knytter sig til beliggenheden på hjørnet af Gammeltorv og Vestergade, hvor forhuset danner en markant overgang fra torv til gade og indgår som en integreret del af husrækken af lignende bygninger, der danner en harmonisk helhed. Bygningernes stort set ens bygningshøjder og klassiske facadeproportionering skaber en samhørighed samt en tæt struktur, der får kvarteret til at fremstå som et hele. Hertil kommer den miljømæssige værdi af grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med forhus og side- og baghus (ikke fredet) omkring et lille gårdrum. Denne struktur er karakteristisk for indre by. Vestergade 1 er således med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur.

Den kulturhistoriske værdi for Vestergade 1 knytter sig i det ydre til ejendommen som et eksempel på en klassicistisk bygning fra efter bybranden i 1795. Forhuset har en velproportioneret facade dekoreret med gesimser, frise og bånd. Hertil kommer facadens taktfaste vinduessætning med de traditionelle korspostvinduer med todelte underrammer. I kontrast hertil står den enkle, gråpudsede gårdside, hvor den retkantede gesims er den eneste dekoration. I det indre er den gamle planløsning genkendelig på alle etager. Hovedtrappens placering mod gården, stuer placeret mod gaden og de sekundære rum mod gården er karakteristisk. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det bevarede udstyr med paneler, stuklofter og ældre fyldingsdøre med indstukne hængsler. Af værdi er også trapperummet og hovedtrappen Hertil kommer de ældre, traditionelle vinduesposte mod gaden og de ældre vinduer med smedejernsbeslag mod gården.

Den arkitektoniske værdi for Vestergade 1 knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved den faste fagdeling med korspostvinduer, den vandrette kordongesims, frise og bånd, der opdeler facaden i en tungere underdel med de nyere butiksvinduer og en lettere udsmykket overfacade kronet af hovedgesimsen. Der knytter sig også arkitektonisk værdi til hoveddøren og kældernedgangen, der begge to er markeret med konsolbåren dækplade. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til det samlede anlægs enkle, taktfaste facader, der omkranser gårdrummet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til forhusets bevarede planløsning, til hovedtrappen, der fører gennem etagerne, og til lejlighedernes velproportionerede stuer med panelering og stukkatur, der vidner om den borgerlige klassicismes udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Nyhavn 8, København
• Prinsessegade 52, København
• Skindergade 6, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen