Vestergade 14, Tønder

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder. En betydelig del af Vestergade var bebygget med jævne borgerhuse og huse opført af prominente håndværkere og borgere, hvilket Vestergade 14 er et eksempel på.

Vestergade 14 er opført i 1793-94 for købmand Hans Jensen Angel, hvor det erstattede to seksfags gavlhuse, hvoraf det vestre havde fungeret som vinkælder. Det nuværende Vestergade 14 forblev i Hans Jense Angels slægt indtil 1884, hvor det blev overtaget af købmand Siegfried Carsten Larsen. I 1905 blev bygningen indrettet til sæde for Tønder Landmandsbank, hvor bygningen sandsynligvis har gennemgået en renovering og nyindretning. Vestergade 14 fungerede som bank frem til 1970. Det vestlige sidehus er tilføjet i 1946 og udbygget i 1996. Forhus og sidehuse er i dag indrettet til kontorer og mødelokaler.

Baghuset til Vestergade 14, der vender mod Skibbrogade, blev frasolgt i nyere tid.

Vestergade 14 ligger i Vestergade, der er en del af hovedstrøget gennem Tønders ældste bydel. Mod havesiden er der i nyere tid tilføjet to sidehuse, der ligger i forlængelse af hinanden. Sidehusene er ikke omfattet af fredningen. Vestergade 14 er et syv fag langt, grundmuret, toetages langhus, der hviler på en muret sokkel og bærer et halvvalmet, teglhængt heltag med to skorstene i rygningen. Taget er let opskalket og hængt med røde vingetegl. Over det midterste fag sidder en gavlkvist med svungne murkamme og dekorativt udformede murankre. Bygningen står i rødt, blankt murværk og murværket afsluttes under tagudhænget af en muret hovedgesims. I stueetagen under gavlkvisten findes hovedindgangen, der består af en grå og hvidmalet portalindramning og en tofløjet fyldingsdør i rigt ornamenteret Louis Seize stil. På hver side af portalen sidder to ældre dekorativt udførte gadelamper. Foran døren er der en femtrins sandstenstrappe med støbejernsgelænder. Alle muråbninger har flade overkanter med murstik, vinduerne er alle ældre, hvidmalede, småsprossede, krydspostvinduer. Kældervinduerne mod gaden er tilmurede. Forhusets gårdside står ligesom facaden i rød blankmur. Vindues takten varierer mellem stue og anden etage og i stueetagens østlige sidefag er der en ældre rundbuet døråbning med en tilbagetrukket ældre dør med fyldinger og diagonalt opsprosset vindue. Henover døren ses et rundbuet overvindue. Murværket er i anden etage prydet med dekorativt udført murankre, og midtfor tagfladen er der en kvist med afvalmet, teglhængt heltag. I denne tagflade sidder der endvidere et nyere og et ældre tagvindue samt en udluftningskanal. Vinduerne på denne side er ligesom på facaden ældre hvidmalede, småsprossede krydspost- eller trefags vinduer.

Vestergade 14 er indrettet til kontor og i det indre er størstedelen af stueetagen åbnet til et rum, hvor gulvet har væg til væg tæppe og en stor del af loftet fremstår med nye overflader og ny belysning. Væggene er helpanellerede med mørkt træværk, hvori der indgår indbyggede arkivskabe med dekorativt opsprossede låger, pilastre og fyldinger. Under vinduerne mod gaden er der brystningspaneler og vinduerne har dekorativt udformede anverfere fra 1700-tallet. Lignende bygningsdetaljer ses også i et ældre afdelt mødelokale mod haven. Dørene er ældre fyldingsdøre i samme mørke træsort og har originale messingdørgreb. Fra mødelokalet er der passage ud til bagdøren mod havesiden. I venstre side af stueetagens åbne rum fører en ældre svungen trappe med udskårne jugendrelieffer til anden etage. Denne etage er præget af en ældre grundplan med store stuer mod gaden og mindre værelser, stuer, køkken og badeværelse mod havesiden. Stuer og værelser fremstår med plankegulve eller nyere parketgulve. Lofterne er pudsede med enkel stukkatur og der er endvidere brystningspaneler, lysningspaneler, fyldingsdøre, fyldingsdøre med dekorativt opsprossede vinduespartier, overvinduer, gerigter, ældre dørgreb, en nyere skabsvæg med glatte døre og et enkelt hjørneskab fra husets opførelsestidspunkt i slutningen af 1700-tallet. På denne etage har vinduerne også dekorativt udformede anverfere fra 1700-tallet. På loftetagen er der adgang til mindre rum mod haven og vestgavlen, disse fremstår med overflader helt tilbage fra husets opførelsestidspunkt, og 1800-tallets slutning samt fra midten af 1900-tallet. Gavlens vinduer er originale med runde poste, sprosser og anverfere. Spidsloftet fremstår uudnyttet og anvendes til opbevaring. Tagkonstruktionen er synlig og taget er understrøget. Kælderen under huset er indrettet med nyere overflader og installationer og benyttes til opbevaring.

Den miljømæssige værdi ved Vestergade 14, knytter sig til bygningens markante og velproportionerede facade, der får bygningen til at stå frem i husrækken langs Tønders hovedgade.

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Udover det grundmurede forhus er det denne struktur, der er genkendelig i Vestergade 14 og som er med til at karakterisere bygningens kulturhistoriske værdi i det ydre.

Hertil kommer at den kulturhistoriske værdi for Vestergade 14 i det ydre også knytter sig til forhusets fremtræden som en forholdsvis utraditionel bygningstype i Tønder fra 1700-tallet: Et fornemt langhus med midterstillet gavlkvist, symmetrisk facade og fornemt udsmykket dørportal. Et sådant langhus med gavlkvist har i samtiden været et sjældent syn i Tønder.

Den kulturhistoriske værdi relaterer sig ligeledes til bygningens dørportal i Louis Seize stil, den stilart, der afløste rokokoen i slutningen af 1700-tallet og som kendetegnes ved pilastre, festoner, antikke motiver og mere rette linjer end den forudgående rokokostil. Dørportalen i Vestergade 14 er Tønders første dørportal i Louis Seize stil. Hertil kommer den symmetriske opbygning, der understreges af den svungne gavlkvist. Idet indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan, der særligt ses på anden etage, hvor stuerne er placeret mod gaden og mindre rum, køkken samt badeværelse er placeret mod havesiden. Hertil kommer alle de bevarede ældre bygningsdele, hvor de forskellige stilistiske udtryk fra Louis Seize til jugend, viser bygningens lange historie, hvor beboerne har tilpasset interiørerne til samtidens skiftende smag og anvendelse. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til loftsrummet, idet dette udelukkende står som oprindeligt: et uopvarmet opbevaringsrum.

Den arkitektoniske værdi ved Vestergade 14 knytter sig i det ydre til den strengt symmetriske opbyggede facade, hvor midteraksen fremhæves af den svungne gavlkvist og dørportalen. Hertil kommer den ubrudte tagflade og det let opskalkede tag, der understreger bygningens særdeles herskabelige præg. Med sit intrikate og filigranagtige snedkerarbejde, hvor de enkelte motiver elegant indpasser sig de rette linjer afstukket af rammeværk og pilastre, fremstår dørportalen som husets ubestridelige og fornemme smykke mod Tønders hovedstrøg. I det indre fastholdes bygningens herskabelige præg af stuer og værelser på anden etage, hvor de bevarede plankegulve, fyldingsdøre, gerigter, brystnings- og lysningspaneler danner elegante og stemningsmættede interiører. Hertil kommer det originale hjørneskab i Louis Seize stil, hvis fine forarbejdning og talrige detaljer tilfører den lille havevendte stue fornemhed og en stærk historisk stemning. I stueetagen knytter den arkitektoniske værdi sig til det tidligere banklokale, hvor den bevarede aptering af mørkt træ, fremkalder den vægtige og noble stemning, der ofte kendetegnede i indretningen i begyndelsen af 1900-tallet.

Læs videre om

• Den tidl. landbrugsskole
• Købmandsgården, Højer
• Spikergade 9, Tønder

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen