Vestergade 27, København

Vestergade er en af de ældste gader i København. Dens bugtede forløb afspejler stadig den tidligste bydannelse med volde og grave omkring 1160. Den vigtigste af byens porte, Vesterport, lå placeret ud for Vestergade, inden den blev flyttet længere mod syd ud for Frederiksberggade (Strøget). Vestergade var før 1800 byens hovedfærdselsåre, der forbandt Vesterport med byens centrale plads, Gammel Torv, og der fandtes her en del gæstgivergårde, især på den nordlige side af gaden, hvor grundene var store og dybe og havde plads til hestestalde og vognporte. Vestergade brændte under Københavns store bybrande i 1728 og 1795, og gaden er i dag præget af genopbygningen efter 1795, hvor borgerskabet rykkede ind i de nyopbyggede klassicistiske gårde og huse. Vestergade 27 blev bygget i 1797-99 af tømrermester Johannes Wilh. Steenberg. Det færdige bygningsværk omfattede det nuværende forhus med dele af sidehusene og et toetages baghus med sidefløje, der sluttede sig til de høje sidefløje fra forhuset. Forhuset var indrettet til boliger med butikker i kælderen. Baghuset var indrettet til brændevinsbrænderi med en stor kostald og en mindre hestestald mod nr. 25 og brænderiet mod nr. 29. Overetagen rummede pakrum og lager. I 1875 blev baghuset erstattet af den nuværende fireetagers bygning med kælder og tagetage. Ved samme lejlighed blev forhusets tag forhøjet og porten udsmykket. I 1927 gennemgik ejendommen en omfattende ombygning, hvor etagerne blev indrettet til kontorformål, og i alle de overliggende etager blev træbjælkelaget erstattet af et jernbetondæk. Siden 1927 har ejendommen gennemgået en række mindre ombygninger, og i 1990erne blev en elevator installeret i baghuset. I 2011 gennemgik forhuset en gennemgribende istandsættelse.

Vestergade 27 består af et forhus med to sidehuse og dermed sammenbygget baghus. Ejendommen omslutter en gård belagt med brosten og betonfliser. Forhuset er grundmuret i ti fag til Vestergade og er i tre etager over kælder. Facaden står over en sokkel i granit med glatpudset sandfarvet underetage med refendfugning og overetage i blankt murværk af røde tegl. Bygningen har et knækket tag hængt med røde vingetegl med et smalt fladt parti øverst, der er dækket med zink. I taget mod gaden er fire kviste, alle med lavt heltag. Mod gården er der to kviste i forhuset, én i hvert smigfag mellem forhus og sidehus, to kviste i hvert sidehus samt et jernvindue i baghuset. I tagryggen er to skorstenspiber. Forhusets facade er komponeret med profileret kordongesims over den høje refendfugede stue- og kælderetage og hovedgesims med sparrenkopper under tagkanten. Mellem første og anden etage er et bånd dekoreret med blomster- og bladmotiv. Vinduerne på første og anden sal har murede sålbænke og murede stik, mens vinduerne i stueetagen har skifersålbænke. På alle etager er grønmalede nyere traditionelt udførte korspostvinduer. Kældervinduerne er nyere etrammede butiksvinduer. En nyere dør i andet og ottende fag giver adgang til kælderlokalerne. Der er tagrender og nedløbsrør i zink. I facadens sjette fag er en portgennemkørsel med små afvisersten og grønmalet fyldingsport. Porten er rigt udstyret med volutkonsolbåren profileret fordakning, og portrummet har nyere plankegulv, gulmalede vægge og loftsgesimser. Gårdsiden står gulfarvet med profileret hovedgesims og har en taktfast vinduessætning. Vinduerne er nyere traditionelt udførte korspostvinduer eller trerammede vinduer med todelte underrammer. Der er desuden i forhusets og baghusets gårdside få mindre vinduer. Alle vinduer, på nær de torammede torudede kældervinduer, har skifersålbænke. Baghusets dørparti er en nyere udbygning, der indvendigt skaber plads til en elevator. I smigfagene mellem bag- og sidehuse er der nedgange til kælderen med nyere døre og nyere jerngelændere. Fra portrummet giver en grønmalet nyere fyldingsdør adgang til stueetagen til højre, mens en fyldingsdør med ruder og ældre profileret indfatning med fordakning giver adgang til trapperummet til venstre. Hovedtrappen er en treløbstrappe med mellemreposer, udkehlet håndliste i mahogni og drejede balustre. Ved den seneste istandsættelse er hovedtrappen i stueetagen blevet delt op og delvis fornyet for at skabe plads til installationsanlæg. Trappen er belagt med gråblå linoleum og fører til alle etager, hvor nyere fyldingsdøre giver adgang til lejlighederne. Planløsningen på de forskellige etager bærer originale træk med stuer mod gaden og smigfaget og køkken/bad i mod gården. I sidehusene er værelser på flere etager blevet lagt sammen og indrettet til kontor. Alle bygningsdele, deriblandt panelering, loftsgesimser og -rosetter, fyldingsdøre og gerichter og plankegulve, er af nyere dato og traditionelt udførte. Baghuset står med en ældre bagtrappe og nyindrettede lejligheder. Tagetagerne er nyindrettede. Fra baghusets taglejlighed er der adgang til sidehusets tag, hvor der er etableret en tagterrasse.

Ejendommens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset indgår som en integreret del af husrækken, der består af bygninger opført i samme periode. Vestergade 27 skiller sig dog ud i forhold til nabohusene ved at være blandt de større i gaden. Desuden står forhuset i blankt murværk og med en rigere udsmykning end de andre, men i kraft af sit klare klassicistiske formsprog danner Vestergade 27 alligevel en historisk helhed sammen med de andre bygninger i gaden og i kvarteret, der er opført efter den store bybrand i 1795.

Den kulturhistoriske værdi ved Vestergade 27 knytter sig i det ydre til ejendommen som et godt eksempel på den rendyrkede klassicisme, der prægede periodens københavnske borgerhuse i tiden efter Københavns brand i 1795, hvor det skal tages i betragtning, at husets rige portudsmykning først kom til i slutningen af 1800-tallet. Klassicismen som ideal vandt indpas i takt med borgerskabets stigende indflydelse og kom som stilart til at præge de bygninger, og dermed København, der blev opført i anden halvdel af 1700-tallet og første halvdel af 1800. I Vestergade 1 består de klassicistiske træk af bygningens proportionering, facadens overordnede symmetri, den taktfaste vinduessætning, de profilerede gesimser og bånd. Det borgerlige, klassicistiske bygningsideal afspejles i det indre i såvel planløsning som interiør. Den oprindelige planløsning er i store træk bevaret, eller i 2011 genetableret, kendetegnes ved en hovedtrappe i forhuset og bagtrapper i sidehusene. Lejlighedernes disponering med de fine stuer mod gaden udstyret med stukkatur og panelering, stue i smigfaget og værelser/køkken mod gården er i overensstemmelse med idealerne på den tid. Selv om mange bygningsdele ikke er originale, men kopier af de oprindelige, har de kulturhistorisk værdi, idet de fortæller om periodens udsmykningsideal og æstetiske præferencer. Af særlig værdi er trapperummets hovedtrappe, lejlighedernes panelering, fyldingsdørene med indfatninger og loftsstukkaturen. Hertil kommer de traditionelt udførte vinduer.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres ved en overordnet symmetri med den store rundbuede port, den taktfaste vinduessætning, profilerede gesimser og bånd. Der skabes visuel balance med den vandrette kordongesims, der opdeler facaden i en tung refendfuget underdel og en let overfacade i blankt murværk. På bagsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til gårdsidernes prunkløse udtryk. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til portrummet med plankegulv, pudsede vægge og loftsgesims, til hovedtrapperummet og i lejlighederne i forhuset til de velproportionerede stuer, hvor de klassicistiske loftsgesimser og nedtonede snedkerdetaljer fortæller om den borgerlige klassicismes enkle udsmykningsidealer.

Læs videre om

• Studiestræde 14, København
• Wildersgade 17, København
• Wildersgade 34, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen