Vestergade 41 A-C, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100 og meget af gadestrukturen kan formentlig dateres til middelalderen. Gadestrukturen er kendetegnet ved smalle, brostensbelagte gader, hvor husene er opført som randbebyggelse med små slipper, der ligger som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst, og i slutningen af 1700-tallet blev det første havnebassin anlagt. Med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig var i denne periode, at havnen blev udbygget. Det økonomiske opsving kunne også ses i bygningerne, da der blev opført mange nye huse, der i udtryk mindede om den sønderjyske byggeskik og som stadig præger byen. Bygningerne blev opført i bindingsværk, dog er mange siden blevet grundmurede, har fået forhøjet facaden eller fået tilføjet frontispicer, karnapper og kviste, som nu er kendetegnende for byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne ofte pudset og udsmykket.

Det nuværende forhus har fået sin nuværende udformning efter flere ombygninger af et bindingsværkshus, der i 1770'erne lå på matriklen. Bygningen var i 1778 på 11 fag og en etage høj med teglhængt heltag. Forhuset blev i 1783 forbedret med en brandmur mod gaden, hvilket vil sige, at facaden blev grundmuret, for ejer Iver Pedersen. Ved samme lejlighed må den tre fag brede og to etager høje karnapudbygning til gaden være opført. Ladebygningen blev opført i 1790-91 for Iver Pedersen som en 16 fag lang, grundmuret bygning i to etager. Før år 1800 blev ladebygningen forlænget med to fag til i alt 18 fag. Ladebygningen var oprindeligt indrettet til stald, men blev senere anvendt til lade, pakhus og kornhus. I 1801 lod Iver Pedersen forhuset forlænge med tre fag til i alt 14 fag. Den fire fags udbygning i to etager mod gården blev tilføjet senere, dog før 1821, hvor begge karnapper blev omtalt som kviste. Indtil 1852 blev en del af fagene mod gården omsat i grundmur for skibskaptajn, senere svensk-norsk vicekonsul, Joseph Petersen. Fra midten af 1860'erne har der været butik i forhuset. Staldbygningen med tilhørende portrum blev nyopført i 1871 for købmand Peter Eriksen Jensen. På grunden lå tidligere en bygning af samme dimensioner, dels i grundmur, dels i bindingsværk.

Den lille enetages sidebygning på gårdspladsen blev antageligt opført omkring år 1900. På et fotografi fra 1921 ses det, at butiksfacaden nord for karnappen bestod af en centreret indgangsdør flankeret af fire smalle butiksruder, og at der over staldbygningens facade var en taskekvist. Harald Stærke havde en årrække en butik, der solgte isenkram-, radio- og støbegodsartikler. I 1940'erne nedbrændte et lavere sidehus, der lå i forlængelse af ladebygningens nordgavl. Før 1972 fik ladebygningen tilføjet den store kvist med hejseværk. I 1976 blev ladebygningen indrettet til bolig. I 2012 blev der lagt nyt tag på forhusets gadeside, som blev forsynet med fast undertag.

Forhuset og den hermed sammenbyggede staldbygning indgår som en del af husrækken i Vestergade, der er den primære hovedgade i den ældste del af Ærøskøbing. Bag forhuset og staldbygningen er et stort pigstensbelagt gårdrum, der mod øst afgrænses af en stor ladebygning og mod syd af en lille udhusbygning. Bag ladebygningen er en stor have. Ladebygningen og udhusbygningen er ikke omfattet af fredningen. Forhuset er en énetages, grundmuret bygning på 14 fag med et opskalket, teglhængt heltag af røde vingetegl og i rygningen ses to skorstenspiber med sokkel og gesims. Mod gaden er en tre fag bred og to etager høj karnapkvist, og mod gården er en ni fag bred lude, der over fire fag rejser sig i en to etager høj gavlkvist. På samtlige tagflader ligger der røde tegl. Forhuset har sorttjærede sokler, gulkalkede mure og hvidkalket, profileret hovedgesims. I tagfladen mod gården ses flere ældre tagvinduer, mens tagfladerne mod gaden er ubrudte. I den søndre del af facaden er et ældre butiksparti med to store butiksruder og en centreret butiksdør med fyldinger nederst. I den midterste del er der ældre, et- og torammede vinduer med tre eller seks ruder i hver ramme. I karnapkvistens nordre fag fører to granittrin op til et overdækket indgangsparti. I facaden er en rundbuet døråbning og mod nord en smal, rundbuet vinduesåbning. Den tilbagetrukne hoveddør er udformet som en ældre, tofløjet revledør med pålagte fyldinger, hvorover der er et ældre ovalt overvindue med krydssprosser. Karnapkvisten prydes desuden af flere murankre, hvoraf fire er udformet som årstallet 1783. I facadens nordre del er ligeledes et butiksparti med tre store butiksruder, hvoraf de to har en tilbagetrukket indgang en nyere butiksdør og to brede granittrin foran. På gårdsiden er der en ældre fyldingsdør med en glasrude øverst samt nyere, pladebeklædte døre i dårlig stand. Vinduerne er af varierende alder, men udført traditionelt som torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I enkelte rammer er sprosserne dog fjernet. Ved ludens søndre del er en overdækket kældernedgang, lukket af to nyere, skråtstillede jernluger. Samtlige vinduer og døre er malet blå.

I forhusets indre er en ældre planløsning delvist bevaret. Mod syd er et stort butikslokale, der har støbt gulv dækket af et væg-til-væg tæppe og loftet er af systemgipsplader. Den midterste del af forhuset rummer en bolig med en forstue og to stuer mod gaden og bag den gennemgående hovedskillevæg er mod gården et værelse, et badeværelse en kort fordelingsgang, et køkken og en stue. I forstuen fører en ældre toløbstrappe op til tagetagen, der er delvist udnyttet med værelser mod syd og et uudnyttet tagrum mod nord, hvor det nye faste undertag mod gaden er synligt, mens de ældre tagsten mod gården er understrøgne. En midlertidig trækonstruktion understøtter taget og etageadskillelsen i gavlkarnappen, hvor en tidligere vandskade har forårsaget indre skader. Boligdelen har en mængde forskellige overflader og en blandet materialeholdning, der er blandt andet vinyl- og linoleumsgulve, gulve med væg-til-væg tæpper, bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge, fliser på gulv og vægge på badeværelset samt systempladelofter, pladebeklædte lofter forsynet med pyntelister og inddækkede bjælker og endelig bræddelofter. Der er både nyere pladedøre og ældre revle- og fyldingsdøre med profilerede gerichter. Mod nord er et stort langstrakt butikslokale mod gaden med et åbent køkken placeret mod gården samt baggang, depot og toiletter ligeledes mod gården. Den nordre del af forhuset har mestendels nyere overflader med klinkegulv, pudsede vægge og lofter, fliser på væggene, bræddebeklædte vægge og pladelofter med pyntelister. Der nyere fyldingsdøre med nyere gerichter. Staldbygningen er en énetages, grundmuret bygning i fem uregelmæssige fag med et opskalket, teglhængt heltag af røde vingetegl. I tagfladen mod gården ses tre ældre tagvinduer. Staldbygningen har sorttjærede sokler, gulkalkede mure og hvidkalket, profileret gesims. Vinduerne består af ældre, rundbuede staldvinduer af støbejern og mod gården er en nyere, men traditionelt udført, rundbuet revledør. Det søndre fag udgøres af et portrum og herover er tagfladen løftet en smule. Mod gaden lukkes portrummet af en ældre, trefløjet revleport med ældre beslag. Portrummet har brostensbelægning, hvidkalkede vægge og i loftet synlige dragere, bjælker og loftbrædder – disse står umalede.

I portrummets sydvæg er en nyere halvdør, mens der i nordvæggen ind til stalden er en ældre bræddedør. Staldvinduer, dør og port er malet blå. Indvendigt består staldbygningen af et stort rum med støbt gulv, hvori pigsten er synlige, en nyere stolpe-drager konstruktion, ældre dels nyere bjælker og ældre loftbrædder. I tagrummet, der er uudnyttet, ses det ældre tagværk og tagstenene, som er skummet på undersiden.

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til beliggenheden i Vestergade, hvor forhuset og staldbygningen indgår som en integreret del af husrækken. Hermed er bygningerne med til at opretholde Ærøskøbings middelalderlige, brostens- og pigstensbelagte gadenet og dermed købstadens helstøbte og meget autentiske kulturmiljø. Hertil kommer den for Ærøskøbing traditionelle, store og langstrakte grund med både have og gårdsplads, hvortil der er adgang gennem staldbygningens portgennemkørsel. På traditionel vis er grunden bebygget med flere bygninger, herunder en udhusbygning og en ladebygning, der sammen med forhuset og staldbygningen flankerer den store pigstensbelagte gårdsplads. Endvidere er der miljømæssig værdi ved gårdspladsens bevarede brønd, som er et vidnesbyrd om bygningens tidligere vandforsyning, idet samtlige bygninger i Vestergade oprindeligt havde deres egen brønd.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til, at forhuset og staldbygningen udgør den primære del af en større købmandsgård med butik, bolig, stald, udhus og ladebygning beliggende på en stor grund med en prominent placering ud til et af byens hovedstrøg – nær Torvet. Købmandsgårdens anseelige størrelse vidner således om Ærøskøbings blomstrende periode med søfart og betydelig handel med både Hertugdømmerne, Østersøbyerne og Norge i 1600- og 1700-tallet.

Bygningernes oprindelige funktioner er stadig aflæselige i det ydre, hvor staldbygningen med de enkle facader med ældre støbejernsvinduer og portgennemkørsel aflukket af en ældre, trefløjet port tydeligt adskiller sig fra forhuset. Forhusets inddeling med beboelse i midten og en butik til hver side er også aflæselig i det ydre, hvor de traditionelle torammede vinduer og den store karnapkvist har et mere fornemt udseende end de enkle butiksfacader. Butikspartierne er ligesom stalden og boligen en vigtig del af fortællingen om købmandsgården, og hvor det søndre butiksparti især har kulturhistorisk værdi på grund af dets alder og harmoniske samspil med den resterende del af forhuset. Forhuset er tillige en velbevaret repræsentant for et større købstadshus med karnapkvist og rødt heltag, der er en ældre bygningstype, som er særegen for Ærøskøbing. Den brede toetages karnapkvist med heltag og rundbuet indgangsparti med en tilbagetrukket hoveddør er at finde flere steder i byen. Forhusets grundmur vidner om Ærøskøbings generelle udvikling, hvor bindingsværkskonstruktionerne blev omsat til grundmur i forbindelse med byens opsving i 1700- og 1800-tallet. Forhusets løbende ombygninger er blandt andet aflæselige i gårdsidens brede lude og den lidt asymmetriske placering af den toetages gavlkvist. Ligeledes er der kulturhistorisk værdi ved forhusets ældre, tofløjede hoveddør bestående af revlefløje med pålagte fyldinger og ældre beslag samt det ovale overvindue med krydsopsprosning, der indikerer, at døren stammer fra bygningens opførelsesår og sammen med de ældre vinduer påviser bygningens alder. Flere af vinduerne er sandsynligvis samtidige med hoveddøren, hvilket kan ses ved deres profilering og hjørnebeslagenes udformning. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved, at flere af de ældre vinduers rammer er hængslede på lodposten, hvilket var den traditionelle måde at hængsle vinduesrammerne på indtil 1700-årene, hvorefter det blev almindeligt at hængsle rammerne i sidekarmen. Murankrene udformet som årstallet 1783 henviser til året, hvor forhuset blev forsynet med grundmur mod gaden samt den toetages karnapkvist. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre planløsning med stald og portgennemgang i staldbygningen og butikker og beboelse i forhuset. På traditionel vis er der et gennemgående hovedskillerum i forhuset, undtagen i det søndre butikslokale, der er gennemlyst. Hovedskillerummet adskiller butikken, hvorfra der er adgang til forstuen og to stuer, der sædvanen tro er placeret mod gaden, fra de sekundære rum, som er placeret mod gårdspladsen. Planløsningen med den tilbagetrukne hoveddør giver både et overdækket ankomstområde, ligesom karnapstuen får udsyn til tre sider og således giver et godt overblik over gadens liv. Hertil kommer, at der på traditionel vis er indrettet et par værelser i karnappens øvre etage.

De ældre bygningsdetaljer udgør ligeledes en kulturhistorisk værdi, da de vidner om bygningernes alder og udvikling. Dette gælder særligt vinduernes kraftige og rundede 1700-tals lodposter med ældre anverfere og stormkroge, samt de brede 1700-tals enfyldingsdøre med bukkehornsbeslag og brede gerichter med kraftig profilering. Udformningen af fyldingerne indikerer, at de er fra 1700-tallet og dermed stammer fra den oprindelige bindingsværksbygning, der lå på grunden, inden denne blev omsat i grundmur. Hertil kommer revledørene med klinkefald, de øvrige fyldingsdøre med indstukne hængsler, hvoraf flere har mindre ruder i den øverste del.

I forhusets ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til den langstrakte, asymmetriske bygningskrop, der med sit stejle, opskalkede heltag med ubrudte tagflader mod gaden, sin karakteristiske karnapkvist, to skorstenspiber, regelmæssige vinduessætning og rundbuet døråbning med tilbagetrukket hoveddør i beboelsesdelen har et levende og karakterfuldt udtryk. Formsproget er enkelt, solidt og udpræget traditionelt uden andre dekorationer end gesimserne, den tofløjede hoveddørs detaljerede snedkerarbejde og det ovale overvindue over døren.

I staldbygningens ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til længebygningen, der med sit stejle, opskalkede heltag med ubrudt tagflade mod gaden og de forholdsvist lukkede facader med små, højtsiddende staldvinduer står i kontrast til den store portåbning, der ud over sin iøjnefaldende tredelte revleport, markeres ved den let hævede tagflade herover. Formsproget er enkelt og traditionelt uden andre dekorationer end den profilerede gesims og den rundbuede døråbning i gårdsiden. Tillige styrker fraværet af tagrender bygningens autentiske udtryk.

Læs videre om

• Apoteket, Marstal
• Brogade 28, Ærøskøbing
• Søndergade 55, Ærøskøbing

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen