Vestergade 4
.
Vestergade 4
.
Vestergade 4
.

Vestergade 4 ligger på Vestergade 4 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Forhuset blev opført af Rathsverwandter Hans Petersen Angel i 1834, der lod hele ejendommen ombygge. Det nuværende anlæg erstattede to toetages gavlhuse, hvoraf det østre havde et seksfags sidehus. Af dette sidehus står de nordligste fag i dag som det nuværende sidehus, der i brandtaksationen kan dateres til 1744 og i gavlens murankre kan dateres til 1681. Forhus og sidehus har gennemgået en gennemgribende restaurering i begyndelsen af 2000-tallet ved arkitekt Jørgen Overbye. Omtrent samtidig blev staldbygningen indrettet til to lejligheder ved samme arkitekt.

Beskrivelse

Forhuset i Vestergade 4 består af et forhus ud til Vestegade, der er en del af hovedstrøget gennem Tønders ældste bydel. Bag forhuset er der tilknyttet et sidehus mod vest og en have, der løber ned mod baggaden, Skibbrogade. Mod Skibbrogade ligger en tidligere staldbygning, der også er omfattet af fredningen. Forhuset er en otte fag lang, toetages, grundmuret bygning, der hviler på en pudset sokkel og bærer et heltag af røde vingetegl med to skorstene med sokkel og krave i rygningen. Facaden er pudset og malet i en lys gul nuance og inddeles vandret af et glat pudset bånd. Herunder er der to indgangsdøre, en i hvert sidefag, mens de midterste fag optages af nyere butiksruder. Murværket mellem døre og vinduer er kvaderfuget. Overfacaden er også kvaderfuget, og over hvert vindue er der en blomsterrosetfrise med slutsten og nedenunder en profileret sålbænk og en brystning med et glat, indrammet parti. De to midterste vinduer fremhæves yderligere detaljerige friser og bosser. Facaden afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Sidefagenes døre er nyere, grønmalede, tofløjede fyldingsdøre med opsprossede overvinduer. Anden etages vinduer er alle ældre korspostvinduer, hvor underrammerne hver har tre ruder. Vinduerne har forsatsrammer.På gårdsiden fremstår forhuset glatpudset og gulmalet med gråmalet sokkel og en profileret hovedgesims. Midtfor er der en havestue med ældre, hvidmalede vinduer og et halvtag beklædt med tagpap. I tagfladen sidder en ældre hejsekvist af rødmalet træværk og teglhængt sadeltag. Vinduerne er ældre korspost- trefags, eller torammede, trerudede vinduer, der alle er hvidmalede. I murfladen er der indmuret en bemalet sandstensplade med tekst og bibelske motiver, der er en kopi af den oprindelige, der findes opsat på sidehusets sydgavl. Sidehuset er ældre, grundmuret og bærer et heltag af røde vingetegl. Langsiderne fremstår pudsede og gulmalede, mens gavlen står i blank, rød mur udført af munkesten. Sokkelen er gråmalet. Taget er udkraget og knægtbårent over sidehusets to smallere, nordlige fag. Tagspærrene fremstår rødmalede. Vinduerne består af ældre korspostvinduer eller torammede, småsprossede vinduer. Gavlens vinduessætning er symmetrisk, med fladbuede stik over de nederste vinduer, her imellem er der en nyere tofløjet, hvidmalet revleport. Over anden etages vinduer er opsat hvidmalede sugfjæle. Gavltrekanten inddeles vandret af tre murede bånd af formsten og enrammede, opsprossede vinduer i rundbuede muråbninger. Gavlen prydes endvidere af murankre, hvoraf fire udgør årstallet 1681.I det indre er forhusets stueetage indrettet til butikslokaler, der er præget af en moderne grundplan og interiøret kendetegnes af nye overflader og installationer. Gennem den østre indgangsdør i facaden er der adgang til sidehuset og forhusets lejlighed på første etage. I gangarealet er der ældre bræddegulve og lofterne fremstår pudsede og bemalede med borter og blomstermotiver. Den ældre dør mellem forhus og sidehus er en fyldingsdør med et vinduesparti med blyindfattede ruder med jugendmotiv og trappen til første sal er ældre og gelænderet har drejede balustre og mæglere. Alt træværk er grå- og hvidmalet. Sidehusets stueetage er indrettet til en sal i hele husets bredde. Gulvet er et ældre bræddegulv, væggene står pudsede og gulmalede, vinduesindfatningerne med brystningspaneler under er hvidmalede. Loftets bjælkelag og loftfladerne fremstår pudsede med detaljeret stukornamentik, på fladerne imellem bjælkerne er der detaljerige stukmotiver med symbolske fremstillinger af årets måneder. Vinduernes 1700-talsanverfere er tillige udført med en særdeles detaljerig ornamentik og flere vinduer har rundposte. Forhusets anden etage har en traditionel ældre grundplan med en række store stuer langs gadesiden, der er forbundet af tofløjede fyldingsdøre, mindre værelser, køkken samt badeværelse mod havesiden. Gulvene er ældre parket gulve eller plankegulve og det ældre bjælkelag fremstår synligt med enten brædde- eller pudsede loftflader imellem. I lejligheden er der ældre fyldingsdøre og gerigter og fodpaneler ligesom vinduernes anverfere er ældre. Loftet over for- og sidehus er uudnyttet og den ældre tagkonstruktion fremstår synlig. Under sidehuset er der en ældre kælder med et tøndehvælvet rum, hvor gulvet har ældre klinker lagt diagonalt og hvælvets murværk fremstår let skuret og ubemalet. Staldbygningen mod Skibbrogade er opført i rødt, blankt murværk med en muret sokkel og bærer et let opskalket heltag af røde vingetegl. Midtfor den symmetriske facade er der en bred, traditionelt udført rundbuet, revleport med to fløje, hvori der er en separat døråbning. I hvert sidefag er der to mindre, rundbuede døråbninger med nyere, revledøre og herover to overvinduer. Imellem port og døre er der på hver side et nyere, opsprosset vindue. Murværket afsluttes med en bred, muret gesims under tagudhænget. Over porten er en gavlkvist med en rundbuet åbning med en nyere fransk altan. På havesiden er der en lignende inddeling som mod gaden, dog er vinduerne ældre og torammede. I tagfladen er der fire nyere tagvinduer. På begge sider prydes murværket af ældre, dekorativt udførte murankre. Alt træværk er hvidmalet og portenes samt dørenes beslagværk er sortmalet. Bag revledørene er der isat nyere glasdøre med kobber indfatninger. I det indre er staldbygningen indrettet til to lejligheder, der i stueetagen er præget af en åben grundplan med stue og køkken i et, og tilknyttet badeværelse, en nyere ligeløbstrappe i træ, der fører til loftetagen, der er indrettet til værelser. Gulvene er bræddegulve, væggene er pudsede og hvidmalede, mens træværket fremstår hvid- og gråmalet. Portrummet, der har pigstensbelægning, fungerer som garage.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Vestegade 4 knytter sig til forhusets beliggenhed i Vestegade, hvor den ældre og rigt detaljerede overfacade indpasser sig harmonisk med gadens øvrige gavl- og langhuse, hvor flere har en beslægtet udsmykning med pudsede detaljer. Hertil knytter der sig en stærk miljømæssig værdi til haven mellem forhus og sidehus ned til staldbygningen ud mod Skibbrogade, der med græsplæne, stier, pigstensbelægning og høje træer danner en stemningsfuld grøn oase midt i Tønders ældste bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Vestergade 4 knytter sig i det ydre til det samlede fredede bygningsanlæg med forhus, sidehus og tilknyttede staldbygning mod baggaden, der vidner om anlæggets fortid som bolig for en af Tønders fornemmeste borgere, ligesomdisponeringen er karakteristisk for Tønders bebyggelsesstruktur. Den lange grund stammer tilbage fra 1243, hvor Tønder blev købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Den bedste udnyttelse af stavnen var gavlhuset med den smalle del af huset, gavlen, i stavnens bredde ud mod gaden og den lange side mod slippen. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Hertil kommer forhusets pudsede facade med sirlige dekorationer, der er tidstypisk for bygningens opførelsestidspunkt. Klassicismen vandt indpas i Tønders nybyggeri i løbet af 1820erne kendetegnet af de pudsede facader, der var præget af stor detaljerigdom. Også sidehuset fortæller med sit sammensatte murværk af munkesten om en lang historie med talrige ombygninger og med sit vægtige udtryk om sin oprindelse i 1600-tallet. Hertil kommer den indsatte sandstensplade med bibelske motiver og teksten: Welt wie du Willt, Gott ist mein Schild, 1562 Peter Lorentzen; Bernard Giese hat den bebauer dieses Hauses zu Ehren den stein wieder umbrenovieren lassen, Anno 1706. Kopien på Forhuset har endvidere fået årstallet 1834 tilføjet. Endelig viser staldbygningen med sin enkle materialeholdning og prunkløse udførelse med, høgab (nu: fransk altan), porte og revledøre tydeligt sin oprindelige funktion som staldbygning. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i forhuset sig til den bevarede grundplan i anden etages lejlighed, hvor de store stuer er placeret mod gaden og mindre værelser, køkken samt badeværelse vender mod haven. Hertil kommer lejlighedens bevarede ældre bygningsdele: plankegulve, fod- og lysningspaneler samt en- og tofløjede fyldingsdøre med gerigter, der tydeligt viser tilbage til bygningens opførelsestidspunkt i første halvdel af 1800-tallet. Hertil kommer det ret brede udsnit af stilarter i for- og sidehus, der spænder fra barok over klassicisme til jugend, hvor særligt sidehusets sal med barokstukkatur er et enestående træk ved Vestergade 4. Endelig er den tøndehvælvede kælder under sidehuset også et tydeligt tegn på sidehusets høje alder og oprindelse i 1600-tallet. Også det uudnyttede loft har kulturhistorisk værdi da det, som oprindeligt, står som et koldt rum med henblik på opbevaring.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Vestergade 4 knytter sig i det ydre til forhusets facade mod Vestergade, hvor overfacadens symmetriske og taktfaste faginddeling samt den forfinede detaljering tilsammen danner et udpræget herskabeligt udtryk mod byens hovedstrøg. På gårdsiden fremstår sidehuset med en markant soliditet, hvilket fremhæves af den store gavls blanke murværk, der yderligere tilføjes fornemhed af den regelmæssige vinduessætning og gesimsbåndenes enkle, dekorative effekt. Endvidere fremstår staldbygningen gennem sin enkle materialeholdning og symmetriske opbygning som et fint eksempel på brugsbygningens prunkløse og rent funktionsbetingede æstetik. Den nye funktion som moderne bolig indpasser sig endvidere fornemt til bygningens oprindelige fortælling og rent funktionsbetingede udformning.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til salen sidehuset, hvor den motivrige, barokke stukkatur løfter det fint proportionerede rum til et enestående interiør. Hertil kommer rækken af højloftede stuer i forhusets lejlighed, der fremstår smukt belyst gennem de store vinduer mod gaden. Endelig fastholdes der gennem de bevarede ældre bygningsdele og overflader samt ved den traditionelle materialeholdning et forskelligartet, meget stemningsfuldt og historisk præget udtryk gennem hele bygningen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links