Vestergade 7
.
Vestergade 7
.

Vestergade 7 ligger på Vestergade 7 i Tønder Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Byen ligger ved Vidåen omgivet af det flade og vidtstrakte marskland ved Vadehavet. Indtil midten af det 17. århundrede havde Tønder en omfattende oksehandel, der langsomt blev afløst af produktion og salg af kniplinger. Handlen med kniplinger blomstrede i det 18. århundrede, hvor der ligeledes både blev opført mange fornemme byhuse og mere jævne borgerhuse i Tønder.Forhuset blev opført omkring 1760, hvor det erstattede et forhus af bindingsværk. Forhuset blev sandsynligvis opført af Jacob Richtesen. Det var opført i grundmur mod gaden og i bindingsværk på de øvrige sider. På dette tidspunkt var sidehusene allerede opført, og på det første sidehus tyder murdetaljer på, at bygningen er ombygget af et ældre sidehus. Andet sidehus blev omsat i grundmur omkring 1860. Den nuværende butiksfacade er fra 1976. På et fotografi fra 1921 kan man se, der tidligere har siddet en hejsekvist på første sidehus. Efter år 2000 har bygningens nuværende ejer gennemført en renovering og søgt at bevare så mange ældre detaljer som muligt.

Beskrivelse

Vestergade 7 ligger i den vestlige del af Tønders hovedgade og er i dag indrettet med butikslokaler i stueetagen, mens anden etage og det aftrappede sidehus er indrettet til privat bolig. Bygningen ligger forrest på en lang smal grund, der går ned til baggaden Nørregade.Vestergade 7 er et to etager højt, femfags, grundmuret langhus, over midterste fag sidder en volutsvungen gavlkvist med sandstensfrontispice. Langhuset er opført i rødt, blankt murværk prydet med svungne murankre, og det bærer et halvvalmet heltag behængt med røde vingetegl. I vestre valm sidder en nyere skorsten. Bygningen står på en muret sokkel med rulskifte og i stueetagens midterfag sidder en nyere, tofløjet fyldingsdør med et halvrundt overvindue med radiale sprosser. Dørhullet har et halvrundt muret stik. Døren flankeres på hver side af store butiksvinduer med helglas. I anden etage sidder fem torammede, opsprossede, hvidmalede vinduer, herunder en gennemgående muret sålbænk af formsten. Facadens røde murværk afsluttes øverst af en hovedgesims af formsten, hvoraf det nedre led løber over gavlkvisten. I gavlkvisten sidder et vindue, lignende de øvrige i anden etage og øverst et lille enrammet vindue med et sandstensbryn over. Begge bygningens gavle er opført i bindingsværk med tavl af rødt, blankt murværk. På gårdsiden er der to grundmurede, toetages sidehuse opført i rødt, blankt murværk. Første sidehus er opført over forhusets tre østlige fag og bærer et afvalmet heltag, murværket afsluttes øverst af en hovedgesims af profilsten. Bygningen har ældre opsprossede, torammede eller krydspostvinduer med buede stik over. Andet sidehus tilbygget udfra gavlen af første sidehus. Andet sidehus bærer et heltag af røde vingetegl og har en etage mod øst og to mod vest. Hovedgesimsen på vestside og gavl svarer til forhusets, gavlens centralt placerede dør i stueetagen indrammes af murede pilastre samt et frontonlignende overstykke ligeledes udført i formsten. Vinduerne er ligeledes ældre og opsprossede, øverst i gavltrekanten er en rundbuet åbning med rude og træluge. Begge sidebygninger prydes af liljeformede murankre. I det indre er forhusets stueetage indrettet til butik og lagerplads, disse lokaler er generelt præget af nyere overflader og installationer, i butikslokalet er gavlenes bindingsværk sort opstolpet. I lejligheden er stuerne placeret i forhuset mod gaden og et mindre rum mod gården, gennem et fordelingsrum er der adgang til sidehusenes anden etage, hvor der er indrettet køkken, bad og værelser. Her er ligeledes en nyere trappe til stueetagen, hvor der er et stort værelse med udgang til gården. Lejligheden er renoveret i nyere tid med traditionelle materialer. Der således synligt bjælkelag og bræddeloft, bræddegulve samt enkelte ældre døre med originalt beslagværk bevaret. Flere vinduer er ældre og har runde, profilerede poster og ældre, svungne anwerfere. I gavlværelset, der er åbent til kip, er hanebåndene synlige. Ligeledes har de ældre vinduer rundpost og bevaret ældre anwerfere og stormkroge.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Vestergade 7 knytter sig til bygningens symmetriske facade, der indføjer sig harmonisk i husrækken langs Tønders hovedgade. På gårdsiden danner pigstensbelægningen op til bygningens mure og det flisebelagte gårdrum med beplantede bede et rart, lille haverum.

Kulturhistorisk værdi

Tønder blev købstad i 1243 og er dermed Danmarks ældste købstad. Kort tid efter erhvervelsen af købstadsrettighederne blev Tønder udvidet og den gamle struktur blev reguleret, så byen herefter blev opdelt i fire kvarterer, en bystruktur, der er bevaret i dag i den gamle del af Tønder. Udstrækningen af Tønder var stort set den samme fra middelalderen og frem til midten af det 19. århundrede. De fire kvarterer bestod af tilsammen 120 stavne, der er lange, smalle grundstykker. Stavnene strakte sig fra en hovedgade mod nord og syd til de parallelle baggader. Oprindeligt måtte hver borger kun eje en stavn, hvorpå man kun måtte bygge et hus, men dette ændrede sig og opdelingen blev endeligt ophævet i 1768, men inddelingen i stavne fik en altafgørende betydning for Tønders struktur og bybillede. Bag forhuset lå side- og baghuse samt stalde, vognbygninger og pakhuse, oftest med adgang fra de mindre baggader. Udover den grundmurede facade og gårdside samt gavlene af bindingsværk, er det denne struktur, der er genkendelig i Vestergade 7 og som særligt karakteriserer bygningens kulturhistoriske værdi i det ydre.I det indre knytter den kulturhistoriske værdi i Vestergade 7 sig til lejlighedens grundplan med stue mod gaden og mindre værelser samt sekundære funktioner som køkken og bad mod gården eller i sidehusene.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Vestergade 7 knytter sig i det ydre til facaden i barokstil, der er symmetrisk opbygget omkring den volutsvungne gavl og indgangsdøren. Det solide, barokke udtryk understreges af det rustikke murværk med enkle detaljer og liljeformede murankre. På gårdsiden knytter den arkitektoniske værdi sig til de forskudte gavlpartier hvor murværket med murede detaljer, murankre samt den afvekslende vinduesrytme giver sidebygningerne et gedigent udtryk.I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig de lyse stuer og værelser, hvor synligt bjælkelag, bræddegulve og bevarede ældre bygningsdetaljer medvirker til at opretholde en autentisk, historisk atmosfære.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links