I august-september blomstrer den spinkle engensian over de græssede enge med fine, stjerneformede, blegt blåviolette blomster. Tilgroning og opdyrkning af dens voksesteder har betydet, at engensian er gået betydeligt tilbage, og i dag findes den hovedsagelig spredt på Øerne og langs Jyllands nordvestkyst. I Kalundborg Kommune kan man bl.a. opleve den på Vesterlyng og ved Saltbæk Vig.
.
Navnet fransk bredpande blev benyttet første gang i 1958 og kommer af det videnskabelige navn Pyrgus armoricanus. Armorica er et gammelt navn for den del af Gallien, som bl.a. omfatter Bretagne, og antyder, at sommerfuglen oprindelig blev beskrevet fra Frankrig. På dansk er den tidligere blevet kaldt plettet bredpande eller armoricanus-bredpande.
.
En lav vintersol farver græsset gyldent på Vesterlyng, hvor det klare vejr udnyttes til en vandretur. Den store strandvoldsslette ud mod Sejerø Bugt rummer kommunens absolut største hedeareal, som dog er truet af tilgroning, da de græssende dyr ikke formår at holde opvæksten af ene og birk nede. Et andet problem er den betydelige trafik, som følger med områdets mange besøgende, og som slider på de små veje og forstyrrer dyrelivet.
.

Vesterlyng eller Eskebjerg Vesterlyng er et 326 ha stort, kystnært naturområde, som ligger lige sydvest for Havnsø. Siden middelalderen har området været udnyttet til græsning af de omkringliggende landsbyer, og selv efter udskiftningen af Eskebjerg i 1802 forblev arealerne udelte. I dag ejes Vesterlyng af flere private lodsejere, mens afgræsningen varetages af et fælles lynglav.

Området er meget varieret og omfatter en række forskellige naturtyper. Bag sandstranden og klitterne ligger store hedearealer, mens der mod syd findes to vandreklitter, der langsomt bevæger sig hen over den gamle, hævede havbund. I nordøst ligger den beskyttede vig Tranevejle omgivet af vidtstrakte strandenge.

Vesterlyng er især kendt for sit rige planteliv, der omfatter en række sjældne og bemærkelsesværdige arter. I det næringsfattige sand i kanten af vandreklitterne vokser bl.a. liden ulvefod, rundbladet soldug og børstesiv, mens nikkende kobjælde blomstrer talrigt over de græssede overdrev om foråret. Området rummer også rigkær med kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt, salepgøgeurt, vibefedt, leverurt og baltisk ensian, mens Mareskov i øst huser en bestand af tyndakset gøgeurt. I 2017 fandt man desuden den rødlistede bregne enkelt månerude, som i Danmark ellers kun var kendt fra Saltbæk Vig.

Også insektlivet er mangfoldigt med arter som spættet og fransk bredpande, foranderlig blåfugl, okkergul pletvinge, strandringspinder og klitbladbille. Tranevejle har mange vadefugle, og i krattene på heden yngler bl.a. rødrygget tornskade. Om vinteren er bjerglærke og snespurv regelmæssige gæster i området, men ellers ses de fleste fugle i træktiden om foråret og efteråret.

I 1924 blev en del af Vesterlyng fredet for især at give offentligheden adgang til stranden. Fredningen blev udvidet i 1945, så den i dag dækker hele det kystnære naturområde. Derudover er Vesterlyng udpeget som både habitatområde, fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Kalundborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land