.
Licens: CC BY SA 2.0

Vestermariestenen 2 er en runesten fra ca. 1025-1075. Den blev fundet på en selvejergård i Vestermarie Sogn i 1847. Stenen blev købt i 1851 sammen med Vestermariestenen 1 og flyttet til Vestermarie Kirkes våbenhus. Den er opbevaret i runestensanlægget på Vestermarie Kirkegård sydvest for kirketårnet sammen med de fem øvrige Vestermariesten. Bevaringstilstanden er jævn; der er begyndende afskalninger på indskriftsiden (forsiden) og revnedannelser på bagsiden. Stenen består af sandsten og er 190 cm høj, 79 cm bred og 22 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra sen vikingetid, lyder: "Þorsten ok Swen resþu æftiR Alfwin/Olfun, faþur sin, ok æftiR Þorlak, broþur sin. Guþ hialpi ond þeRa ok G[u]þs moþiR."

Oversat lyder indskriften: "Thorsten og Svend rejste (stenen) efter Alvin deres fader og efter Thorlak deres broder. Gud og Guds moder hjælpe deres ånd."

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Bornholm Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links