Vestervedsted Præstegård, Vester Vedsted

Vestervedsted Kirke har romansk skib og kor, med et sengotisk tårn mod vest og skal have været viet til Skt. Andreas.

Den stråtækte, grundmurede, hvidkalkede præstegård, der har fint udførte, murede detaljer, blev opført 1738 af provst Jens Vilhelmsen Høhne (1738-1779) som embedsbolig. Anlægget var oprindeligt trelænget, opført på en syld af marksten i hvidtet grundmur af lersten. Provst Høhne var overbevist pietist og stod Hans Adolph Brorson nær, som har været på visitats i kirken.

I midten af 1950erne var det under overvejelse at nedrive hele præstegården, men det lykkedes i 1956 at redde en del af præstegården. Restaureringen, som arkitekt Mogens Meyling stod for, medførte dog i realiteten en næsten fuldstændig fornyelse af den gamle bygning til og med ydermurene. Stuehuset blev kortet af med en fjerdel, og karakteren af vinkelbygning gik delvis tabt.

Vestervedsted Præstegård ligger umiddelbart øst for Vestervedsted kirke. Kirken, som skal have været indviet til Skt. Andreas, ligger højt og ene på et lavt værft i et ellers fladere landskab, der er præget af havets nærhed. Kirken har romansk skib og kor samt et markant, sengotisk tårn med usædvanligt mange krydsformede murankre.

Vestervedsted Præstegård er placeret umiddelbart øst for kirken og begge bygninger ligger for sig selv, vest for landsbyen Vester Vedsted. Præstegården består af en fritliggende beboelseslænge med gavlene i øst og vest, og danner en vinkel med udlængen, der er sammenbygget med kirkegårdsmuren. Tilsammen rammer de to bygninger den åbne gårdsplads ind mod nord og øst. Der ligger endvidere et helt nyt menighedshus øst for og meget tæt på præstegården, men det er ikke fredet. Syd for præstegården er en stor, ældre have.

Præstegårdslængen er 14 fag lang, grundmuret i én etage med udnyttet tagetage under det halvvalmede stråtækte heltag. I mønningen, som er lagt med tørv, er to hvidkalkede skorstene med sokkel og krave. På en syld af marksten over en flere skifter høj, dekorativt aftrappet sokkel, står murene med brændte fuger, men berappede og hvidkalkede og mod taget afsluttet af en flerledet gesims med rundede led. Den meget pyntelige og store gesims løber omkring bygningen på alle sider. Begge gavle, som synes at have strømskifter, har to kvadratiske ruder, stillet på kant. Vinduerne er mestendels nyere, torammede med seks eller to ruder i hver ramme, mod kirken i vestgavlen er dog et meget stort, moderne vindue i lavformat med seks store ruder. Der er to nyere, mørkbejsede døre med lodret bræddebeklædning, den ene sidder i et rundbuet murhul med prydskifte over, mens der mod haven er en nyere havedør med ruder i. I østgavlen er også en nyere dør, der giver adgang til præstens embedslokaler. I taget er mod gårdspladsen i nord tre kviste og mod haven i syd to kviste samt en meget stor trefagskvist – alle kviste har torammede vinduer med to ruder i hver ramme.

I det indre er præstegården indrettet med kontor, værelser og opholdsstuer mod haven, mens de øvrige rum, entre med trappe til en lille kælder og til tagetagen, samt adgang til køkken, bagindgang og et værelse i vestgavlen, ligger mod gårdspladsen. Alle overflader er nyere, men traditionelle: brædde- og klinkegulve, pudsede vægge, synlige bjælker og loftsbrædder. Alle vinduer og mange døre og en hulmursopbygning af ydervæggene stammer fra en stor istandsættelse i 1956. Loftsetagen er indrettet i samme periode og har bræddegulve og gipsvægge. Tagværk og spidsloft er ikke besigtiget. Af gamle detaljer findes en del to-fyldingsdøre, som kan være fra opførelsen. Endelig skal den indvendige, tagbærende stolpekonstruktion nævnes. Konstruktionen er synlig på langsiderne både mod nord og syd.

Udlængen er en otte fag lang, grundmuret enetages bygning, pudset og hvidkalket med halvvalmet stråtækt heltag over en lille, toledet gesims. I mønningen er en hvidkalket skorsten med sokkel og krave. Længen er forbundet med kirkegårdsmuren mod nord og ligger med vestsiden gravet ind i kirkegårdens noget højere terræn. Mod gårdpladsen sidder en række torammede vinduer og en høj, nyere revleport, som går op over gesimsen og op i tagfladen, samt to andre revledøre. I vestre langside er der små støbejernsvinduer og et enkelt, ældre, torammet vindue. I de øvrige sider er der porte, døre, revlehalvdøre og en luge ind til de forskellige brugsrum: graverkontor, redskaber og toiletter inde på kirkegården, og garage, redskabsrum og et nedlagt vaskehus ind mod præstegården. En af revleportene i nordgavlen er ældre og i traditionel udførelse, med vajnet sømning af revlerne samt smedede båndhængsler.

I det indre er der støbte betongulve, pudsede vægge og hvidmalede bjælkelofter over en del, mens andet er lukket med gipsplader. Tagværket er ikke besigtiget.

Tæt ved stranden og Vedstedgårds havn, der endnu omtales 1576 som en vigtig ladeplads, men senere gik til, ligger den til Skt. Andreas viede Vester Vedsted kirke, som er én af egnens smukkeste, ikke mindst i kraft af præstegårdens lave længer, bygget lige op ad kirkediget. Præstegården indgår med landskabet, kirken, og kirkegården i en særlig miljømæssig helhed.

Den miljømæssige værdi knytter sig derfor til præstegårdens og udlængens beliggenhed ved siden af kirken og bygningernes placering i landskabet, der skråner op mod kirken. Udlængens placering umiddelbart øst for og indbygget i kirkegårdsmuren og vinklen til præstegården giver et fint forløb, set fra byen og vejen med marker, præstegård og til højre for, den højere beliggende kirke.

Den kulturhistoriske værdi ligger i præstegårdens og udlængens tilhørsforhold til kirken og kirkegården og landsbyen nær ved.

Vestervedsted Præstegård udgør sammen med Vester Vedsted Kirke et velbevaret kulturmiljø, hvor de visuelle og fysiske relationer mellem kirke og præstegård er intakte, skønt præstegården har været større. Hertil kommer præstegårdens disponering med repræsentativt stuehus med profileret gesims og sokkel og den fine rundbuede indgangsdør med prydskifte over og den tilhørende bagvedliggende have, og vinkelret herpå, udlængen med sin mere funktionelle og sekundære karaktér, der kan aflæses af østsidens store revleport og revledøre.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningernes klare form og udtryk, som tager afsæt i den lokale, frisiske bygningstradition. Bygningernes placering, vinkelret på hinanden, er med til at danne et rum op mod kirkegårdsmuren og adgangen til kirken.

Den arkitektoniske værdi for stuehuset knytter sig i det ydre til den klart definerede, langstrakte bygningskrop og den markante, stråtækte tagflade og den omløbende, profilerede gesims og sokkel. Bygningen fremstår enkel og solid i kraft af sin længde, tagfladen og de mange vinduer, mens indgangsdøren med det buede prydskifte over understreger bygningens repræsentative karakter.

Den arkitektoniske værdi for udlængen knytter sig i det ydre til den klart afgrænsede bygningskrop og den ubrudte og stråtækte tagflade. De udprægede funktionsbestemte bygningsdele, såsom port og revledøre giver sammenstillet med boligdelens vinduer et karakterfuldt og oplevelsesrigt udseende. Det samlede udtryk er prunkløst.

Læs videre om

• Vester Vedsted Præstegård, Trap Danmark

Læs også om

• Korsbrødregade 5, Ribe
• Overdammen 9, Ribe
• Ribe Station

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen