Vestervig Klostermølle står på en kunstig bakke nær Vestervig Klosterkirke. Den lille hollandske vindmølle blev opført i 1860 af godsejer Chr. Breinholdt. Oprindelig malede den kun for godset, men i 1909 blev den solgt fra og blev en almindelig kundemølle. Møllen er bygget på en muret undermølle og har spåntag, men var oprindelig tækket med strå. Den har bådformet hat og vinger til kludesejl. Vingefanget er kun ca. 15 m. Der er bevaret én kværn med rhinske sten, en skallekværn og en havrevalse. Den har tidligere haft yderligere en kværn og en 14 HK råoliemotor. Driften blev indstillet i ca. 1960, og i 1964 blev møllen fredet. Efter restaurering blev den i 1991 museumsmølle.

Videre læsning

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Møller

Eksterne links