Vestgrønningen 34, Dragør

I den østre del af længen ud til Chr. Mølstedsgade var allerede beboelse før 1797, hvor brandforsikringen tegnes første gang. Huset var et syv fag langt bindingsværkshus med lerklinede vægge og bræddebeklædte gavltrekanter. I det vestligste fag førte en halvdør fra gården i syd ind til et brænde- og materialehus, og i faget umiddelbart ved siden af førte endnu en halvdør ind til beboelsen. I bygningen var syv fag vinduer med blysprosser. I 1830'erne forlængedes bygningen med to grundmurede fag hen mod vest og ved samme lejlighed blev længen ud mod Vestgrønningen opført som portgennemkørsel og stald for tre kreaturer. Desuden blev et brændehus indrettet her, da det gamle brændehus blev inddraget til beboelse. Det er nok i forbindelse med denne store ombygning, at sydfacaden ind mod gården blev omsat i grundmur, og de gamle blysprossevinduer blev udskiftet med engelske vinduer, det vil sige trævinduer med sprosser og oplukkelige rammer. Bygningen har tidligere rummet to beboelseslejligheder. Indgangsdøren er udskiftet omkring 1970. Loftet er indrettet til beboelse i 1976. Portbygningens sydgavl er formentlig ændret i forbindelse med nedrivning af en bræddebygning i syd.

Den vinkelbyggede gård, som ligger på hjørnet af Vestgrønningen og Chr. Mølstedsgade, har den brede portindgang fra Vestgrønningen og beboelsesdelen liggende ud mod Chr. Mølstedsgade. Dermed ligger gården som en del af husrækken ved den vestlige grænse af Dragørs gamle bykerne. Bygningerne lukker grunden af, så gårdrummet er ugenert. Gården er for en stor del pigstensbelagt med en brønd/vandpumpe, hvorfra der i brolægningen er en rende til afløb ud gennem porten. I gården er et ganske nyt havehus opsat i skellet mod øst. Langs med gadesiderne er en udadskrånende pigstensbelægning, som leder regnvandet væk fra bygningen. Længen mod Vestgrønningen og mod Chr. Mølstedgade rejser sig over en kraftig, sorttjæret kampestenssokkel og murene består dels af bindingsværk med lerklining, dels af grundmur. Alt murværk er gulkalket, mens bindingsværket er tjæret. Taget er stråtækt med kragtræer i mønningen. Her er også en mindre skorstenspibe med sokkel og udkragning. Beboelseslængen, som ligger ud mod Chr. Mølstedgade viser tydeligt to byggefaser: den vestlige del og gavlen mod Vestgrønningen er en nyere byggefase i grundmur. Det samme kan aflæses på gårdfacaden, hvor den hvide, aftrappede hovedgesims af træ kun går over den østre og ældre del af bygningen hen til den oprindelige, glammede hjørnestolpe. Østgavlen står i lerklinet bindingsværk med nyere, sorttjæret bræddeovergavl, en-på-to, med vandbræt og vindskeder. Portlængen mod Vestgrønningen består af en portgennemkørsel og den tidligere stald, der i dag fungerer som værksted og redskabsrum. Længen har en sorttjæret sokkel, men egentlige syldsten er kun synlige i portgennemkørslen. Den store revleport med ganglåge er sorttjæret. Længen er udelukkende af bindingsværk med lerklinede tavl, men vægpartiet ind mod gården, hvor der tidligere måske har været vognport, er lukket med en sorttjæret revlebeklædning; heri er også en halvdør. Vinduerne mod gade og gård er torammede, med seks ruder i hver ramme og er langs Chr. Mølstedsgade delvis forsynet med skodder. Der er også en del vinduer med anden opdeling, etrammede med fire ruder og med seks ruder. Alle vinduer og skodder er malet sorte. Gadevinduerne og skodderne stammer formentlig fra en ombygning i 1830'erne. Mod gården er i tagfladen to store, nyere stråtagskviste. Døren ind til beboelsen er en ret ny, glat, sortmalet dør. Fra den klinkegulvsbelagte forstue fører en ny kvartsvingstrappe af træ op til beboelsen på loftet. Til venstre i forstuen er et køkken i gavlen, ligefrem et toiletrum med adgang af en særegen, såkaldt spansk væg (en bræddeskillevæg, der er åben foroven og har små balustre her dog lukket med glas). Til højre indgang til en stue samt i sidste fag i østgavlen et bræddeafdelt soveværelse mod gården og et badeværelse mod gaden. Overvæggene i stue og soveværelse er beklædt med oliemalede brædder. I stuen er endvidere bevaret to træbøjler til ophæng af stoffer – en mindelse om bygningens tidligere anvendelse som væveri. Gulvene er nye bræddegulve, mens lofter har synlige bjælker med profil og gamle loftsbrædder. Dørene er ældre trefyldingsdøre, men også nyere døre, udført traditionelt. På loftsetagen er indretningen nyere med gipsplader til kip og nyere fyldingsdøre samt gulve. I portlængen har den gamle revleport bevaret stabler, båndhængsler samt lukketøj og revlerne har karnisprofil. Loftet i portrummet er lukket med ældre brædder. Redskabshuset har to fornyede, men traditionelt udførte revledøre med overvindue, en mod gården og en mod gaden. Her er ældre, fritliggende bjælker og bræddelofter, støbt gulv og mod gården et torammet, seksrudet vindue fra midten af 1800-årene.

Den miljømæssige værdi ved Vestgrønningen 34 knytter sig til placeringen i Dragørs historiske bykerne, der konsekvent er anlagt med øst-vestgående gader, og nord-sydgående stræder, som bestemmer bygningernes placering og deres indbyrdes relationer. Generelt er bygningerne placeret i forlængelse af hinanden i de øst-vestgående gaders længderetning, således at gavlene vender ud mod de nord-sydgående stræder. Ejendommene er endvidere kendetegnet ved sydvendte have- eller gårdarealer, der giver en maksimal udnyttelse af bykernens grundareal. Denne disponering ses lige præcis i ejendommen Vestgrønningen 34, der er disponeret med udhus og gårdareal syd på grunden og hovedhus placeret med nordsiden i skel ud til Chr. Mølstedgade og vestgavlen med tilhørende portlænge i skel ud mod Vestgrønningen. Hertil kommer bygningens materiale- og farveholdning i det ydre med gulkalkede sider, sorttjæret sokkel og bindingsværk, samt stråtaget med kragtræer, der er karakteristisk for bindingsværksbyggeriet i Dragørs historiske bykerne. Den gennemførte pigstensbelægning langs bygningen og den fine brolægning i gården er også en vigtig miljømæssig værdi. Hermed udgør Vestgrønningen 34 en integreret del af Dragørs autentiske og stemningsfulde bymiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til, at ejendommen er en integreret del af fortællingen om Dragørs kulturhistorie, og hvor det stadig er muligt at se på bygningen, at der er bygget til og at der tidligere har været dyrehold og brug for at køre med hestevogn ind på grunden.Hertil kommer den vinkelbyggede gårds bygningskrop med den markante revleport, samt materialer og farvesætning og dimensionering, der er karakteristisk for den ældre byggeskik i Dragør. Den kulturhistoriske værdi for beboelseslængen knytter sig i det indre til den genkendelige, ældre grundplan med forstue, flankeret af stue og nu køkken i stuetagen samt indretningen af et værelse i tagetagen ud mod gavlen. Bag ved forstuen, hvor der i dag er toilet, kan der have været et nordvendt køkken, et forstuekøkken, som det tidligere har været udbredt i de mindre huse i Dragør. Hertil kommer de ældre bygningsdele og snedkerdetaljer, der vidner om bygningens alder og udvikling.

Vinkelhusets arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den karakteristiske, sluttede bygningskrop med det store stråtag, der hviler tungt over bygningens ujævne, tydeligvis lerklinede vægge, som igen ligger af på kæmpestore syldsten, der stikker ud i den pigstensbelægning, der hælder bort fra bygningerne. Et markant træk er den store, mørke revleport, der bærer spor af mange års tjæring. Facaden mod Chr. Mølstedsgade er artikuleret af vinduesrækken med skodderne. Herved bliver bygningen et ikonisk billede på et Dragør-hus. Bygningens sorte vinduer med skodder og de gult kalkede mure med sort bindingsværk og hvidkalkede gesimsled giver ejendommen et mættet, stofligt udtryk, som sammen med stråtaget resulterer i en harmonisk, helstøbt ejendom.

Læs videre om

• Byskriverstræde 7, Dragør
• Christian Mølstedsgade 12, Dragør
• Dragør tidligere Kro

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen