Kort over de overfladenære jordarter i Vesthimmerlands Kommune. Størstedelen af kommunen er dækket af aflejringer fra sidste istid. Langs kysten ud mod Limfjorden og ind i de store ådale findes aflejringer fra Littorinahavet. På grund af den landhævning, som er foregået siden sidste istid, ligger aflejringerne i dag på land.
.
Den 700 m lange og 25 m høje klint ved Melbjerg Hoved på Lovns Halvøs sydvestkyst er et af få steder i Danmark, hvor man kan se aflejringer fra tre forskellige istider. Kysterosionen sørger for at holde klintens profil ren, så grænsen mellem sidste istids aflejringer (øverst) og aflejringerne fra de to foregående istider (nederst) træder tydeligt frem.
.
Fra luften kan Livøs udvikling tydeligt følges. Mod nordvest ligger det høje landskab, der blev dannet ved slutningen af sidste istid. Denne del af øen deler Nørreskov med det dyrkede land. Mod sydøst ligger den mere næringsfattige strandeng, der er dannet siden stenalderen. Længst mod syd udbygger en sydgående materialetransport stadig den lange odde Liv Tap.
.

Kommunen består overvejende af istidslandskaber. Ud mod Limfjorden findes dog også hævet havbund fra Littorinahavet, som strækker sig op i Lerkenfeld, Trend, Bjørnsholm og Halkær Ådale. Derudover har kommunen også flere områder med flyvesand.

Landskabets dannelse

Ved Aggersund ligger skrivekridt fra Kridttiden meget tæt på overfladen og indvindes i Dankalks kridtbrud. Størstedelen af det overfladenære kalk i kommunen stammer dog fra Danien. Længst mod syd er der desuden aflejringer fra Eocæn og Oligocæn. Disse ældre aflejringer er skubbet op til overfladen af de tre dybtliggende saltdiapirer Suldrup, Tostrup og Ranum. Saltet blev udfældet i Perm for ca. 250 mio. år siden og har bevæget sig opad, da det har en lavere vægtfylde end de overliggende aflejringer.

Over saltdiapiren Suldrup ligger Sønderup Ådal, som er en dybt nedskåret dal, der skærer sig gennem et højtliggende terræn. Det giver en forskel på op til 30 m mellem dalbunden og det omkringliggende landskab. Den store højdeforskel skyldes saltbevægelser i undergrunden, som har fået landskabet til at hæve sig. I takt med landhævningen har åen eroderet sig endnu længere ned i landskabet, så den er endt med at ligge i en dyb dal.

I den nordlige del af kommunen er istidslandskabet præget af aflange, ellipseformede bakker, såkaldte drumlins. De er dannet under en gletsjer og viser, at gletsjerne her har bevæget sig fra nordøst mod sydvest. Dette er samtidig flyderetningen for Hovedfremstødet under sidste istid, og er det sidste isfremstød, som dækkede kommunen.

Under isens tilbagesmeltning har den vigende isrand efterladt sig spor i landskabet i form af randmoræner. De markerer, hvor isen har gjort ophold, og muligvis også små genfremstød. Blandt de største randmoræner er Gøttrup Bjerge, Lerkenfeld Bjerge, bakkepartierne ved Vognsild og Gislum, Vesterbølle Plantage, Vesterris Plantage og Hverrestrup Bakker.

Klinten ved Melbjerg Hoved indeholder glaciale lag fra tre istider: Elster, Saale og Weichsel. I den nedre del er de grå aflejringer forstyrret, og lagene hælder mod nordøst. Her findes smeltevandsler og -sand fra Elster, ligesom man kan finde gråt moræneler fra Saale. I den øvre, brune del af klinten findes to lag af moræneler, adskilt af et smeltevandslag. Disse tre lag stammer fra Weichsel.

Geologisk tidslinje for Vesthimmerlands Kommune

.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Vesthimmerlands Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber