Vestre Fængsel er et fængsel beliggende i Vesterbro-Kongens Enghave i København. Det er med sine ca. 500 pladser Danmarks største arresthus. Flertallet af de indsatte er varetægtsfængslede. Fængslet ligger i en korsformet bygning på Vigerslev Allé ud til Vestre Kirkegård og blev taget i brug i 1895. Det rummer bl.a. egen skole og kirke samt et bibliotek.

Vestre Fængsel er tegnet af Ludvig Fenger og opført i perioden 1892‑95. Stilen er spartansk og enkel, i stram aksefast form, hvor hovedfløjen udgøres af en fireetagers korsbygning med panoptikonkorridorer. I 2013 fik fængslet en tilbygning af tegnestuen Erik Møller Arkitekter.

Videre læsning

Læs mere om sundhed og omsorg i København

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg