Latinerhaven i Viborg med domkirken i baggrunden.
.
Viborg Domkirkes vestparti med totårnsfacaden set fra nord. I skyggen af kirkens monumentalitet fornemmes det tætte middelalderlige byrum i de snævre gader ved skumringstid.
.

Udsmykningen af Viborg Domkirke fra perioden 1897‑1913 er udført al fresco af Joakim Skovgaard, som har malet direkte i våd puds. Teknikken kræver hurtighed og mod, fordi man ikke kan rette. Derfor er forarbejderne store kartoner af samme størrelse som det færdige maleri; de findes i dag på Skovgaard Museet. Motiverne, der stammer fra Det Gamle og Det Nye Testamente, er udført med inspiration fra oldkristen kunst og tidlig renæssance, på samme måde som den ombyggede domkirke er en samtidig forestilling om romansk stil.

.
Bakkedraget med Viborgs middelalderlige bykerne set fra sydvest. Viborg Domkirke, en af verdens største granitkirker, ses i midten af billedet beliggende ved Gammeltorv.
.

Viborg Bispedømme blev oprettet i ca. 1060 under kong Svend Estridsen, men først under biskop Eskild indledtes opførelsen af en romansk domkirke på den nuværende beliggenhed. Den romanske bygning, der fortrinsvis blev opført af granit, primært med Lund Domkirke som forbillede, er stilistisk knyttet til en gruppe romanske katedraler ved Rhinen, hvoraf den væsentligste er domkirken i Speyer.

Den nuværende domkirke

Den oprindelig middelalderlige Viborg Domkirke gik fra 1500-tallet gradvis i forfald, og i 1862 blev kirken lukket pga. nedstyrtningsfare. Det stod klart, at der var behov for en mere radikal restaurering af bygningen. Den fremtrædende professor i kunsthistorie N.L. Høyen fandt domkirken kaotisk pga. de mange ombygninger, der efter hans mening slørede den romanske bygning. Da Høyen endvidere var fortaler for idéerne om en national bygningskultur, foreslog han at nedbryde domkirken og erstatte den af en ny bygning, der så ud som den oprindelige domkirke. Det vakte genklang blandt byens borgere, og i 1863 blev det besluttet at nedrive kirken. N.S. Nebelong foretog en række mindre bygningsundersøgelser, som skulle danne grundlag for det efterfølgende arbejde med at rekonstruere kirkens formodede oprindelige udseende.

Bortset fra krypten samt den nederste del af apsis blev hele den middelalderlige katedral nedrevet, hvorefter der i årene 1863‑76 blev opført en ny domkirke efter tegninger af N.S. Nebelong og Julius Tholle. Da begge arkitekter døde i 1871, blev arbejdet gjort færdigt af H.B. Storck, der ligeledes var tilhænger af tilbageførelsesprincippet.

Kirken, der er af tegl beklædt med grå granitkvadre, hentet i Uddevalla i Bohuslän, iblandet ensfarvet granit fra Jylland og rejst på den oprindelige grundplan, er dels et udtryk for Nebelongs iagttagelser i forbindelse med bygningsundersøgelserne, dels tidens fortolkning af idealet af en romansk katedral. Siden sin færdiggørelse er bygningen blevet stærkt kritiseret. Det er blevet hævdet, at forbillederne til rekonstruktionen af den middelalderlige kirke blev hentet i de forkerte egne, og det er blevet fremhævet, at der er faret unødvendig hårdt frem imod delelementer som eksempelvis sydportalen, der formentlig kunne være blevet bevaret. Ikke desto mindre blev resultatet et gedigent, monumentalt bygningsværk.

Kirken, der har en udvendig længde på ca. 69 m, en skibsbredde på 22,5 m samt et 30,7 m bredt tværskib, er en af verdens største granitkirker og Viborgs altdominerende vartegn. Da den allerede i sin samtid i 1870’erne forekom kold og livløs, tog daværende biskop i Viborg, Jørgen Swane, initiativ til at bringe liv til kirkens indre med en stor udsmykning af Joakim Skovgaard. I samarbejde med H.B. Storck fremstillede Skovgaard 1895‑97 forlæg til en stribe væg-, glas- og loftsmalerier med motiver hentet fra både Det Gamle og Det Nye Testamente, der udgjorde en stor, folkelig billedbibel i en grundtvigiansk ånd. Sammen med en række hjælpere gennemførte Skovgaard 1897‑1906 udsmykningen af hele det mægtige rum og rundede 1912‑13 af med en bemaling af det flade træloft over midtskibet. Den færdige udsmykning står som et ubetinget hovedværk i dansk kunsthistorie. Kirkens alter er tegnet af Storck med inspiration fra de middelalderlige, gyldne altre, mens ti kolossale lysestager er udført af Skovgaard og Thorvald Bindesbøll. En indgangsdør af bronze, tegnet af Maja Lisa Engelhardt og udformet som forhænget til det allerhelligste, er tilkommet i 2012.

Den romanske domkirke

Byggeriet blev indledt med et i store træk kvadratisk, apsisforsynet kor i øst, som i skæringen mellem apsis og kor fik to kortårne. På korets vestside blev der sluttet et tværskib til og, vest herfor, et syv fag langt treskibet langhus. I vinklen mellem koret og tværskibets to arme opførtes tillige to sakristier i to stokværk, hvortil der var adgang fra hhv. kor og krypt, mens kirkens vestfront herudover bestod af en totårnsfacade. Facadebehandlingen var formentlig rigest på den endnu delvis bevarede apsis. Den rigt udsmykkede mur hviler på en kraftig profileret attisk sokkel, som strækker sig hele vejen rundt om koret. Over murværket på både apsis og kor hæver et glat bælte sokkelelementet op. I dette sokkelbælte er der anbragt vinduer ind til krypten under koret. Flere af dem blev forsynet med rundstav; et enkelt er tillige flankeret af billedkvadre med løvemotiv af høj kunstnerisk kvalitet. Over apsidens sokkelparti blev facaden forsynet med en blindarkade, hvori de rundbuede vinduer, der gav lysindfald til koret, blev placeret. I forbindelse med kirkens nybygning blev der fundet en tilmuret bueåbning ved nordre kortårn. Den blev tolket som et kolonnettegalleri, hvilket førte til opførelsen af et dværggalleri efter forbillede i Lund Domkirke. Rester af en rundbuet gesimsfrise øverst på murfladen var bevaret flere steder, heriblandt på langhuset.

Tværskibsgavlenes oprindelige udsmykning kendes ikke, men vestportalens udformning kan man formentlig slutte sig til: Der findes en række kvaderstenskirker i Midtjylland med en portaltype med seks frisøjler, som er så hyppigt forekommende, at de må antages at være efterligninger af Viborg Domkirkes oprindelige vestfront. Både kor- og vesttårnenes facader er i dag forsynet med stokværksinddelte gesimslinjer over rundbuefriser, som bæres af hjørnelisener, og i hvis murflader der er indsat rundbuede vinduer og rundbuede triforieåbninger. Udsmykningen af tårnfacaderne har i stor udstrækning givet plads til arkitekternes inspiration, der er hentet hos den romanske arkitektur i Rhinområdet, men reelt foreligger der kun meget lidt viden om disse tårnes middelalderlige udseende.

Kryptrummet er opdelt i tre jævnbrede skibe og overhvælvet af krydshvælv, der hviler på seks frisøjler samt ti halvsøjler indsat i væggene.

Der vides kun lidt om korets og tværskibets oprindelige indretning. Langhusets højkirkemur var inddelt i tre stokværk: nemlig et nedre arkadestokværk, hvorover der var et triforiegalleri af rhinsk tuf med åbninger ind over sideskibene. Øverst var murfladen brudt af en række mindre, rundbuede vinduer. Sideskibene havde krydshvælv, og midtskibet formentlig åben tagstol eller et kassetteloft.

Der findes ingen kilder, som belyser, hvornår kirken stod færdig, men det antages, at den blev færdiggjort under biskop Niels, der var biskop i årene 1154-91.

Allerede i middelalderen undergik domkirken flere ændringer. Ældst er et kapel viet til Sankt Kjeld, opført i hjørnet mellem nordre tværskib og nordre sideskib, som menes at have stået færdigt på hans translationsdag d. 11. juli 1189. Efter en brand i kirken i 1501 blev kapellet udvidet mod syd, således at det rakte ind i nordre sideskib. I modsatte hjørne, mellem søndre sideskib og søndre korsarm, opførtes et kapel viet til Sankt Anna. Dets opførelsesår er usikkert, men det er ældre end Vor Frue Kapel, som Margrete 1. lod opføre vest herfor i 1393. Herudover blev et kapitelhus påbygget søndre tværskibsarms østside i begyndelsen af 1500-tallet. De voldsomme brande i hhv. 1567 og 1726 og de efterfølgende renoverings- og genopførelsesarbejder har imidlertid sløret størstedelen af sporene af de middelalderlige om- og tilbygninger.

Videre læsning

Læs mere om Kirker i Viborg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kirker