Viborg Kommunes befolkning og boliger

Siden 1970 har Viborg Kommune samlet haft nogenlunde samme befolkningsudvikling som Region Midtjylland. Befolkningen i kommunen voksede op gennem 1970’erne støt fra 76.866 i 1970 til 83.065 i 1980. Det næste tiår var befolkningen stabil, indtil en ny stigning satte ind fra begyndelsen af 1990’erne. Denne vækst fortsatte gennem de følgende årtier, så der d. 1. januar 2018 var 96.883 indbyggere i kommunen. I Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2018 forventes, at befolkningen fortsat vil vokse, dog lidt langsommere, til at udgøre 104.260 i 2045.

I tiåret 2008‑17 har der været vækst, på trods af at antallet af indenlandske fraflytninger har været større end tilflytningerne. Der var i perioden nettofraflytninger fra Viborg Kommune på i gennemsnit 162 personer om året. Det er indvandringen, der i perioden har påvirket befolkningstallet mest positivt. Fra 2008 til 2017 har den årlige nettoindvandring til Viborg Kommune gennemsnitligt ligget på 435 personer, varierende fra 208 i 2011 til 690 i 2015. Tallene for nettoindvandring omfatter såvel danske som udenlandske statsborgere. Det høje tal i 2015 skal ses i forbindelse med det usædvanlig store antal indvandrere, der kom til landet omkring dette år. Som i andre kommuner faldt nettoindvandringen igen efterfølgende.

Samtidig har et årligt fødselsoverskud (flere fødte end døde) medvirket til befolkningsvæksten i pågældende tiår. Gennemsnitligt bidrog det til befolkningstallet med 207 flere indbyggere pr. år.

Det forventes i fremskrivningen, at der i Viborg Kommune stadig vil være et positivt fødselsoverskud frem til 2037, hvor der kommer et beskedent underskud. Skiftet hænger sammen med en antagelse om et forholdsvist jævnt fødselstal, samtidig med en stigning i dødstallet pga. det store antal ældre i kommunen.

Den samlede fertilitet er et mål for det antal levendefødte, 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Den har i det pågældende tiår været højere i Viborg Kommune end i hele landet. I 2017 var den samlede fertilitet 1.968 og dermed højere end i både regionen (1.826) og hele landet (1.752).

Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen har i tiåret været stort set konstant på 28,5 år, hvilket i 2017 var tre måneder yngre end i regionen og syv måneder yngre end på landsplan.

Mænd i kommunen, der i 2017 blev fædre for første gang, var i gennemsnit 30,9 år, helt som i regionen og kun lidt yngre end i landet som helhed (31,2 år).

Viborg Kommune har en større andel af unge end på landsplan. Derimod udgør gruppen af 15‑64-årige en lavere andel. Andelen i denne erhvervsaktive alder forventes i løbet af fremskrivningsperioden at falde til 55,9 %, hvilket er lidt lavere end for landet som helhed (58,4 %). Andelen over 65 år forventes at stige fra 19,4 % i 2018 til 27,0 % i 2045. Samlet set kan kommunen således se frem til en stærkere aldring af befolkningen end i landet som helhed og en reducering af gruppen af personer i erhvervsaktiv alder. Dermed kan kommunen imødese en stigning i ældrekvoten (antal borgere over 65 år i forhold til de 15‑64-årige) fra 31 % i 2018 til 48 % i 2045. Det er højere end på landsplan, hvor der regnes med en stigning til 42 % i 2045.

Kommunens egen befolkningsprognose forudser en stærkere samlet vækst end fremskrivningen fra Danmarks Statistik. Kommunen har indregnet effekten af det forventede boligbyggeri og anslår i en prognose for 2019‑34, at der i 2034 vil være ca. 3.000 flere indbyggere, end det fremgår af fremskrivningen fra Danmarks Statistik.

I forbindelse med prognosen har kommunen samtidig beskrevet udviklingen i femåret 2014‑19 i alle sine 39 byer. En by defineres her som en sammenhængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere. Der er 17 byer, der er vokset over 3 %, mens 10 er vokset moderat (0‑3 %), og 12 har haft en befolkningstilbagegang. Det er især hovedbyen Viborg, der har tiltrukket folk.

Gennemsnitsalderen (d. 1. januar 2019) varierer fra 37,6 år i Tapdrup øst for Viborg til 53,5 år i Hjarbæk i kommunens nordvestlige del.

Viborg by ligger med 40,3 år under gennemsnittet, mens Bjerringbro med 45,6 år ligger højest blandt kommunens større byer.

• Befolkningsudviklingen i Viborg Kommune

Indvandrere og efterkommere udgjorde i 1980 0,9 % af befolkningen i Viborg Kommune. Andelen var i 2018 steget til 8,9 %, hvilket var mindre end i regionen (11,1 %) og i hele landet (13,3 %).

I tiåret op til 2018 er antallet af indvandrere næsten fordoblet i kommunen, mens antallet af efterkommere er steget ca. 72 %. De to grupper er steget til hhv. 7.173 og 1.409 personer.

Af indvandrerne havde 3.971 oprindelse i ikkevestlige lande. Blandt de ikkevestlige indvandrere havde 18 % oprindelse i Syrien, 10,9 % i Ukraine, og 4‑6 % i hvert af landene Sri Lanka, Somalia, Bosnien-Hercegovina, Afghanistan og Iran. Samlet udgjorde disse grupper over halvdelen af de ikkevestlige indvandrere.

Blandt de 3.202 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var 19,5 % fra Polen, 19,3 % fra Rumænien, og 11,6 % fra Litauen. I alt udgjorde disse nationaliteter halvdelen af den vestlige indvandrergruppe. Andre større andele omfattede indvandrere fra Tyskland (8,3 %), Norge (5,5 %) og Storbritannien (5,0 %).

Boligpriserne i Viborg Kommune ligger et godt stykke under såvel det regionale som det nationale niveau. Siden årtusindskiftet har udsvingene i kommunen ikke været så store som på landsplan, men forskellen mellem boligpriserne i kommunen og landet som helhed er samlet blevet større.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse i Viborg Kommune var i 2017 på 9.100 kr., hvilket er 21 % lavere end regionsniveauet og 30 % lavere end det nationale niveau, der ligger på hhv. 11.500 kr. og 13.000 kr. pr. m².

I Region Midtjylland har Aarhus og de omkringliggende kommuner haft stigende priser og et boligprisniveau, der er blevet markant højere end de øvrige kommuners. Det er hovedforklaringen på, at forskellen til priserne i Viborg Kommune er blevet større.

Viborg Kommune har 68 % ejerboliger mod 59 % på landsplan, mens andelen af etageboliger i kommunen kun er 24 % mod 36 % på landsplan. Til gengæld udgør parcel-/stuehuse 59 % mod kun 40 % på landsplan.

Fritidsboliger udgør kun 1,5 % af boligmassen mod 7 % i regionen og 8 % på landsplan.

Mens boliger opført før 1950 udgør 37 % af den samlede danske boligmasse, udgør de kun 30 % af Viborg Kommunes boligmasse. Boligerne i kommunen er generelt ganske store og rummelige; kun 17 % er mindre end 75 m² (mod 27 % på landsplan), og omvendt er 16 % af boligerne 175 m² eller mere, mod kun 11 % på landsplan.

Bebyggelsen Houlkærvænget var i årene 2010‑11 på regeringens såkaldte ghettoliste. En anden almennyttig bebyggelse, Ellekonebakken i det sydlige Viborg, kom i 2018 på listen over 29 ghettoområder, fordi 52,2 % af beboerne d. 1. januar samme år var af ikkevestlig oprindelse. En andel på over 50 % var et af de officielle kriterier for ghettoer.

Læs mere om samfund og erhverv i Viborg Kommune

Læs videre om

• Befolkningsudvikling i middelalderen
• Befolkningsudvikling 1536-1850
• Befolkningsudvikling 1850-1920
• Befolkningsudvikling 1920-1970
• Befolkningsudvikling 1970-2007

Læs også om

• Erhverv og arbejdsmarked i Viborg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Viborg Kommune
• Politik og planer i Viborg Kommune

Se alle artikler om Befolkning og boliger