Viborggård, Næstved

Viborggård er opført i 1700-tallet. Gården har haft mange ejere, og har på skift været ejet af de store nabogodser Holmegaard og Gisselfeld. Omkring 1870 havde grev Rudolph Ahlefeldt "ophold på Viborggaard", i 1889 var det Knud Trolle Post. På avlsbygningerne står henholdsvis årstallet 1954 og 1883. Hovedbygningen blev fredet i 1945.

Viborggård ligger med avlsbygningerne i en åben hesteskoformation mod syd, der afskærmer mod landevejen. Ankomsten til gårdspladsen sker via en lille skovtykning, og nord for hovedbygningen ligger haven. Hovedbygningen er en hvidmalet længebygning med halvvalmet, opskalket tegltag, hvide og brede skorstenspiber og en tre fag bred, centreret gavlkvist til begge sider. Facaden og gavlkvisten er inddelt i let tilbagetrukne, rektangulære felter og har tillige en kraftig gesims. I tagfladen sidder flere tagvinduer i støbejern. Tagrender og nedløb er af kobber. Kældervinduerne er sidehængte og småsprossede, mens stueetagens er småsprossede, engelske skydevinduer, alle vinduer har sålbænke af kobber. Vinduerne i første sals højde består alle af ét stort sidehængt, småopsprosset vindue. Havedøren og vinduerne er hvidmalede, mens den nyere kælderdør og den nyere, tofløjede hoveddør begge står oliebehandlede. Foran hoveddøren er en svungen hovedtrappe med muret værn og skiferafslutning samt granittrin. Foran havetrappen er et mindre plateau, der ligesom trinene er støbt i beton, og afsluttes af et smedet værn. Det indvendige er ikke besigtiget og er derfor ikke beskrevet.

Den miljømæssige værdi ved Viborggård knytter sig til hovedbygningens centrale placering i gårdanlægget, idet denne adskiller gårdens funktioner med ladegård og avlsbygninger mod syd og en parklignende have mod nord, hvilket bidrager til opretholdelsen af et helstøbt gårdmiljø. Hertil kommer værdien af hovedbygningens placering som et fikspunkt for enden af adgangsvejen igennem skovtykningen.

Viborggårds kulturhistoriske værdi knytter sig til hovedgårdens placering i det åbne land omgivet af landbrugsagre, der vidner om gårdens tidligere funktion som hovedgård under de nærliggende store godser Gisselfeld og Holmegård Gods. I det ydre knytter Viborggårds kulturhistoriske værdi til den velbevarede, klassicistiske bygningskrop med den gennemførte og tidstypiske symmetri, prunkløse detaljering og svungne hovedtrappe, samt karakteristisk placerede døre, vinduer og skorstene.

Arkitektonisk fremtræder Viborggård som en bred, kraftfuld og sluttet bygningskrop med klart afgrænsede former, en enkel farvesætning og en prunkløs, men særdeles virkningsfuld detaljering, der kulminerer i gavlkvistenes trekantfronton og gårdsidens svungne granithovedtrappe. Viborggård har en markant, horisontal orientering, som viser sig i soklen, stueetagens let tilbagetrukne, rektangulære felter og den kraftige, murede gesims. Hertil kommer den store tagflade, der understreger den horisontale virkning, idet den presser facaden ned. Endelig er der arkitektonisk værdi i bygningens taktfaste vinduesrytme og i den gennemgående symmetri i alle facader samt i det opskalkede tag med halvvalm, hvis store næsten ubrudte tagflade understøtter bygningens velproportionerede, afmålte og særdeles karakterfulde fremtræden.

Læs videre om

• Borrehøjgård, Snesere
• Gavnø Gartnerbolig, Vejlø
• Hammershus, Tornemark

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen