Videnskab på Holmen

I 1739 blev Konstruktionskommissionen nedsat, og det blev i første omgang bestemt, at den skulle eksaminere alle tegninger til flådens skibe samt gennemgå de dertil knyttede beregninger. Desuden skulle kommissionen fungere som et uddannelsesforum for unge søofficerer. Hermed søgte Admiralitetet at sikre en vis kontinuitet, således at man til alle tider havde en veluddannet dansk søofficer, der kunne overtage den vigtige post som flådens fabrikmester.

Det blev bestemt, at Konstruktionskommissionen skulle sammensættes af fabrikmesteren, et antal søofficerer, der havde videnskabelig erfaring, et antal fuldbefarne søofficerer og en skibsbygger. Der kan næppe herske tvivl om, at Konstruktionskommissionen havde en yderst gavnlig indflydelse på skibsbyggeriet, hvilket især kom til udtryk i anden halvdel af 1700-tallet. Det kompetente forum kom således til at udgøre et tiltrængt supplement til det allerede eksisterende organisatoriske system indenfor den danske flåde, og i perioder var det faktisk kommissionen, der styrede skibsbyggeriet på Holmen.

Med skabelsen af denne kommission havde man fået løst to af den danske flådes mest presserende problemer: dels var kontrollen med selve byggeriet nu blevet samlet i ét sagkyndigt forum, således at man for fremtiden kunne undgå, at skibene blev udsat for uhensigtsmæssige eksperimenter, og dels havde man til en vis grad fået koblet kongen ud fra selve konstruktionsprocessen og de indviklede tekniske spørgsmål.

Hurtigt udviklede kommissionen sig til landets førende forum for videnskab og teknologi og dets sammensætning ændredes med tiden således at en række af tidens bedste begavelser fik sæde her. Fra universiteterne i København og Kiel hentedes blandt andet Callisen, Warberg, Hee og Ljungberg. Fra 1700-tallets midte udvidedes Konstruktionskommmissionens arbejdsområde. Der blev nu indsendt en mængde mekaniske og tekniske opfindelser til vurdering både fra ind- og udland, som ikke havde direkte tilknytning til virksomheden på Holmen. I takt hermed begyndte de øvrige statslige kollegier at anvende kommissionen som rådgiver i videnskabelige og tekniske spørgsmål.

Søofficererne kom i 1700-tallet til at sætte deres præg på det intellektuelle liv i København. De var veluddannede, havde rejst i udlandet, sejlet på verdenshavene og besøgt fjerntliggende byer og eksotiske lande.

I 1742 blev Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab oprettet med det formål at fremme videnskab og teknologi. I dette selskab samledes nogle af landets bedste begavelser og gennem udskrivningen af en række forskellige prisopgaver inden for blandt andet matematik og naturvidenskab var det med til at sætte dagsordenen for den videnskabelige udvikling under enevælden.

I dette forum fik en række søofficerer sæde, mens andre med deres besvarelser af de forskellige prisopgaver var med til at præge den videnskabelige udvikling. Der var således en vekselvirkning mellem den sømilitære og civile videnskabelige udvikling. I 1700-tallets anden halvdel blev tre af Holmens fabrikmestre optaget som fuldgyldige medlemmer af det lærde selskab, mens andre fik deres afhandlinger publicerede.

I anden halvdel af 1700-tallet voksede der et levende klubliv frem i København. Her samledes en række af samfundets mest reformivrige kræfter. De førende var Drejers klub, Efterslægtsselskabet og Det patriotiske Selskab. Her kunne medlemmerne i fred med meningsfæller diskutere tidens politiske og økonomiske spørgsmål, læse bøger, tidsskrifter og aviser samt lytte til foredrag.

Her kom en række af de yngre søofficerer og de satte med deres solide uddannelsesmæssige baggrund og deres internationale orientering deres præg på den offentlige mening. Hertil kom at en række af disse var medlemmer af tidens hemmelige loger og brodeskaber, der havde et vidt forgrenet netværk over hele Europa.

Gennem søofficerernes rejseaktiviteter skabte de en række internationale kontakter både med fagfæller og med videnskabelige kolleger. Flere opnåede medlemskab af udenlandske videnskabelige selskaber og holdt livet igennem fast i dette netværk gennem en omfattende brevveksling.

Denne vidensudveksling kom ikke blot dansk skibsbyggeri til gode, men også dansk videnskab generet. I de københavnske selskaber og klubber holdt de foredrag om mange forskellige samfundsmæssige emner, ligesom de som undervisere på Søkadetakademiet og private skoler delagtiggjorde deres yngre kolleger i de sidste nye videnskabelige landvindinger.

På deres rejser indkøbte de både bøger og instrumenter, som de stillede til rådighed en bred kreds af både sømilitært og civilt interesserede. På denne måde var de med til at sprede deres viden ud i det civile samfund til gavn for både centraladministrationen og de mange forskellige foretagere i den endnu spæde københavnske industri.

Læs mere om Databasen Orlogsbasen

Læs videre om

• Orlogsskibene
• Konstruktionstegninger- og modeller
• Holmens historie
• Teknologi og skibe på Holmen
• Kunst på Holmen

Se alle artikler fra Orlogsbasen