Vigensvej 10, Nordby

I 1801 blev der på grunden brandtakseret et 12 fag langt hus, hvoraf den vestlige del fremstod grundmuret, mens den østlige del var opført i bindingsværk. Der var på daværende tidspunkt beboelse i de otte østlige fag, mens der var stald i de fire vestlige fag. I et skøde fra 1884 står at huset på daværende tidspunkt var udvidet med to fag – sandsynligvis mod øst. I 1889 skete der en opdeling af bygningen, så denne nu indeholdt to særskilte boliger, og ved en vurdering samme år blev bygningen, der i dag udgøres af Vigensvej 10, beskrevet som nyistandsat. I 1919 blev tilbygningen mod øst opført.

Vigensvej 10 ligger på Fanø i byen Nordby mellem lignende bygninger. Ejendommen er mod vest sammenbygget med Vigensvej 12.

Stuehuset er et grundmuret længehus i én etage. Husets tag er et stråtækt heltag med mønning af tørv, i rygningen ses en skorstenspibe med sokkel og krave i rød, blank mur, og i den sydlige tagflade er en nyere kvist. Murene fremstår skurede og rødmalede med en sortmalet sokkel og en delvist synlig tagrem under en hvidkalket gesims. Den øverste del af østgavlen er beklædt med grønmalede, lodretstillede brædder. Den nederste del af østgavlen er dækket af en kort tilbygning, hvis mure fremstår som stuehuset, men hvis tagpapbelagte tag kun har en svag hældning. I stuehusets midterste fag findes mod gaden en ældre, tofløjet, grønmalet fyldingsdør med hvide stafferinger. I den korte tilbygning findes både mod gaden og haven en nyere, todelt, grønmalet dør med et hvidt diagonaltstillet vindue i den øverste del. Stuehuset har traditionelt udførte, torammede vinduer med seks ruder i hver ramme med undtagelse af få etrammede vinduer. Alle vinduesrammer er hvidmalede, mens karmene er grønmalede.

I det indre er den ældre grundplan delvist bevaret med en forstue, lokalt kaldet en frangel, hvorfra der er adgang til den resterende del af huset. I bygningens vestlige del er en gennemgående stue, samt endnu en stue mod haven, mens køkkenet ligger mod gadesiden. I den korte tilbygning findes en gennemgående frangel samt et toilet og et badeværelse. Overfladerne er hovedsageligt nyere, men traditionelt udført, herunder gulve belagt med fliser eller brædder, enkle bræddevægge og bræddelofter mellem synlige bjælker. Der er bevaret et par ældre døre, anverfere og stormkroge ved vinduerne samt fliser på ydervæggene i stuerne og bag brændeovnen. De øvrige bygningsdetaljer er udført i kopi af traditionelle Fanø-detaljer, herunder brystningspaneler og fyldingsdøre. Tagetagen er indrettet til beboelse med adgang via en nyere trappe fra dielen, og alle værelser fremstår med nyere overflader.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens placering i Nordby, der fremstår som en unik og delvist velbevaret, ældre by. Bygningen er, som de fleste andre huse på Fanø orienteret solret med gavlene vendt mod øst og vest. Den indgår dermed naturligt i den ældre del af Nordbys mere uregelmæssige bebyggelsesmønster, hvor et næsten labyrintisk system af veje og stier mellem mindre pladser skaber en idyllisk sammenhæng. Hertil kommer sammenhængen med Vigensvej 12, hvor den ens materialeholdning får de to dele til at fremstå som en bygning i bybilledet.

Den kulturhistoriske værdi ligger i bygningens fremtræden som et typisk Fanø-hus fra 1800-tallet. Et gennemgående træk for denne bygningstype er murværkets skurede og malede facader samt den hvide hovedgesims. Hertil kommer, at taget er et stråtækket heltag med mønning af tørv og en skorstenspibe i rygningen samt at murene er kalket røde og træværket omkring vinduer og døre har den karakteristiske todelte farveholdning med hvid og grøn.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens ældre planløsning med en frangel, hvorfra der er adgang til resten af huset, samt stuerne, der på traditionel vis ligger mod syd, hvor der er den optimale udnyttelse af lyset og varmen, og endeligt at køkkenet ligger køligt mod nord. Endvidere rummer bygningen dele af et ældre egnskarakteristisk interiør, herunder fyldingsdørene med profilerede gerichter, greb og klinkefald samt hængsler. Hertil kommer de meget karakteristiske, hollandske fliser med blå og brune motiver på ydervæggene og bag brændeovnen. Den kulturhistoriske værdi knytter sig særligt til fliserne, da de er et helt særligt træk for byer med søfart som det primære erhverv, hvor sømændene tog fliserne med hjem fra deres mange rejser.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den fritstående bygnings enkle og velproportionerede volumen med lave mure og stejlt ubrudte heltag. Placeringen af vinduernes overkant lige under tagremmen underbygger fornemmelsen af de lave mure og det dominerende tag.

Arkitekturen er ærlig i sit udtryk ved de enkle materialer og få dekorationer, der begrænser sig til bygningselementer som vinduer og døre samt skorstenspiben. Særligt de hvid- og grønmalede vinduer samt dørens stafferinger giver en skarp, men enkel kontrastvirkning, der træder frem på lang afstand. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for det arkitektoniske udtryk.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig til det gennemførte interiør, der domineres af de mange fliser, hvis motiver både danner ordnede mønstre og gentagelse af den samme flise. Virkningen er charmerende og helt enestående. Tillige tillægges stor arkitektonisk værdi til udformningen af snedkerdetaljerne, herunder dørenes fyldinger.

Læs videre om

• Niels Engersvej 6, Nordby
• Søndre Banksti 2, Nordby
• Toftestien 14, Sønderho

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen