Viktoriagade 12, København

Viktoriagade 12 blev opført på en af de tidligste udstykninger af terrænet uden for Københavns gamle befæstning, der blev nedlagt i 1852. Området kaldes Bjørnsdalsområdet efter gæstgiveriet Bjørnsdal, der lå ud til Vesterbrogade omtrent hvor Viktoriagade møder Vesterbrogade i dag. Vesterbrogade var første del af hovedlandevejen mellem København og Roskilde og havde gennem århundreder været brugt til at drive kvæget ud på fælleden. Efter vejen blev brolagt i begyndelsen af 1600-årene havde flere og flere næringsdrivende slået sig ned langs vejen. Ved Larsen & Cos udstykning af Bjørnsdalsområdet i 1856 opstod denne parcel ved en udvidelse af en lille grund ud mod Viktoriagade. Den blev solgt til hørkræmmer F.M. Frandsen, der lod tømrermester W. Hahn opføre det nuværende toetagers forhus. I 1881 lod kreaturkomissionær A. Christensen den fritliggende sidebygning opføre som ko- og hestestald. Bygningen blev restaureret i 1990'erne og fik indrettet nye køkkener og badeværelser.

I Viktoriagade 12 ligger forhuset i husrækken ud til gadelinjen, og bagved er en langstrakt gård, hvor det tilhørende, fritliggende baghus ligger langs med matriklens søndre skel. Ejendommens gårdrum er i åben forbindelse med gårdene til karréens øvrige forhuse. Forhuset er seks fag bredt og to etager højt. I sjette fag er portåbningen, fra portrummet er der gennem en ældre dør indgang til trappeopgangen. Facaden er muret og pudset. Over en lav, pudset sokkel er de brede yderfag pudsede, mens de smallere midterfag står i blank, rød mur med hamborgfuger. Vinduesfagene har gennemgående, pudsede indfatninger i begge etager og vinduesbrystninger med blændingsfelter og pudsede dekorationer. Sidefagenes vinduer har pudsede indfatninger og sålbænke, hvoraf dem i øverste etage også har sålbænksgesimser. Gesimsen under taget er trukket og profileret. Farveholdningen er grå kalk på de glatpudsede murflader, gesimser og indfatninger er mørkrosa og brystningsfelterne er terracottafarvede med grå dekorationer. Vinduerne er ældre dannebrogsvinduer, og venstre sidefags vinduer er trefags vinduer. Porten er en nyere, traditionelt udført, tofags port. Portrummet har støbt gulv og pudsede og hvidkalkede vægge og lofter. Portfløje og vinduer er alle malet mørkegrønne. Mod gården er muren kalket jernvitriolgul og den murede gesims består af tre smalle, aftrappede led. Vinduerne mod gården er på nær et enkelt, trefags vinduer magen til dem på facaden. Bagdøren er en nyere tofyldingsdør, hvorover der er et ældre, trerammet overvindue. Ved siden af er en kældernedgang med en lignende dør og et ældre, opsprosset vindue. Samtlige døre og vinduer er malet mørkegrønne. Vinduerne mod gaden er ældre og har glatte poste med karnisprofil på hjørnerne tilhørende profileret tværpost. Mod gården har vinduerne samme udformning, mens kvistenes vinduer er nyere, traditionelt udførte vinduer med koblede rammer. Taget er et heltag hængt med røde vingetegl. I rygningen er to pudsede skorstenspiber med sokkel og krave, og i tagfladerne sidder traditionelt udførte kviste med trefags vinduer hver med et rombeformet profil på det faste overstykke over vinduet. Fra portrummet er der indgang til husets forstuegang gennem en ældre dør med tre fyldinger. I forstuegangen er der adgang til gården samt til trappen, som ligger bagest i huset ind mod gården. Herfra er der adgang til lejlighederne, hvoraf der er en i stueetagen samt et separat kammer, to på første etage og to i tagetagen. Lejlighederne har kammer, køkken og et lille, i nyere tid indrettet badeværelse mod gården. Mod gaden er der to tofags stuer. Lejligheden i stuen har ydermere et ekstra etfags kammer mod gaden. Tagetagens to lejligheder er indrettet i nyere tid med nyere bræddegulve, og pladebeklædte samt tapetserede vægge og skråvægge. Spidsloftet er uudnyttet og her ses de ældre de skorstene. Undertaget er af banevarer. Kælderen har en enkel indretning med traditionelle materialer, herunder støbte gulve, pudsede og kalkede vægge, lofter med synlige bjælker og gipsplader opsat imellem. Trappen er en toløbstrappe med indstemte trin i vangerne og med drejede balustre samt en håndliste af teak. Der er pudset under løbene. Trappen og alle hoveddøre ud mod trappen, bortset fra lejlighederne i tageetagen, stammer fra opførelsen. Fordørene har primært fem fyldinger, dog er der enkelte døre med fire fyldinger fra perioden omkring 1900. På begge hovedetager har vinduerne mod gaden indfatninger og brystninger med enkle fyldinger, mens de øvrige vægge i stuerne har fodpaneler. Væggene over panelerne er pudsede og tapetserede. Lofterne er pudsede og hvidtede. Vinduerne har flad forkant og karnisprofil på hjørnerne, de fleste med tilhørende anverfere og stormkroge. De enfløjede døre, som overvejende er fra opførelsen har fem fyldinger, fordelt på tre større fyldinger, adskilte af lave, bosserede fyldinger. Størstedelen af gerichterne er ligeledes fra opførelsen. Der er nyere greb og låsetøj. Gulvene er flere steder fornyede, men der er bevaret enkelte ældre bræddegulve med synlig sømning. Baghuset er en grundmuret, fritliggende bygning i en etage, der er ni fag lang. Murværket er berappet og kalket jernvitriolgul over en lav, sorttjæret sokkel. Muren afsluttes under tagudhænget af en muret gesims bestående af tre smalle, aftrappede led. Østgavlen, der vender væk fra forhuset er uden muråbninger, mens der gennem vestgavlen er to indgangsdøre, herunder en ældre tofyldingsdør, og i førstesals høj er den revledør samt et korspost og en trefags vindue. Taget er et ensidigt mansardtag beklædt med tagpap. I øverste tagflade er flere nyere ovenlys, mens der er tre tagskægskviste i den nederste tagflade, hvoraf en er større en de to øvrige. Der er en ældre skorstenspibe i bagmuren mod nabogården. Der er indgang til bygningen gennem nyere, traditionelt udførte revledøre og -porte på langsiden samt en ældre enfløjet dør med tredelt overvindue i gavlen, der vender mod forhuset. Stueetagens vinduer er ældre, fladbuede støbejernsstaldvinduer, mens der er ældre to- og trefags vinduer i vestgavlen, heraf enkelte med opdelte underammer. I tagskægkvistene er der nyere, torammede vinduer i ældre karme i de små kviste, mens der i den store kvist er isat en ældre, tofløjet dør med fyldinger nederst og opdelte ruder øverst. Karmene i de små kviste har bevarede stabler efter ældre revleluger. Baghusets indre er indrettet til lydstudier med tilhørende køkkenfaciliteter og toiletter. Lydstudierne er indrettet som rum i rummet og er udført af nyere materialer og med nye, glatte døre. Dog ses enkelte bræddegulve, støbte gulve samt ældre træstolper fra baghusets oprindelige konstruktion og ydervæggene står berappede og kalkede. Langs vestgavlen er der via en nyere ligeløbstrappe af træ opgang til tagetagen, der har en lignende indretning samt laminatbeklædte gulve. I gangarealerne, langs bagvæggen, er den ældre tagkonstruktion synlig med stolper og synlige loftbjælker med pladebeklædning imellem.

Den miljømæssige værdi ved Viktoriagade 12 knytter sig i det ydre til bygningen i to etager, der som gadens øvrige bygninger er placeret helt ud til gadelinjen, hvorved forhuset er med til at opretholde områdets ældre og traditionelle gadestruktur. Det samlede anlæg bestående af forhus og sidehus, der danner et mindre gårdrum bag forhuset og indgår således som en del af karrébyggeriets traditionelle struktur.

Den kulturhistoriske værdi ved Viktoriagade 12 knytter sig i det ydre til det samlede anlæg bestående af forhus og sidehus, der står som et godt eksempel på Københavns tidlige boligbebyggelse uden for det gamle voldanlæg. Forhuset i historicistisk stil, opført i blot to etager, er også karakteristisk for den tidlige bebyggelse, der fremstod med et købstadsagtigt præg. Den tidlige historicistiske stil er kendetegnet ved de mange pudsede indfatninger, de ornamenterede blændinger, der kontrasteres af de blanke, røde murflader samt af dannebrogsvinduerne, der i høj grad blev en del af det senere etagebyggeri på Vesterbro. Hertil kommer den rige farvesætning, der fremhæver alle facadens dele. I kontrast hertil står forhusets enkle gårdside, hvor den eneste dekoration udgøres af den simple, aftrappede hovedgesims. Den kulturhistoriske værdi knytter sig således til forskellen mellem den repræsentative facade og enkle gårdside, der vidner om vigtigheden af, at bygningen fremstod præsentabel i gadebilledet. Der knytter sig også betydelig kulturhistorisk værdi til sidehuset, hvis oprindelse som ko- og hestestald, tydeligt kan aflæses i bygningens enkle og udekorerede udformning og i de bevarede støbejernsvinduer og revleporte. Hertil kommer tagskægkvistene, hvor man har kunnet læsse hø og andet gods ind på loftet. Mansardtaget har endvidere givet et mere rummeligt loftrum, end ved et traditionelt tag med ensidig hældning. De ældre trævinduer i vestgavlen afspejler også, at der muligvis kan have været indrettet en mindre beboelsesenhed i denne del af sidehusets tagetage. I forhusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og oprindelige planløsninger, der kendetegnes ved stuer mod gaden, samt trapperum, en smal fordelingsgang, køkken, bad og kammer mod gården. Denne planløsning afspejler datidens herskende levevis og er således karakteristisk for det tidligste boligbyggeri uden for det nedlagte voldanlæg. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til det velbevarede interiør, hvor trapper, døre, indfatninger og panelering er gennemført gedigent og veludført, men hvor den forholdsvis enkle udformning afspejler bygningen som en pæn og beskeden forstadsbebyggelse til Københavns ældste bykerne. I sidehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af det ældre staldinteriør, herunder etageadskillelsen, de ældre bærende konstruktioner, tagkonstruktionen, skorstenen og de pudsede, kalkede vægge.

Den arkitektoniske værdi ved Viktoriagade 12 knytter sig til facadens taktfaste inddeling, hvor pudsindfatningerne fremhæver de enkelte vinduesfag. Den leddelte facade bliver yderligere fremhævet af den stærke farvesætning, der giver det lille hus et festligt udtryk, som får det til at stå frem i gadebilledet. Igennem sin overordnede symmetri, sin taktfaste vinduessætning, sit rige facadeudtryk og farvesætningen fremstår Viktoriagade 12 derfor med gedigent og harmonisk udtryk.

Læs videre om

• Mathias Ortmanns Gård, København
• Pakhusene, Overgaden neden Vandet 19, København
• Åbenrå 26, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen