Faktaboks
- Kommune
- Slagelse Kommune
- Fredningsstatus
- Fredet 1937 eller senere
- Fredningsnummer
- 342319
- Sted- og lokalitetsnummer
- 040310-24
- Anlæg
- Vildtbaneafmærkning, Nyere tid (dateret 1750 e.Kr. - 1799 e.Kr.)
Vildtbaneafmærkning, Skaftelevgårdshuse (#1)
Original fredningstekst
Ejer: Sorø Akademi ejer kun matr.nr. 1a af Nordruplund ho- vedgård. 2 vildtbanesten. 1 vildtbanesten, højde ca. 160 cm, bredde forneden ca. 40 cm, stående ved bivej nr. 12 i skellet mellem matr.nr. 1a af Huse-Herrestrup og 1a af Nordruplund hovedgård. Stenen bærer under en indhugget krone følgende indskrift: F 5 // AVSK // AWB // 1761 // N 21 1 vildtbanesten, højde ca. 150 cm, bredde forneden ca. 40 cm, stående ved bivej nr. 12 i skellet mellem matr.nr.13b af Huse-Herrestrup og 1ay af Nordruplund hovedgård. Stenen bærer under en indhugget krone følgende indskrift: F 5 // AA // WB // 1761 // N 23
Undersøgelseshistorie
- 1983
- Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontor2 vildtbanesten, 1,6 x 0,4 x 0,3 m. 1 sten i rabat, ca. 1 m SV for vej, mål ca. 1,6 x 0,4 x 0,23 m med indskrift på brede side mod NV. Ud- og indhugget krone foroven, derunder indskrift : F5 / AV SK / AWB / 1761 / N21. Der er 3 kiler/gennemboringer fra ældre sprængningsforsøg. Der står en elmast ca. 2 m fra stenen mod SØ med støtteline ca. 0,5 m fra stenen. 1 sten i rabat, ca. 1,5 m NØ for vej, mål ca. 1,45 x 0,35 x 0,25 m, noget tilspidset foroven, ud- og indhugget krone, derunder indskrift : F5 / AA / WB / 1761 / N23. 4 kiler til sprængning, vendt samme retning som sten ovenfor. Begge står ved skel og landevej i et bakket, ret åbent landskab, nær ældre lavning mod SV. Mulighed for parkering af mindre bus. ** Seværdighedsforklaring ** 2 vildtbanesten ved skel og landevej i et ret åbent landskab.
- 2008
- Afventer oplysninger - Det Kulturhistoriske CentralregisterVildtbanesten SV for vejen.
- 2011
- Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Roskilde MuseumFortidsmindet blev fundet som beskrevet.
Vildtbaneafmærkning
En vildtbane er et samlet jagtområde. Ved middelalderens begyndelse var jagtretten tilsyneladende knyttet til ejendomsretten til jorden, men fra dette tidspunkt blev jagten reguleret med et stadig stigende antal kongelige bestemmelser, bl.a. fredninger. I slutningen af 1700-tallet var jagten på land stort set forbeholdt konge og adel, men med Jagtloven af 1851 ophævedes disse privilegier, og jagtretten knyttedes atter til ejendomsretten. Læs videre her.
Nyere tid
Nyere tid dækker perioden efter indførelsen af enevælden i 1660 og frem til i dag. De beskyttede fortidsminder fra perioden er en meget varieret gruppe af eksempelvis krigergrave fra de slesvigske krige, forsvarsanlæg fra 1. Verdenskrig og anlæg i relation til infrastrukturen, såsom hulveje, broer, jernbanedæmninger, milesten og kilometersten. Desuden omfatter de industrielle anlæg af mange slags, mølleanlæg med kanaler og diger, engvandingskanaler, mange typer anlæg i marsken, købstadsdiger, hovedparten af de beskyttede sten- og jorddiger, mindesten mv. Læs videre her.
