Grubbe Mølle Vindmølle ligger på Grubbemøllegyden 2 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Grubbe vindmølle hed oprindeligt Teisens Vindmølle og blev opført omkring 1832 ved Nordgården nær Nykøbing Sjælland. Ved opførelsen var møllen svanskrøjet og havde sejlførende vinger. I 1892 blev taget ned og sejlet til Faaborg og fik sin nuværende placering ved Grubbe vandmølle.

Møllebygger Andersen fra Faaborg stod for genopførelsen, hvor Grubbe Mølle fik ensidige klapsejl. Efter en storm i 1902, hvor møllen løb løbsk, blev de ensidige klapsejl udskiftet med fuldt klapsejl, der til forskel fra de ensidige klapsejl kunne reguleres under kørslen og derved forhindre at møllen kørte løbsk under storm. I 1928 havarerede krøjeværket, hvilket medførte at møllen kom i bagvind, hvorved aksel, hathjul og møllevinger styrtede ned. Møllen monteredes igen samme år med klapsejl og krøjeværk.

I 1933 blev der tilsluttet en 25 HK Deutz Dieselmotor, der kunne trække en af møllens kværne i tilfælde af vindstille. Motoren blev opstillet i det grundmurede udhus ved siden af møllens base. Tilføjelsen af motoren afspejler hvordan den tiltagende maskintekniske udvikling gradvis begyndte at supplere den traditionelle møllevirksomhed i 1900-tallets første halvdel. Mølle og hjælpemotor virkede indtil 1960, hvor mølledriften blev indstillet.

I 1971 knækkede en vinge under den ugentlige kørsel med møllen og i 1978 fik møllen nye vinger med hækværk og krøjesvans. I 1990 blev møllens spåntækning udskiftet. I 1999 blev Grubbe Mølle atter stormskadet, hvor hatten blev beskadiget og vingeaksel, hathjul samt vinger atter styrtede ned. Også basens stensætning blev beskadiget af de nedfaldende mølledele. Hat og hathjul blev repareret i løbet af efteråret 2005. I 2006 blev møllehat, krøjeværk, vindrose og de nuværende vinger monteret. I 2008 blev kamme og stokke i møllens hjul og stokkedrev udskiftet. Grubbe Mølle fremstår nu fuldt funktionsdygtig og man tilstræber at køre med møllen på ugentlig basis for at holde mølleværk og tømmer i god stand.

Beskrivelse

Grubbe Mølle ligger nær Svanninge på et højdedrag syd for Horne Mølleå. Nord for åløbet ligger Grubbe Vandmølle og møllegård. I tilknytning til møllen er et ældre grundmuret udhus med tagpapbeklædt tag, der rummer en hjælpemotor. Udhuset er ikke omfattet af fredningen. Møllen er fuldt funktionsdygtig.

Grubbe Mølle er en hollandsk mølle opført på en rund base med kampestensmure og græsbeklædt overside. I basen er en vogngennemkørsel, der i begge sider lukkes af ældre tofløjede revleporte. Idet basen er bredere end møllekroppen udgør dens græsklædte og pigstensbelagte overside møllens rundgang. Basen bærer den ottekantede møllekrop, der hviler på en lav hvidkalket sokkel, og er udført af træ. Møllekroppen er beklædt med sorttjærede thujaspån og er mellem broloftet og kværnloftet smykket med et bånd af rød- og hvidmalede spån. Møllekroppen bærer øverst en løgformet, tagpapbeklædt møllehat med spir, krøjeværk og vindrose udført i rødt- og hvidmalet træværk. Møllen er selvkrøjende og vingerne har dobbelte klapsejl, såkaldte patentsejl eller la Cour sejl, der er selvsvikkende, vingernes træværk er hvid- og gulmalet, mens edderkoppens og styrestængernes metal er rødmalet. To hvidmalede revledøre i møllekroppen giver adgang til rundgangen. Vinduerne er enrammede med ni ruder i hver ramme og er hvidmalede ligesom dørene, mens inddækningerne omkring vinduerne er udført af kobber.

I det indre er portrummets gulv brolagt og væggene er opmuret af kampesten. Herover har møllekroppen fem lofter: Broloft, kværnloft, stjernehjulsloft, lorrisloft og hatloft. Alt mølleinventar, herunder kværne, sigter, skallekværne, sækkehejs og gangværk er intakt, velbevaret, og fuldt funktionsdygtigt. Udover møllens traditionelle inventar til kornbearbejdning, er lofterne indrettet med udstillingsplancher, der blandt andet formidler møllens historie og funktioner samt lokalområdets historie for besøgende gæster i møllen.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til møllens beliggenhed på et højdedrag i det åbne land, således at møllen synlig på lang afstand, hvorved den naturligt virker som et pejlemærke i landskabet. Hertil kommer vindmøllens nære beliggenhed til Grubbe Vandmølle og møllegård, der tydeligt viser mølleanlæggenes indbyrdes tilknytning og tilsammen skaber et helstøbt førindustrielt kulturmiljø.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved Grubbe Mølle knytter sig til møllen som en landbrugshistorisk funktionsbygning, idet den gennem sin arkitektur, vinger og vindrose fortæller historien om det lokalt orienterede og af vejret afhængige, før-industrielle danske landbrug. Dertil kommer, at møllen som maskine, vidner om et af de tidlige stadier i vindteknologiens historie. La Cour vingerne, som Grubbe Mølle bærer, repræsenterer det højeste tekniske udviklingstrin for de traditionelle hollandske møller. La Cour vingerne vidner endvidere om den tekniske udviklingshistorie som møllen har gennemgået siden opførelsen omkring 1830. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til vindmøllens nære beliggenhed til Grubbe Vandmølle og møllegård, som afspejler møllerens mulighed for at lade de to mølletyper supplere hinanden i tilfælde af vindstille eller utilstrækkelig vandmængde i Horne Mølleå. Grubbe Mølle og Grubbe Vandmølle er et af de eneste bevarede og endnu funktionelle dobbelte mølleanlæg, der er tilbage i Danmark. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi til portgennemkørslen, de bevarede lofter og det intakte, bevarede mølleri, herunder kværne, sigter og skallekværn, der i fysisk form fortæller historien om det lokalt orienterede, før-industrielle danske landbrug.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Grubbe Mølle knytter sig i det ydre til møllens anselige størrelse og rent funktionsbetingede arkitektur, der udmærker sig ved den konsekvente brug af træ i udførelsen, og de få dekorative træk, der begrænser sig til møllens farvesætning. Særligt de hvid-, gul- og rødmalede detaljer på vinduer, døre, hattens spir, vinger og vindrose samt det tofarvede bånd af spån på møllekroppen giver tilsammen en skarp, men enkel kontrastvirkning mod den sorttjærede møllekrop. Den enkle, men markante farveholdning har således stor betydning for møllens arkitektoniske udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links