Vingårdstræde 20, København

Vingårdstræde 20 er opført i 1851 af arkitekten P.C. Hagemann for grosserer H.P. Lorentzen. Hagemann repræsenterer en overgang mellem klassicismen og historicismen i Danmark. Hagemann opførte en række ejendomme i kvarteret omkring Nikolaj Plads. Hans borgerhusfacader er præget af spinkle, klassicistiske pudsdekorationer iblandet svage nygotiske træk og rundbueelementer. Hagemann havde en betydelig virksomhed for private, blandt andet for Københavns første større byggespekulant, grosserer H.P. Lorentzen, for hvem han opførte bebyggelsen ved Nikolaj Plads, i Vingårdsstræde og talrige mere beskedne lejehuse i gaderne omkring den senere Skt. Pauls Kirke. Vingårdstræde er en af Københavns ældre gader. Indtil år 1600 gik Københavns befæstning langs dette areal over det senere Kongens Nytorv, hvor datidens Østerport stod for enden af Østergade. Navnet kommer fra Kong Hans vingård, hvor der blev dyrket vindruer. Det fremgår af et brev fra 1510, hvor Kong Hans rekvirerer en kurvfuld af de bedste druer fra sin vingård. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert udarbejdede en genopbygningsplan. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget. Det var lykkedes at gøre nogle gader bredere, dog ikke alle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden rustet til at tage denne kæmpeopgave op, da murermestre og tømrermestre havde modtaget undervisning om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært at tegne enkle, velproportionerede facader i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle Skipperbodegrunde.

Forhuset ligger som et led i husrækken mod Vingårdstræde i det indre Købehavn. Forhuset er mod gården sammenbygget med et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er grundmuret og opført i fire etager i fem fag med et skiferbeklædt tag og en skorstenspibe i rygningen. I tagfladen mod gaden er tre kviste. Facaden er glatpudset og fremstår i lysegrå med hvide, dekorative elementer, herunder en tagfodsgesims, der hviler på knægte, en kordongesims samt konsolbårne vinduesindfatninger. I facadens vestre fag er et portrum. Portindgangen har en ældre, hvidmalet dobbeltfløjet port med glaspartier og et overvindue. Midt i facaden er to nyere fyldingsdøre med glaspartier og foranliggende stentrapper, der fører til stueetagens to butikslokaler. Vinduerne i hovedetagerne er ældre eller traditionelt udførte firerammede vinduer med todelte underrammer. Vinduerne er alle hvidmalede, mens de i stueetagen er i træ. Gårdsiden er grundmuret og har et rundbuet smigfag, er glatpudset og fremstår i en lys grå farve med en hvidpudset tagfodsgesims. Mod gården ses fire- og seksrammede vinduer med todelte underrammer. Vinduerne er grønmalede. Portrummet giver adgang til gården og den gårdvendte hovedtrappe. Trappen er en ældre toløbstrappe antageligt fra bygningens opførelse, udført i træ med indstemte trin i vangerne, drejede balustre og en enkelt håndliste. Trin og reposer er beklædt med linoleum, og der er malet under løbene. Forhuset er på hver etage indrettet med én lejlighed, der hver betjenes af to indgange. Indgangsdørene er ældre klassicistiske fyldingsdøre, hvoraf enkelte er blændede med bevaret indfatning. Døren til tagetagen er nyere. I sidehuset mod gården er en smal, ældre køkkentrappe udført i træ med indstemte trin i vangerne og en enkel håndliste. Forhuset er indrettet med erhverv i stueetagen, bolig på de øvrige etager og en tagetage, der i nyere tid er indrettet til bolig. Stueetagen har to butikslokaler, som hver udgør et stort, sammenlagt gadevendt åbent rum, et gårdvendt tekøkken samt toilet. Stueetagen er karakteriseret ved nyere overflader, herunder parket-, brædde- og linoleumsgulve samt nyere bygningsdele og -detaljer, herunder pladedøre og nyere gadevendte vinduer. Af ældre detaljer kan nævnes den gårdvendte fyldingsdør samt brystnings- og lysningspaneler i det rundede smigfag i det vestvendte butikslokale samt de gårdvendte vinduer. Overordnet har lejlighederne på første, anden, tredje og fjerde sal elementer af en ældre og traditionel planløsning med en midterliggende fordelingskorridor, to gadevendte stuer over to fag med kaminplads, et gadevendt kabinet over et fag samt et gårdvendt værelse over to fag. Det rundede gårdvendte smigfag er i nyere tid indrettet med køkken og badeværelse, men har i de enkelte lejligheder forskellige planløsninger. Førstesalen adskiller sig fra de øvrige etager ved at have en højere loftshøjde end de øvrige etager. På fjerde sal er væggen ved skorstenskernen og kaminpladsen brudt, således at der er en åbning for enden af korridoren. Interiørerne er overvejende karakteriseret ved ældre og traditionelle materialer, herunder bræddegulve, pudsede og tapetserede vægge, pudsede vægge over brystningspaneler, vinduesvægge med helpanelering og lysningspaneler og pudsede lofter med stukkatur. Der er ældre, klassicistiske bygningsdele og -detaljer, herunder fyldingsdøre med karakteristiske indstukne, kugleformede hængsler og vinduer med håndsmedede anverfere og stormkroge. Der er bevaret en jernkamin på første sal, og på tredje sal ses en pilasterindfattet kaminplads. Af nyere materialer samt bygningsdele og -detaljer kan nævnes overfladerne i køkken og badeværelse samt nyere plade- og fyldingsdøre. Tagetagen er indrettet til bolig med to gadevendte rum, et stort gennemgående rum med et gårdvendt køkken og et badeværelse. Tageetagen er kendetegnet ved nyere overflader, herunder brædde- og flisegulve, pudsede vægge samt pladevægge og flisevægge. Der er nyere fyldings- og pladedøre. Af ældre bygningsdele og -detaljer kan nævnes den synlige skorstenskerne og delvist synlige hanebånd. Kælderen under forhuset har nedgang via sidehusets trapperum. Kælderen har tre gadevendte og et gårdvendt rum. Der er støbte gulve, pudsede, kalkede vægge, bræddevægge, pladelofter, lofter med synlige bjælker og nyere pladedøre.

Den miljømæssige værdi ved Vingårdstræde 20 knytter sig til bygningens beliggenhed i husrækken, der består af bygninger fra samme periode med velproportionerede facader, ens bygningshøjder og gennemgående gesimsbånd samt den taktfaste vinduessætning. De tætte facaderækker med ensartede bygninger lader kvarteret fremstå som et hele. Således er Vingårdstræde 20 med til at opretholde Københavns ældre gadestruktur og velbevarede kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi ved Vingårdstræde 20 knytter sig i det ydre til forhuset med den repræsentative, klassicistiske facade med kordongesimsen, de konsolbårne sålbænke og tagfodsgesims. I kontrast hertil står den enkle og pudsede gårdside uden dekorationer. Kontrasten mellem facade og gårdside er således karakteristisk for samtiden, idet den afspejler vigtigheden af at bygningen fremstod repræsentativ i gadebilledet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af de ældre og traditionelle planløsninger på første- anden- tredje- og fjerde sal, der kendetegnes ved hovedtrapperummet, repræsentative gadevendte stuer og kabinetter mod gaden og sekundære funktioner mod gården. Denne planløsning afspejler den herskende levevis i datiden og er således karakteristisk for det københavnske byggeri på opførelsestidspunktet. Den kulturhistoriske værdi knytter sig også til de velbevarede interiører, hvor den høje håndværksmæssige standard på trapper, døre og panelering og stukkatur afspejler klassicismen som det herskende stilideal på opførelsestidspunktet.

Den arkitektoniske værdi ved Vingårdstræde knytter sig i det ydre til facadens klassicistiske udtryk, der karakteriseres af en overordnet symmetri og en taktfast vinduessætning med enkle, dekorative elementer, herunder den kraftige kordongesims, de profilerede vinduesindfatninger, de konsolbårne sålbænke og den konsolbårne tagfodsgesims understøtter facadens horisontale linjer. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de repræsentative stuer og trapperummet, hvor de fint forarbejdede og nedtonede snedkerdetaljer forlener rummene med klassicismens enkle og stringente elegance. Denne understøttes tillige af de traditionelle materialer med bræddegulve, panelering, pudsede vægge og lofter med stukkatur.

Læs videre om

• Badstuestræde 10 A, København
• Fiolstræde 29, København
• Helligåndshuset, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen