I Tønder Kommune ligger de to fredede og velbevarede præstegårde Visby Præstegård og Ubjerg tidligere præstegård. Sidstnævnte var i 2016 nomineret til at være en af Danmarks smukkeste præstegårde.

Peter Rantzau fra herregården Trøjborg fra 1585 var patron for Visby Kirke. Herregårdens bygherre stod også for opførelsen af den ældre præstegård i Visby. Præsten Bagge Friis, der besad embedet 1696‑1701, byggede den nuværende, bygningsfredede præstegård fra 1697 som et firfløjet, stråtækt bindingsværksanlæg.

I 1845 lod Hans Broge Berg, der var præst 1844‑57, bygningerne omsætte i grundmur. Præstegården fik en karakteristisk smal og høj frontispice over stuehusets indgang, ligesom vinduerne blev udvidet. I 1922 blev præstegården reduceret til et vinkelanlæg. Den blev fredet i 1954.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Tønder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Præstegårde