Visdommens Kilde, Den Kgl. Danske Skole
.

Visdommens Kilde, Den Kgl. Danske Skole ligger på Torvet 9 i Ærø Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

På pladsen mellem kirken og torvet lå allerede fra 1631 en lille latinskole i bindingsværk. Den blev dog nedlagt i 1744, men fortsatte som almindelig kristendomsskole indtil 1789, hvor den blev nedrevet. I stedet for opførtes en ny toetagers, grundmuret bygning i syv fag. Murankrene, der danner årstallet 1782, kan således ikke henvise til opførelsesåret, og det menes tillige at disse er opsat senere. Skolen indeholdt en lærebolig og to klasselokaler til de i alt 250 børn, som var i skolealderen. Helt fra starten var lokalerne for små hvis alle elever mødte op, hvad de dog sjældent gjorde. Efter nogle år måtte læreren dog afstå sin stue og senere også køkkenet. I 1847 blev bygningen dog for lille og man valgte at opføre en ny skolebygning på torvet, i dag Torvet 7. Frem til 1868 var der stadig lærebolig og klasseværelse for de mindste børn i den nordlige del af den gamle skolebygning, mens resten var lejet ud til en købmand som havde kolonial- og manufakturhandel. Senere blev hele bygningen lejet ud, og den har gennem tiden huset mange forskellige funktioner, herunder restauration og ølstue i den nordlige del, mens der har været frisørsalon og barber i den sydlige del. Frelsens hær har også holdt til i huset. Senere blev der rutebilstation med ventesal for passagererne i den sydlige del. Af ældre fotos kan man se, at der i forbindelse med alle disse forskellige indretninger i bygningen har været varierende vinduessætning med blandt andet en dør i nordgavlen og større forretningsvinduer.

Efter 2.verdenskrig fremstod bygningen meget forfalden, og blev derfor sat i stand af Sigvard Bang Hansen, som indrettede fire små lejligheder og et par værelser i tagetagen. Det lille trefags sidehus i en etage blev opført før 1778 i bindingsværk. Gårdsiden blev omsat i grundmur formentlig i slutningen af 1800-tallet.

Beskrivelse

Det fredede forhus ligger i Æreskøbing på Ærø, mellem andre ældre bygninger. Facaden vender ud til byens brostensbelagte torv, mens gårdsiden vender ud til Æreskøbing Kirke. Foran bygningen er en høj stammehæk af fire træer. Ud for gårdsidens to nordligste fag findes et tilføjet ældre sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhuset er en grundmuret, toetagers bygning, med gulkalkede mure og rødt, teglhængt, halvvalmet tag med to skorstenspiber i rygningen. Bygningen har sorttjæret sokkel og hvidmalet gesims og i murværket ses murankre, der i facaden er udformet som tal – 1782. I facadens midterste fag findes en ældre, tofløjet fyldingsdør med overvindue, mens der mod gården er en nyere dør med rude i den øverste del. Bygningens vinduer er i facadens nederste etage og i nordgavlen udført som korspostvinduer, mens der mod gårdsiden ses torammede vinduerne. I den øverste etage er på begge sider og i overgavlene er torammede vinduer med småtopsprossede rammer. Vinduer er enten ældre eller traditionelt udførte og de er alle grønmalede ligesom de to døre. I tagfladen mod gården ses et par små støbejernsvinduer og et par udluftningshætter. På den nederste del af sydgavlen er opsat en mindetavle for assessor Steenstrup. I det indre er en ældre grundplan bevaret med et gennemgående smalt trapperum med en ældre trappe, der forbinder alle etager. I stueetagen findes en bolig, mens der er to boliger på både den øverste etage og i tagetagen. Alle køkkener og badeværelser er placeret mod gårdsiden, mens stuerne ligger mod facaden. De fleste materialer i boligerne er nyere, herunder linoleumsgulve, gulvtæpper, gipslofter samt nyere døre, og i en lejlighed ses en nyere gipsvæg med rundbuet åbning. Enkelte overflader er udført traditionelt som så bræddegulve og pudsede lofter eller lofter med synligt ældre bjælkelag. Spidsloftet er uudnyttet og her er et nyt undertag af brædder mellem de synlige spær.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens prominente placering foran det markante kirketårn og ved byens torv, hvor den indgår i en helhed og et samspil med de øvrige bygninger, der stort set alle er i to etager med røde, ubrudte tagflader. Torvets belægning med brosten og pigstenskanterne omkring bygningen bidrager tillige til opfattelsen af en samlet historisk bykerne. Hertil kommer det lille sidehus i bindingsværk, der naturligt føjer sig til forhusets gårdside og sammen med en høj mur indrammer et privat gårdrum.

Endvidere relaterer den miljømæssige værdi sig til den iøjnefaldende stammehæk, af fire klippede lindetræer, der elegant strækker sig helt op over bygningens facade, så underkanten af kronerne tangerer med facadens gesims.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til at Visdommens Kilde, der i kraft af sit volumen og sin placering på Torvet i nær tilknytning til kirken, fremstår som en vigtig bygning i byen, og dermed også vidner om den oprindelige funktion som skole. Det karakteristiske bygningsvolumen med overpudset og kalket murværk, profileret gesims, murankre, halvvalmet tag og småtopsprossede vinduer er et tydeligt eksempel på byggeskikken i 1700-tallet. Hertil kommer korspostvinduerne og den tofløjede hoveddør, der er typiske for den klassicistiske byggeskik i midten af 1800-tallet. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre symmetriske grundplan, med rum arrangeret på hver side af det gennemgående trapperum. Dette træk afspejler sammen med strukturen af de mindre rum og mange døre bygningens anvendelse til skole og mindre beskedne boliger. Endvidere er det et traditionelt træk, at funktionsbetingede rum som badeværelser og køkkener ligger mod gården. Hertil kommer at det bevarede synlige, ældre bjælkelag, og den delvist ældre trappe med udskårne, rundbuede balustre, der i det indre er med til at påvise bygningens alder.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede og symmetriske bygningskrop, der styrkes af det centrerede indgangsparti og den taktfaste vinduessætning. Hertil kommer den elegante afslutning af murene med sorttjæret sokkel og hvidmalet gesims mod det stejle røde tag, der i kraft af sin form og ubrudte flader har stor betydning for det samlede arkitektoniske udtryk. De to markante skorstenspiber underbygger tillige den gennemgående symmetri. Den arkitektoniske værdi relaterer sig i mindre skala til udførelsen af døre og vinduer samt til deres farveholdning, der giver kontrast til det lysere murværk. Detaljeringsgraden er især bemærkelsesværdig ved de småtopsprossede vinduesrammer, som har ældre hængsler og kunstfærdige hjørnebeslag. Hertil kommer tillige den klassicistiske hoveddør, med dobbelt slagliste og enkle ens dimensionerede diamantfyldinger, hvilket giver en dybde til døren og harmonerer med overvindues let forfinede udskæringer.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links